Berlingske Business

Euroen spiller med musklerne

euro
Med til at styrke euroen er den omstændighed, at de europæiske banker for tiden i stor stil betaler de billige lån tilbage, som de har fået fra Den Europæiske Centralbank siden 2011 under det såkaldte »Longer Term Refinancing Operations Program« (LTRO). Foto:

Den europæiske euro er steget en del i kurs på det seneste, blandt andet fordi Den Europæiske Centralbank (ECB) er mere forsigtig end andre af verdens største centralbanker.

Euroen og dermed også den danske krone er blevet styrket en del på det seneste, hvilket i værste fald kan blive en trussel mod det spirende europæiske opsving.

Over for de ti lande, som euroområdet handler mest med, er euroen steget med 5,3 procent i år og med hele 10,3 procent over det seneste år. Det er især over for den japanske yen, at euroen er steget, men den er også styrket i forhold til dollaren.

»Det er noget, som dæmper væksten en smule. Men det er formentlig ikke noget, som vil bremse opsvinget helt, eftersom det er meget drevet af indenlandske faktorer. Vi har således set, at forbrugertilliden er øget pænt på det sidste, og der kommer også lidt bedre tal for detailhandlen i euroområdet,« siger Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank.

Med til at styrke euroen er den omstændighed, at de europæiske banker for tiden i stor stil betaler de billige lån tilbage, som de har fået fra Den Europæiske Centralbank siden 2011 under det såkaldte »Longer Term Refinancing Operations Program« (LTRO).

De europæiske banker har samlet lånt 1.000 milliarder euro under dette program, men siden maj har de betalt lån for tæt ved 57 milliarder dollar tilbage til ECB, hvilket er en form for stramning af pengepolitikken, som har trukket renterne i Europa op.

Færre euro i omløb

Dermed er den samlede balance hos ECB faldet til 3.200 milliarder dollar, mens den hos Federal Reserve i USA er oppe på 3.600 milliarder dollar og fortsat stigende, eftersom Federal Reserve stadig køber obligationer op i markedet for 85 milliarder dollar om måneden.

Dette gab på 400 milliarder dollar, mellem balancen hos ECB og Federal Reserve, er det største, siden ECB blev etableret i 1998, og betyder, at der er færre euro i omløb i det finansielle system end før, hvilket er med til at styrke euroen.

At balancen hos ECB falder er også i modstrid med, hvad der sker hos den japanske centralbank, Bank of Japan, der for tiden køber obligationer for 71,7 milliarder dollar om måneden og dermed løbende øger sin beholdning af værdipapirer og balance.

»Fortsætter udviklingen, og begynder ECB at blive bekymret for det, så kan de stadig sænke renten, som er på 0,5 procent,« siger Allan von Mehren.

I stedet for at købe obligationer op i markedet, sådan som både den amerikanske, japanske og britiske centralbank har gjort, har ECB med Mario Draghi i spidsen sagt, at han vil holde renten på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode.

Dermed forsøger ECB at undgå, at markedsrenterne tikker opad og gør det dyrere at låne for både husholdninger og virksomheder.

Den tyske centralbank, Deutsche Bundesbank, sagde dog i går, at det ikke er helt udelukket, at ECB sætter renten op. Det kan ske, hvis der kommer øget inflation, slog Bundesbank fast i sin månedsrapport.

Obligationsopkøb nedtrappes

Det ventes også, at Federal Reserve inden længe begynder at nedtrappe sine opkøb af obligationer fra 85 milliarder dollar til i første omgang 75 milliarder dollar om måneden, hvilket burde styrke dollaren og svække euroen. Nedtrapningen af opkøbene vil ske, fordi det går bedre med amerikansk økonomi, mens Europa fortsat sidder fast i mere alvorlige problemer.

De 17 eurolande havde også et pænt og stigende overskud på sin betalingsbalance på næsten 17 milliarder euro i maj. Det er med til at styrke euroen og skyldes, at eksporten er steget lidt på det sidste, mens importen har holdt sig på et lavt niveau på grund af den lave indenlandske aktivitet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen