Berlingske Business
14:34SEB falder på børsen efter milliardnedskrivning

Finland skal på hestekur

FINLAND-EUROPE-MIGRANTS
Det statslige økonomiske forskningsinstitut i Finland præsenterede i foråret en større analyse, som i korte træk slog fast, at de 5,4 millioner indbyggere i Finland arbejder for lidt og har for høje lønninger. Foto:

Krisen i Finland er så alvorlig, at landet presses til at vedtage en større sparepakke. Den medfører blandt andet færre feriedage, bortfald af løn på første sygedag og andre barske tiltag.

Finland skal gennem en yderst barsk hestekur, der kommer efter tre års hård økonomisk nedtur med hastigt faldende velstand. Regeringen i Helsinki har således fremlagt en omfattende sparepakke, hvor to helligdage, nemlig Kristi himmelfartsdag og helligtrekongersdag, fremover skal være fridage – uden løn.

Tiltaget forkorter ikke antallet af timer, der skal arbejdes i løbet af et år, men lønnen. Der indføres også en karensdag, så ingen får løn på første sygedag. Fra dag to til dag ni under sygdom vil der fremover kun blive udbetalt 80 procent af lønnen. Indtil nu har der været fuld løn under sygdom i Finland ligesom herhjemme.

Først slog iPhonen Nokia ned, og siden tog iPaden livet af skovindustrien, som den finske bestyrelsesformand for Nordea, Bjørn Wahlros, så malende har udtrykt det.

Bjørn Wahlros, finsk bestyrelsesformand for Nordea
DEL CITAT

I den offentlige sektor halveres betalingen for alt overarbejde og tillægget for at arbejde på søndage falder fra 100 til 75 procent. Samtidig får alle offentligt ansatte forkortet deres ferie fra 38 til 30 dage, hvilket ifølge regeringen vil spare Finland for 640 millioner euro om året. Ud over dette sænkes de afgifter, som arbejdsgivere skal betale til sociale formål.

Statsminister Juha Sipilä, der er mangemillionær og forretningsmand, siger i kølvandet på dette udspil, at han er forberedt på et større ramaskrig. Men også at tiltagene er nødvendige for at nå regeringens mål om at reducere statsgælden og øge beskæftigelsen i Finland.

»Det bliver smertefuldt,« siger Juha Sipilä til det officielle finske nyhedsbureau, Yle.

Det statslige økonomiske forskningsinstitut i Finland præsenterede i foråret en større analyse, som i korte træk slog fast, at de 5,4 millioner indbyggere i Finland arbejder for lidt og har for høje lønninger.

Lønninger i industrien er da også steget med stor hast gennem flere år og er nu en femtedel højere end i Tyskland og 15 procent højere end i Sverige, men dog lavere end herhjemme, hvor timelønnen i industrien er oppe over 300 kroner.

Alene fra 2007 til 2012 steg de finske enhedsomkostninger, der både omfatter løn og produktivitet, med 6,3 procent om året, hvilket er mere end i stort set noget andet vestligt land.

Samtidig står Finland sammen med Japan som det land i verden, der har den mest hastige aldring af befolkningen, hvilket sender udgifterne til hospitaler, pleje og pensioner op.

Regeringen har forsøgt at øge pensions­alderen og få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Men trods dette er andelen af personer mellem 15 og 64 år, som er i arbejde, faldet fra 74,4 procent til 66,7 procent på bare syv år, og ifølge de seneste fremskrivninger fra OECD vil den forsætte ned til bare 58 procent i 2030, hvis alt fortsætter som nu. I samme periode vil antallet af personer over 65 år stige fra 18 til 26 procent af den samlede befolkning.

Unibrew

Finland har været i recession med et faldende bruttonationalprodukt gennem de seneste tre et halvt år, og mange betegner den nuværende krise som den værste siden 1930erne. Finland blev dog også ramt af en større nedtur i 1990erne, hvor bruttonational­produktet faldt med 13 procent fra toppen i 1989 til bunden i 1993.

Nu er der indtil videre »kun« tale om et dyk på fem procent siden toppen i 2008, og nedgangen var sidste år på 0,4 procent.

Gennem generationer stod Finlands økonomi, som er næsten en tredjedel mindre end den danske med et BNP på 1.500 milliarder kroner, solidt planet på to massive grundpiller.

Den ene var IT-industrien med Nokia i spidsen. Den anden var skov- og papirindustrien. Men først slog iPhonen Nokia ned, og siden tog iPaden livet af skovindustrien, som den finske bestyrelsesformand for Nordea, Bjørn Wahlros, så malende har udtrykt det. De gode og vellønnede finske job er med andre ord snuppet af Tim Cook fra Apple.

Nordiske lande

Men oven i det er Rusland, der er blandt Finlands største eksportmarkeder, ramt af krise. Det er en alvorlig ting, da en nedgang i Rusland på tre procent ifølge OECD medfører et dyk i Finland på 0,5 procent. Økonomiske sanktioner mod Rusland rammer derfor Finland som en knytnæve lige i synet.

Samlet pulser alle økonomiske data fra Finland derfor løs med røde advarselslamper. Arbejdsløsheden er på vej op og er nu den højeste i Norden.

Væksten er forsvundet, mens de offentlige underskud skyder i vejret. En spareiver af uset omfang er sat ind, hvorfor forbruget falder, og troen på fremtiden hos de ellers så nøjsomme finner svinder ind.

»Vi er blevet ramt af flere store chok på samme tid. Der er næppe noget andet land i Europa, der oplever det samme,« udtalte den finske centralbankchef, Erkki Liikanen, for nylig.

Standard & Poor’s sænkede sidste år sin kreditvurdering af Finland, så landet ikke længere er medlem af den samme fine klub som Danmark, der har en topkarakter i kreditværdighed på »AAA«.

berry

De offentlige finanser er stadig i bedre form end i de fleste andre lande i Europa, men udviklingen går så hurtigt den gale vej, at både de løbende underskud og den finske statsgæld nu er større, end EU tillader.

Allerede sidste år blev det løbende underskud 3,4 procent af BNP. Dermed er underskuddet nu større end de tilladte tre procent for første gang siden 1996, og gælden ventes i år også at blive større end de tilladte 60 procent.

Finland er under de senere års gældskrise i Europa blevet kendt som en barsk stemme over for Sydeuropa og har anbefalet besparelser, reformer og nedskæringer, mens landet omvendt har afvist kortsigtede finanspolitiske stimulanser.

Nu skal Finland så forsøge at sluge sin egen medicin og spænde livremmen ind, selv om deres gæld fortsat er langt under niveauet i de fleste andre EU-lande. Offentlige besparelser og andre krisetiltag, der sænker omkostningerne, burde da også skabe mere dynamik og fremdrift på længere sigt – stik modsat en ekspansiv finanspolitik og stigende offentlig gæld, som blot skubber problemerne ud i fremtiden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen