Berlingske Business

Fed-chef holder fast i gradvise renteforhøjelser

USA-FED/WILLIAMS
Chefen for den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, afdeling i San Francisco, John Williams Foto:

Chefen for den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, afdeling i San Francisco, John Williams, holder fast i, at banken bør fortsætte med sine planlagte gradvise renteforhøjelser.

Det slår han fast i et interview med Reuters efter fredagens jobrapport.

Williams vurderer, at Federal Reserve er "omkring" tre renteforhøjelser fra et neutralt niveau på renten, hvor den hverken trækker fra eller lægger til væksten i USA's økonomi.

Chefen fra San Francisco udelukker dog ikke, at centralbanken kan fortsætte med at hæve renten, efter den når neutralt niveau, hvis økonomien fortsat er stærk, og inflationen er over eller tæt på bankens mål om 2 pct. på årsbasis.

Kerneinflation, PCE Core, var senest på 1,8 pct. i april.

I sin seneste rentemelding holdt centralbanken fast i sin formulering omkring "gradvise" renteforhøjelser, hvilket tolkes som yderligere to i 2018, man hævede allerede renten i marts, og tre mere i 2019.

JOBVÆKST UDEN LØNSKRUE

Den amerikanske jobrapport viste fredag, at arbejdsløsheden faldt til 3,8 pct. fra 3,9 pct. Økonomerne havde ventet uændrede 3,9 pct. Dermed tangerede arbejdsløsheden det laveste niveau siden april 2000, og ellers skal man tilbage til 1969 for at finde samme lave arbejdsløshed.

Jobopsvinget i USA er langt og tilsyneladende også bredt. Arbejdsløsheden for kvinder var i maj på 3,6 pct., og det er ikke set bedre siden 1953. For minoriteter og folk uden uddannelse er niveauerne også tæt på rekordlave niveauer.

Ifølge rapporten fra det amerikanske arbejdsministerie steg beskæftigelsen uden for landbruget med 223.000 personer i maj. Det var dermed flere end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 190.000 personer, ifølge Bloomberg News.

Amerikanske arbejdsgivere har nu føjet til antallet af ansatte i 92 måneder i træk. Det er den bedste stime, siden man begyndte at registrere tallet, noterede The Wall Street Journal sig.

Alligevel stiger de amerikanske lønninger ikke med foruroligende hast. I maj gik de frem med 0,3 pct. mod ventet 0,2 pct. på månedsbasis, og de gik op med 2,7 pct. på årsbasis, hvor 2,6 pct. var ventet.

John Williams sidder i 2018 med i Federal Reserves styrekomite, Federal Open Market Committee (FOMC).

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen