Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Europa skal satse mere på digital økonomi

DAVOS-MEETING/
»Vi har brug for job, og de job skal skabes i områder, der giver langsigtet og højt kvalificeret beskæftigelse. Digitaliseringen – og hvordan vi reagerer på digitaliseringen i Europa – vil være afgørende,« lød det fra Angela Merkel i en tale på WEF-årsmødet. Foto:

Flere europæiske stats- og regeringschefer, herunder den tyske kansler Angela Merkel, og den franske præsident Francois Hollande, vil have Europa til at satse mere på den nye digitale økonomi.

Europa skal op i gear og investere mere for at kunne blive en vinder i den nye digitale økonomi, der skaber dramatiske forandringer for virksomheder og vil være med til at definere, hvilke nationer der vil stå stærkest i det globale kapløb om vækst og velstand.

Dette budskab kommer fra de europæiske stats- og regeringschefer samt topledere fra europæisk erhvervsliv, som er forsamlet til årsmødet i World Economic Forum i Davos i Schweiz.

»Vi har brug for job, og de job skal skabes i områder, der giver langsigtet og højt kvalificeret beskæftigelse. Digitaliseringen – og hvordan vi reagerer på digitaliseringen i Europa – vil være afgørende,« lød det fra Angela Merkel i en tale på WEF-årsmødet.

Fredag eftermiddag opfordrede den franske præsident, Francois Hollande, også til, at Europa gør mere for at komme til at stå stærkere.

»Vi skal investere i den digitale økonomi,« sagde præsidenten.

Budskaberne flugter med den analyse, som den tidligere SAP-topchef og nuværende medlem af ledelsen i World Economic Forum, Jim Hagemann Snabe, kom med i Berlingske ved indgangen til det stort anlagte topmøde i Schweiz.

Han understreger ligesom de øvrige tech-eksperter i Davos, at overgangen til den digitale verden sker ekstremt hurtigt, og at Europa skal handle i forhold til at definere, hvor vi vil hen, og hvad vi vil vi bruge teknologierne til. I modsat fald vil Europa blive kørt over, lyder hans advarsel.

Hård kamp om vinderne

Jim Hagemann Snabe opfordrer blandt andet til at gøre mere for at sikre, at unge europæere får de digitale kompetencer, som markedet efterspørger. Ifølge tal fra EU er der i Europa 5,7 millioner arbejdsløse unge i alderen 15-24, hvilket svarer til cirka 23 procent af de unge i den aldersgruppe, samtidig med at der skønnes at være 400.000-500.000 IT-job uden kandidater. Eksperter forudser, at tallet vil stige til 900.000 i 2020.

Kampen om at høre til blandt vinderne i den digitale økonomi bliver hård.

I Davos lagde Angela Merkel ikke skjul på, at Europa lige nu ikke fører an i udviklingen, men at det skal ændres gennem en målrettet indsats fra blandt andet EUs side.

Analysen af Europas efterslæb deles til fulde af internationale iagttagere som blandt andet Stephen Fidler fra The Wall Street Journal. Han noterer, at Europa var ledende inden for mobilteknologi og satte de globale standarder. Men i dag kommer innovation inden for informations- og kommunikationsteknologien fra USA og rammer Europa. Store amerikanske tech-virksomheder skaber således opbrud i industri efter industri og har blandt andet skabt forandringer inden for publishing, telekommunikation og detailhandel.

Gode netværk gør forskellen

Nu vender amerikanerne blikket fra forbrugerorienterede til business-orienterede platforme, hvilket skaber bekymring langt ind i Europa, herunder i den stærke tyske industri. For fremover vil indtjeningen i mindre grad komme fra evnen til at stanse metal og i højere grad komme fra de netværk, der bruges bag produktionen.

Nogle politikere ønsker at opstille barrierer for de amerikanske virksomheder.

»Den offentlige begrundelse ville være, at det drejer sig om at sikre højere standarder, men den tilsigtede virkning ville være at favorisere indenlandske aktører,« noterer Stephen Fidler.

Håbet er, at denne strategi kan give europæiske firmaer mulighed for at få bedre fodfæste i den digitale verden, men andre argumenterer for, at det vil være en forkert vej at gå, og at det kun vil føre til ringere teknologiske løsninger.

Digitale værktøjer med stor effekt

På World Economic Forums årsmøde står det klart, at den nye digitale virkelighed vil få store konsekvenser. I en session, som blev ledet af Jim Hagemann Snabe, med deltagelse af topfolk fra Google, Facebook, Microsoft og Vodafone blev det også klart, at mange job er på spil.

»Alle er bekymrede for job,« lød det fra Sheryl Sandberg fra Facebook.

»Men tech skaber arbejdspladser, ikke kun i tech-branchen, men også udenfor.«

Hun konstaterede, at vi kun har set toppen af isbjerget, eftersom en stor del af verdens befolkning endnu slet ikke har adgang til internettet.

De amerikanske digitale ledere fremhævede, at de nye digitale værktøjer har haft store positive virkninger – lige fra at kunne forbedre landbrugsproduktionen, sikre bedre forebyggelse og sundhedspleje og uddannelse i udviklingslande til udviklingen af nye services, produkter og arbejdsgange i etablerede industrier.

»Det har været med til at forvandle samfund og hæve levestandarden i hele verden,« lød det.

Men Davos-topmødet viser også, at der i Europa er frygt for, at amerikanerne i for høj grad har taget føringen og kapitaliserer allermest på den.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen