Berlingske Business

Eurolande er parate til at se på lettelse af græsk gæld

GREECE ECONOMIC CRISIS
Foto:

Eurolandene vil undersøge mulighederne for at lette Grækenlands enorme gældsbyrde på både kort, mellemlangt og langt sigt, men der er ingen løfter til de pressede grækere.

Hollands finansminister, Jeroen Dijsselbloem, der er formand for eurogruppen, siger efter et ekstraordinært møde mandag aften i Bruxelles, at han tror, at Grækenland på et eller andet tidspunkt vil få et problem med at betale sin gæld tilbage, hvis ikke der bliver gjort noget.

Men hvornår det problem vil indtræffe, hvor stort problemet vil være, og på hvilke lån det problem vil opstå, ved han endnu ikke. Derfor vil eurolandene nu have analyseret Grækenlands gæld.

- Den græske gæld består af forskellige typer lån med forskellige rentesatser og forskellige løbetider. Det vil vi nu kigge på. Men vi ved endnu ikke, hvad der kommer ud af det, siger Dijsselbloem efter eurogruppens første diskussion om lettelse af gælden.

Grækenland

Før det ekstraordinære møde i eurogruppen har IMF-chefen, Christine Lagarde, skrevet til alle eurolandenes finansministre og forlangt gældslettelse på forhandlingsbordet nu, hvis valutafonden fortsat skal være med til at støtte Grækenland.

Samtidig siger EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, at han er "meget sikker på", at eurolandene på deres næste eurogruppemøde 24. maj kan blive enige om at udbetale den næste portion penge til Grækenland fra den redningspakke, der blev aftalt sidste sommer under et ophidset topmøde i Bruxelles.

Trods omfattende strejker og protester ude i gaderne vedtog det græske parlament sent søndag aften de krævede skatteforhøjelser og besparelser på pensionssystemet for at få udbetalt omkring 5,4 milliarder euro (godt 40 milliarder kroner) mere fra støttepakken.

Fond kræver EU letter på Grækenlands gæld EUROZONE-GREECE/

Samtidig skal Grækenland indføre en meget omdiskuteret mekanisme, hvor yderligere reformer automatisk træder i kraft, hvis det gældsplagede land kikser målet om i 2018 at få et overskud på statsbudgettet på 3,5 procent før betaling af renter på lån.

Den græske finansminister, Euclid Tsakalotos, ser gode muligheder for at få nye dele af lånet udbetalt, så Grækenland undgår at gå bankerot, når nye afdrag på lån skal betales til juli.

- Der er nu flere, der ønsker en løsning, end der ikke ønsker en løsning. Det gør mig optimistisk, siger Tsakalatos.

BELGIUM-EU-EUROZONE

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen