Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Finanshusene har fundet en ny fidus

GOLDMAN-RESULTS/
Det store amerikanske finanshus Goldman Sachs bliver beskyldt for at manipulere så groft med aluminiumspriserne, at det har kostet industrien tre milliarder dollar. I sidste ende havner hele regningen hos forbrugerne. Foto:

Kritikken hagler ned over Goldman Sachs, som sammen med andre finanshuse manipulerer med råvaremarkederne ved at skabe »falske flaskehalse«. Det er historien om Enron om igen.

Søndag morgen udkom New York Times med en artikel, som var lige så tør, som den var lang, men også lige så skandaløs, som den var veldokumenteret.

Bundlinjen var, at store finanshuse som Goldman Sachs groft manipulerer råvarepriserne, og at regningen i sidste ende havner, hvor den altid havner – hos forbrugeren. Eksemplet handlede om aluminium og kobber, og om hvordan Goldman Sachs over tre år havde tjent fem mia. dollar på en arbitrage, som nærmer sig fidusmageri.

Eller som professor Joseph Palermo konstaterede bagefter i Huffington Post:

»De gjorde præcis, hvad Enron gjorde med energipriserne i sin tid: De skabte falske flaskehalse for at dæmpe udbuddet, så de kunne flå forbrugerne og skævvride markederne...«

Reaktionen har været overraskende rasende, både taget det obskure emne og feriesæsonen i betragtning. Senatets bankkomité holdt i går en hastehøring om emnet, og samtlige vidner – på nær en talsmand for finansindustrien – skød med skarpt mod spekulationen, og især udsagnet fra ét vidne var interessant.

Miller er den næststørste ølproducent i USA, øl er dåser, og dåser er aluminium, og Millers global risk manager sagde ved høringen, at han talte på vegne af andre storkunder, bl.a. Coca-Cola og Dr. Pepper, og at de alle var »meget bekymrede«.

Goldman Sachs’ spekulation i aluminium havde kostet industrien tre mia. dollar i arbitrage, sagde han, og det var en omkostning, som i sidste ende havnede hos de mennesker, som købte øl og sodavand.

Andre storforbrugere af aluminium, bl.a. bilindustrien, har også kritiseret spekulationen, og dermed er finanshusene ikke blot oppe mod de sædvanelige senatorer og forbrugerorganisationer, men mod nogle af de virkelig tunge drenge i amerikansk erhvervsliv, der har betydelig politisk gennemslagskraft . Og det kan få konsekvenser.

Ingen sammenhæng med markedet

Oprindeligt måtte finanshusene ikke spekulere i råvarepriser, men finansliberalisering har de seneste 20 år været alfa og omega, og i 2003 gav præsident George W. Bush de store finanshuse lov til at spekulere i råvarer.

Konsekvensen blev et råvaremarked, som op gennem 00erne ofte steg til uanede højder og priser og kort efter faldt uden større logik, og det er ikke blevet bedre under finanskrisen, hvor forbundsbankernes såkaldte quantitative easing har gjort det næsten gratis for banker og finanshuse at låne penge – som de derefter kunne spekulere med.

I slutningen af 2008 havde investerings-og kapitalfonde investeret lidt over 150 mia. dollar i råvaremarkedet. I dag er tallet højere, end det nogensinde har været – fondene har investeret 418 mia. dollar i råvaremarkedet, viser tal fra Barclay’s, og råvareindekset S&P GSCI er i samme periode steget fra godt 300 til 750. Priser på bomuld, olie, zink, aluminium, kobber, ris og hvede har fluktueret uden markedssammenhæng.

Men finanshusenes tilladelse til at spekulere i råvaremarkedet udløber i september i år, og den nuværende skandale kommer på et meget ubelejligt tidspunkt – for dem. Det samme gør to andre aktuelle sager.

I den ene har de amerikanske energimyndigheder, FERC, givet Barclays en bøde på 487 mio. dollar for ulovlig energispekulation i det vestlige USA, og finanshuset J.P. Morgan er for de samme forseeleser i forhandling med myndighederne om at betale en bøde, som kan løbe op »i nærheden af én mia. dollar«, ifølge Wall Street Journal.

Gemte aluminium på lagre

Men hvad er det helt præcist, Goldman Sachs har gjort?

Finanshuset hævder selv, at det ikke har gjort noget forkert, at alt er lovligt, og – påpeger det – at aluminiumsprisen reelt er faldet siden 2008. Det sidste er korrekt, men som analytikeren Jorge Vazques påpeger i Washington Post: Råprisen er ikke hele prisen.

Købere som f.eks. Coca-Cola og Miller skal også betale for at få leveret varen, og det er her, Goldman Sachs slår til. For tre år siden opkøbte finanshuset en række aluminiumslagre i Detroit og begyndte at betale producenterne for at bringe aluminium til deres lagerbygninger. Og jo længere tid metallet opholdt sig i lagerbygningerne, des mere kunne Goldman Sachs kræve i lagerleje.

Som Vazques forklarer: Lejen føjede sig til råprisen på aluminium, og råprisen og leje blev dermed de facto-markedsprisen; det var, hvad Coca-Cola og Miller skulle betale, også selv om deres aluminium ikke kom fra Goldman Sachs’ lagre, for det var markedsprisen.

Er skandalen endnu større?

Råvarebørsen i London har regler for at sikre sig mod den slags manipulation af udbud eller »falske flaskehalse«. Børsen fastsætter, hvor længe aluminium må opholde sig på et lager. Men det kom Goldman Sachs også om ved.

Øjenvidner forklarer til New York Times, at medarbejdere i lagerhallerne ikke foretog sig andet end at flytte rundt med aluminium fra én lagerbygning til en anden, og dermed opholdt det sig ikke på det samme sted.

Det mest foruroligende ved skandalen er et spørgsmål, som et vidne under senatshøringen, professor Saul Omarova, rejste: Hvorfor skulle det kun være aluminium? Hvorfor skulle noget tilsvarende f.eks. ikke også foregå på oliemarkedet?

»Finanshusene kan gøre akkurat det samme på andre områder. Hvis f.eks. Goldman Sachs ejer olietankere, så kan de fysisk manipulere med prisen. Jeg er en stor tilhænger af, at Justitsministeriet iværksætter monopolundersøgelser af de spørgsmål. Hvis det er de markeder, som JP Morgan og Goldman Sachs arbejder i, så gør det mig utryg.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen