Berlingske Business

EUs kreditværdighed får et minus i karakterbogen

GERMANY-ECB-ECONOMY-EU-FORECAST-EUROZONE-GROWTH-INFLATION
Foto:

Det amerikanske Standard & Poors mener, at EU-landene bevæger sig i så forskellige retninger, at samhørigheden i unionen vakler og at kreditværdigheden derfor samlet set er svækket.

»Det er grundlæggende en mistillidserklæring til EU som projekt.«

Sådan tolker Nordeas seniorstrateg, Henrik Drusebjerg, at ratingbureauet Standard and Poors fredag morgen har meddelt, at det nedgraderer EUs langsigtede kreditværdighed fra AAA til AA+. På kort sigt er vurderingen fastholdt på A-1 .

»Nedgraderingen reflekterer vores syn på den overordnede kreditværdighed i de 28 EU-lande. Vi mener, at EUs finansielle profil er svækket, og at samhørigheden mellem EU-medlemmerne er blevet mindre,« skriver Standard and Poors som begrundelse.

Nedgraderingen relaterer sig ikke til et bestemt produkt. EU udsteder ikke obligationer, men låner alligevel på de internationale kapitalmarkeder for at kunne yde lån til visse medlemslande, tredjeverdenslande og bestemte projekter.

Ifølge Standard and Poors er der grundlæggende sket et skred i sammenholdet mellem EU-landene, fordi forskelligheden er blevet større de senere år. Det betyder ifølge ratingbureauet, at det bliver sværere for landene at nå til enighed om økonomiske spørgsmål.

»Vores syn er, at EUs budgetforhandlinger er blevet mere omstridte, hvilket signalerer, hvad vi vurderer som værende en større risiko forbundet med støtten til EU fra nogle medlemslande,« skriver Standard and Poors.

Med dagens melding signalerer det amerikanske ratingbueau altså, at man ikke har tillid til de seneste års bestræbelser i Europa på at rykke tættere sammen for at skabe et bedre fundament for vækst og mere robusthed i forhold til eksempelvis fremtidige kriser. Den vurdering er Henrik Drusebjerg ikke enig i.

»Jeg synes faktisk, at de sidste fem års krisehåndtering har vist, at statslederne - især indenfor Eurozonen, men også bakket op af de øvrige EU-lande - har vist, at i svære tider kan man godt rykke sammen og lave fornuftige løsninger,« siger han til Berlingske Business.

Seniorstrategen mener ikke, at dagens meddelelse vil skabe furore på de finansielle markeder.

»Jeg tror ikke, at den får stor betydning, hvis nogen overhovedet,« siger Henrik Drusebjerg.

Dagens nedgradering kommer efter at flere EU-lande, som Frankrig, Spanien og Italien i løbet af de seneste år også har fået kreditsmæk hos Standard and Poors. Ifølge Blooomberg er den gennemsnitlige rating for medlemslandene faldet fra AA til AA siden januar 2012.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen