Berlingske Business

FIFA-skandale er en bombe under Qatars økonomi

QATAR/
Overskrift
Foto:
 

Investorerne flygtede ud af Qatars aktiemarked på nyheden om FIFA-præsident Sepp Blatters afgang. En aflysning af verdensmesterskaberne i fodbold i 2022 kan ramme landets økonomi hårdt.

Aktierne faldt brat, da børsen i olie- og ørkenstaten Qatar åbnede onsdag morgen.

Med et skarpt hug tabte de 3 pct. på få sekunder.

Det var investorernes første mulighed for at reagere på den foregående dags chokerende begivenheder.

På et pressemøde tirsdag eftermiddag meldte præsidenten for det internationale fodboldforbund FIFA, Sepp Blatter, sin afgang. Kun fire dage forinden havde han ellers modtaget genvalg for endnu en periode som fodboldverdenens mest magtfulde person.

Mærsk flag

Den chokerende afgang kommer samtidig med at en omfattende korruptionssag kommer tættere og tættere på FIFA's absolutte top og indtil videre trækker spor helt til Blatters nærmeste medarbejder.

Men hvorfor bekymrer pengeverdenen sig om, hvad der sker i fodboldverdenen? Fordi oliestaten efter planen skal afholde verdensmesterskaberne i fodbold i 2022.

Qatars investeringer i projektet er enorme, 200 mia. dollar svarende næsten til et helt års bruttonationalprodukt. Frygten blandt investorerne er nu, at landet vil blive frataget verdensmesterskabet, fordi netop tildelingen af rollen som værtsland kan blive et af de centrale efterforskningspunkter i FIFA-sagen. Vil det de kommende uger, måneder og år vise sig, at Qatar har bestukket sig til at få verdensmesterskaberne kan det få store økonomiske konsekvernser for landet.

 

Qatar har på forhånd ikke det, der ligner infrastruktur til at afholde turneringen, alt skal bygges fra bunden i det glohede ørkensand, hvilket er en ekstremt bekostelig affære som budgettet viser. Til gengæld vil de massive investeringer løfte landets vækst betragteligt de kommende år. Frem mod 2017 venter økonomer en årlig vækstrate på 6 pct. En tilbagerulning af fodboldinvesteringerne kan sænke dette tal.

Blatters afgang fik øjeblikkeligt et egyptisk finanshus til at nedgradere deres anbefaling af Qatar-aktier til 'undervægt', rapporterer Bloomberg News.

claus

Aktierne i Qatar har rettet sig siden onsdagen chok. Det får nogle til at spekulere i om staten selv har foretaget støtteopkøb.

»Den gradvise genopretning i markedet antyder at en modpart er trådt til som køber,« siger Muhammed Shabbir, aktiechef i investeringsbanken Rasmala til Bloomberg News: »Det er muligt, at regeringen er gået ind for at støtte markedet.«

Laudrup

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen