Berlingske Business

Europas økonomiske anker flyder mod overfladen

Spain

En af Europas syge mænd, Spanien, har fået det bedre. Set med danske øjne trækker det store land Europa i den rigtige økonomiske retning, og solhungrende boligkøbere kan glæde sig over stabile eller stigende priser på boliger.

Den økonomiske sol skinner på Spanien. Efter en årrække som en af Europas »syge mænd« er økonomerne nu imponerede over, at landets økonomi er kommet tilbage med en vækst på 3,4 procent over det seneste år.

Dermed rykker landet nu fra de fleste andre lande i Europa, der fortsat kører i det økonomiske slæbespor. Men det er ikke sket uden den voldsomme saltvandsindsprøjtning, landets regerende politikere traditionelt injicerer landet med op til et valg - der er sat til den 20. december.

Spain

»Alt vokser i spansk økonomi lige nu. Vi ved fra tidligere valg, at de sparker gang i det offentlige forbrug op til at valg - denne gang med blandt andet skattelettelser og støtte til køb af ny bil,« forklarer cheføkonom Ulrik H. Bie fra Nykredit.

Men han har bemærket, at bilindustrien ikke alene klarer sig godt på hjemmemarkedet. Eksporten af biler fra VW-koncernen og spansk fabrikation af blandt andet Nissan og franske bilmærker også er steget med omkring 30 procent.

07BUSSpanien-vaekst.jpg

»Fødevarerindustrien klarer sig også rigtig godt. Eksportens andel af bruttonationalproduktet (BNP) er selvfølgelig steget, mens BNP var i bund. Men andelen stiger også nu,« siger Ulrik H. Bie.

Endelig peger han på, at skattelettelser til husholdningerne sammen med en øget beskæftigelse på en halv million job over det seneste år har fået privatforbruget til at vokse med 3,4 procent.

Det giver en risiko for en negativ handelsbalance på grund af øget import.

»Men det ser vi ikke, fordi eksporten stiger så kraftigt,« siger Ulrik H. Bie.

30BUSPix-DSV1.jpg

Pernille Bomholdt Henneberg, senioranalytiker i Danske Bank, bider også mærke i, at den spanske vækst i årets 3. kvartal på trods af en lille opbremsning stadig ligger mere end dobbelt så højt som euroområdets 0,3 procent. Nu peger hun på, at det kommende valg kommer til at afgøre den fortsatte fremgang.

»Det står ikke klart, hvordan en kommende regeringen kommer til at se ud. Spanien har et euroskeptisk parti, Podemos, som så ud til at blive et af de største partier, og det kunne have givet problemer i forhold til eurosamarbejdet. Nu ser det i de seneste meningsmålinger ikke længere ud til, at de blive så store. Men virksomhederne tager det måske lidt mere med ro med investeringer på grund af usikkerheden,« siger hun.

Med danske øjne er Spanien både interessant som drivkraft i Europas økonomi og som feriemål for privatpersoner, hvoraf en del ligefrem køber boliger i landet. Investeringer i fast ejendom stiger i Spanien generelt, og kvadratmeterpriserne stiger nu på tredje år på Mallorca, mens de kun stiger meget langsomt eller ligger stabilt i fastlandets kystnære områder.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen