Berlingske Business

Fem trusler mod Rusland efter et år med sanktioner

31BUSepaselect-RUSSIA-SANCT.jpg
Overskrift
Ruslands forbud mod import af vestlige fødevarer har medført højere priser på mad, og reallønsfaldet var i marts oppe på 10,6 procent. Foto: Yuri Kochetkoc/EPA
 

Efter et år med økonomiske sanktioner er Rusland svækket, men ikke ved at bryde sammen. Den alvorligste trussel kommer hverken fra sanktionerne eller olieprisen.

Er Rusland ved at synke i knæ under sanktionerne?

Nej, det ville være en overdrivelse. Men økonomien vakler.

Det er nu præcis et år siden, at EU indførte kraftige økonomiske sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine.

Europas finansmarkeder er blevet lukket for en række statsejede banker og virksomheder, og det er blev forbudt at sælge udstyr til Rusland, der kan anvendes militært, eller som anvendes til olieefterforskning.

Turister i København

Og lige nu er Rusland temmelig sikkert i recession, for første gang siden finanskrisen; BNP faldt i første kvartal, og det er temmelig sikkert også faldet i andet kvartal. Sanktionerne er blevet forlænget til 31. januar næste år, og intet tyder på, at de vil blive lempet eller afskaffet til den tid, eftersom intet tyder på, at krigen er ved at være slut.

»Man kan ikke kalde (situationen, red.) perfekt, men man kan heller ikke sige, at økonomien er på randen af et sammenbrud,« skrev Sberbank-økonomen Jevgenij Gavrilenkov onsdag i en kommentar i Vedomosti.

»Eftersom de statistiske data modsiger hinanden ret meget, kan man tolke situationen forskelligt, afhængig af humør eller ideologisk tilbøjelighed.«

14BUSRUSSIA-ECONOMY-MARKETS.jpg

Så lad os prøve at se så nøgternt som muligt på fakta:

1. Rublen er svækket

En vittighed i Moskva sidste efterår lød sådan her: »Hvad er det for tre ting, som bliver 63 til næste år? Jo, det er Putin, rublen og olien.«

Præsident Putin fylder med sikkerhed 63 år til oktober, og rublen har allerede været over 63, målt som rubler pr. dollar. I foråret blev rublen dog kraftigt styrket, men nu skrider den igen og er på vej mod de 60. Det er et svaghedstegn, men gør det noget? Den russiske centralbank, Ruslands Bank, har i hvert fald valgt at lade rublen være. Efter mange måneder med mere eller mindre helhjertede forsøg på at holde rublen oppe med renteforhøjelser og rubelopkøb meddelte banken i denne uge lakonisk, at den har »suspenderet« sine støtteopkøb »for at genopfylde de internationale reserver«.

Det kan være et tegn på, at kassen virkelig er ved at være tom. Men det kan også være en konstatering af, at man aldrig får genoplivet økonomien, hvis man bliver ved med at bruge sin udenlandske valuta på at kæmpe for valutakursen. Fredag vil banken tage stilling til, om dens ledende rentesats skal sænkes; det, venter de fleste, vil ske. Både lavere rente og svagere rubel vil gavne væksten.

2. Olien falder

Rusland er verdens største energieksportør. Landets velbefindende står og falder med prisen på olie og gas. Og olieprisen falder altså – fordi Vestens og Irans forhold er blevet bedre, fordi Kinas vækst aftager, og fordi USA pumper skifferolie ud på markedet. Alt det skader Rusland, men det har ikke noget med sanktionerne at gøre.

3. Priserne stiger

Inflationen er eksploderet mellem hænderne på Putin. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest den svagere rubel, som gør importvarer dyrere. Men den russiske ledelse har gjort ondt værre ved at forsøge at straffe Vesten med et forbud mod import af vestlige fødevarer. Fødevarerne har man så måttet købe hos andre leverandører og til højere priser. I marts var reallønsfaldet oppe på 10,6 procent.

Centralbanken har prøvet at bekæmpe inflationen med kraftige renteforhøjelser, hvilket naturligvis er gået ud over væksten.

Men tingene ser ud til at være vendt. Inflationen falder en smule nu, og virkningen af fødevareembargoen er jo også kun en engangseffekt. Siden april har inflationen i gennemsnit ligget på omkring 6,5 procent, så situationen er ved at være under kontrol.

RUSSIA-PUTIN/MISTRAL

4. Væksten er væk

I første kvartal faldt BNP for første gang siden 2009 – med 2,2 procent – og det kan blive værre endnu; Ruslands Banks seneste prognose siger et fald i BNP på mellem 3,2 procent i år og 1,2 procent til næste år, under forudsætning af en oliepris på 60 dollar. Bliver olieprisen lavere, ja, så vil væksten også blive lavere, men det har banken ikke regnet på.

Der er én god ting ved situationen. Rusland afdrager på sin gæld. Kapitalflugt plejer vi at kalde det i Vesten, når kapital strømmer ud; denne »flugt« var på 151 milliarder dollar sidste år og 52,5 milliarder dollar i første halvdel af 2015. Men kapitalflugten skyldes i høj grad, at både virksomheder og statslige institutioner skal afdrage på udlandsgæld uden at kunne optage nye lån – hvilket de ikke kan på grund af sanktionerne. Så den russiske udlandsgæld er faldet med 18 procent siden september sidste år, og det er alle sektorer, som afdrager – staten, centralbanken, banksektoren og den private sektor, men mest af alle staten.

Hvornår vender væksten tilbage? Ikke før 2018, hvis olieprisen bliver, hvor den er nu.

5. Investorerne svigter

Her er så det smertepunkt, som på langt sigt vil gøre mest ondt på Rusland – og heller ikke det har ret meget med sanktionerne at gøre: Udenlandske investorer har mindre og mindre lyst til at satse på Rusland. De direkte udenlandske investeringer i Rusland – i form af ejerandele i virksomheder og geninvesteret overskud – svinger en del fra år til år, så det er mest fair at sammenligne med et gennemsnit. Og i 2014 lå investeringerne 21 procent under gennemsnittet af de tre foregående år. Man skal faktisk tilbage til kriseåret 2009 for at finde et lavere tal.

Udenlandske direkte investeringer er lig med teknologioverførsel og nye markedsmuligheder. Det er altså selve grundlaget for fremtidens vækst, der smuldrer her. Investeringerne fra Frankrig er faldet med 40 procent. De tyske investeringer er halveret. Men hvad med kineserne, går de ikke ind?

Jo, det gør de. Igen sammenlignet med et gennemsnit af 2011-2013: De kinesiske investeringer i Rusland er øget med 1,1 milliarder dollar. Men resten af verden har samtidig mindsket sine investeringer i landet med 7,2 milliarder. De andre BRIKS-lande - Brasilien, Indien og Sydafrika - investerer stort set ingenting i Rusland.

Ruslands økonomi står og falder på kort sigt med olieprisen – men på langt sigt med integrationen i verdensøkonomien. Og lige nu er resten af verden i færd med at vende ryggen til Rusland.

TV: Efter et år med sanktioner - Så hårdt er Rusland ramt

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen