Berlingske Business

Euroens nye forsigtige formand

euro
Jeroen Dijsselbloem har ry for at være forsigtig og diplomatisk. Foto:

Den prestigefyldte post som formand for eurogruppen skal mindst de næste 2,5 år besættes af Hollands finansminister. Han er en diplomatisk type, som skal forene de ofte modstridende interesse ikke kun mellem syd og nord, men også mellem Tyskland og Frankrig.

Hjertet hos den nye formand for eurogruppen, 46-årige Jeroen Dijsselbloem fra Holland, banker for de svage i samfundet. I mange år var Jeroen Dijsselbloem en stille embedsmand, der stort set aldrig var i mediernes søgelys og som arbejdede med politiske spørgsmål omkring landbrug og fiskeri. Men de ting ændrede sig nærmest med et brag, da han i 2002 for første gang blev valgt til det hollandske parlament.

Her iførte han sig sammen med to andre nyvalgte politikere knaldrøde kedeldragter, og angreb under øgenavnet »de røde ingeniører,« deres eget parti på markant vis. Det blev beskyldt for at gøre alt for lidt for at bekæmpe kriminalitet, udligne forskelle mellem rige og fattige og integrere indvandrere. De røde oprører ønskede et mere markant og synligt arbejdsparti.

Siden er vildskaben langsomt men sikkert forsvundet. For at få indflydelse og gøre karriere har Jeroen Dijsselbloem søgt ind mod partiets midte og blevet mere stille og diplomatisk. Resultatet kom så sent som 5. november sidste år, da han blev udpeget til finansminister i en ny samlingsregering, der har den liberale Mark Rutte som premierminister.

Jeroen Dijsselbloem er politisk i familie med den franske finansminister og socialist Pierre Moscovici. Han har de sidste dage sagt, at den vigtigste opgave for den nye formand for eurogruppen bliver, at finde en god balance mellem Nord- og Sydeuropa, og lade være med at presse for hårdt på, for at få nedbragt de enorme underskud, som de fleste eurolande stadig slås med.

Det ventes da også, at den nye formand bliver mere blid, end den tidligere hollandske finansminister, den medievante Jan Kees Jager. Han var ofte en sand hardliner i Bryssel og udtalte, at han var klar til at blive »enorm upopulær i hele Europa,« hvis det var nødvendigt for at forsvare hollandske interesser.

Traditionelt har Holland sammen med Finland været på den tyske side og gået ind for skrappe krav til lande, der søger om økonomiske hjælpepakker. De har også arbejdet for at stramme samarbejdet om euroen op og gøre det vanskeligere for eurolandene, at bringe sig selv i økonomisk uføre. Den linje ventes at forsætte hos Jeroen Dijsselbloem, der er uddannet i landbrugsøkonomi fra det prestigefyldt Wageningen University. Men nok på en lidt mere blid og forsigtig måde, der også kan gøre hans politiske venner fra Frankrig tilfredse.

Professor og EU-ekspert Peter Nedergaard fra Københavns Universitet kaldet det for »et godt valg« at tage en kandidat fra Holland.

»Det kunne ikke blive en tysker, for så får vi nærmest et tysk union. Det kun heller ikke blive en franskmand, fordi mange så vil frygte, at der vil blive ført en lidt mere letsindig finanspolitik. Det kunne heller ikke blive én fra Sydeuropa lige nu. Derfor er en person fra Holland et godt valg. Det er også længe siden, at en toppost inden for EU er gået til Holland,« siger Peter Nedergaard.

Eurogruppen står foran store beslutninger. Eksempelvis om de ting, der allerede er vedtaget for at styrke eurosamarbejdet, skal skrives ind i Traktaten, sådan som Tyskland ønsker, fremhæver Peter Nedergaard.

Men spørgsmålet om fælles euroobligationer og andre ting, som kan styrke samarbejdet, presser sig også på.

Holland er dog inden for de senere år blevet et af de mest skeptiske eurolande. Det er især en fornemmelse af, at de sammen med Tyskland er godt i gang med at betale store dele af regningen for de senere års gældskrise, der har fået hollænderne til at se med mere kritiske briller på samarbejdet om den fælles europæiske mønt. Måske kan det mildne stemningen en smule i Holland, at det nu er en af deres egne landsmænd, som skal stå i spidsen for eurogruppen i de næste to et halv år. Til en start. Men sandsynligvis også meget længere end det, eftersom den ambitiøse Jeroen Dijsselbloem sandsynligvis bider sig fast.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen