Berlingske Business

EU straffer rentefusk med kæmpebøde

Barclays
Ifølge Reuters oplysninger er Barclys blandt de seks banker, der idømmes bødestraf for karteldannelse og manipulation med toneangivende renter. Foto:

EU-kommissionen udskriver en bøde på 1,71 milliarder euro - omkring 13 milliarder kroner - til de banker, som har været involveret i manipulation af toneangivende rentesatser.

EU-Kommissionen bekræfter, at manipulationen med de toneangivende rentesatser Libor, Eurobor og Yen Libor udløser en kartelbøde på 1,71 milliarder euro  til de involverede banker.

Beløbet er det største kartelbøde, uddelt af EU Kommissionen nogensinde og tildeles fem storbanker samt den finansielle mæglervirksomhed RP Martin. Det drejer sig om Deutsche Bank, Royal Bank of Scotland, Societe Generale, JPMorgan, Citigroup.

Deutsche Bank får den største bøde på 725,4 millioner euro. Societe Generale skal betale 446 millioner euro, RBS 391 millioner euro, JPMorgan 79,8 millioner euro og Citigroup 70 millioner euro. RP Martin får en bøde på 247.000 euro.

Barclays og UBS friholdes for straf fordi de var de første til at give myndighederne besked om rentekartellerne. De to institutter ville have fået bøder på henholdsvis 690 millioner euro og svimlende 2,5 milliarder euro. Citigroup har opnået en strafnedsættelse på 55 millioner euro for at afsløre dele af kartellet.

»Det der er chokerende ved Euribor - og Liborskandalerne er ikke bare manipulationen af rentesatser, selvom det er en skærpende omstændighed - men også at man har lavet generelle karteller mellem en række af finansielle spillere,» siger vice-konkurrencekommissær Joaquin Almunia på et pressemøde i Bruxelles og fortsætter:

»Med dagens beslutning vil vi gerne sende et klart signal om, at Kommissionen er fast besluttet på at kæmpe imod og sanktionere de her karteller,« siger han.

Også Credit Agricole og HSBC Holdings har været en del af EU-undersøgelsen, men har ikke som de øvrige indrømmet skyld til gengæld for en strafreduktion på 10 procent. De to storbanker kan regne med at have EU-Kommissionen på nakken i den kommende tid, siger Joaquin Almunia.

»Det er ikke slut endnu. De her bøde dækker ikke de, der ikke har ønsket at undgå forlig. Vores arbejde og efterforskning fortsætter,« siger han.

Efter afsløringerne af rentemanipulationen har EU-Kommissionen kastet sin opmærksomhed på lignende sager om fusk med andre såkaldte benchmarks - der sætter niveauet for priser indenfor et område.

»Ét af de områder, hvor vi har modtaget nogle informationer, som vi kigger meget omhyggeligt på, er - som I ved - valutahandel. Markederne for valutahandel og deres relation til benchmarks. Men jeg kan ikke uddybe det her og nu,« siger kommissæren.

Kommissæren siger også, at hele sagen og andre skandaler i banksektoren i kølvandet på krisen, har været med til at ændre hans syn på den finansielle sektor.

»Jeg er i dag ikke længere så naiv i min tiltro til, hvordan det finansielle marked fungerer, som jeg var på et tidspunkt i fortiden,« siger Joaquin Almunia.

Renteskandalen begyndte i forsommeren 2012, da storbanken Barclays kom i søgelyset for manipulation med interbankrenten Libor, der er et udtryk for den rente, som bankerne betaler for at låne af hinanden.

Libor-renten bruges som reference for fastsættelsen af en række andre rentesatser over hele verden og afkastet af investeringer i såkaldte derivater, der afhænger af udviklingen i libor. Den fastsættes ud fra indberetninger fra ledende pengeinstitutter af hvad det koster dem at låne på de internationale kapitalmarkeder. Dermed kunne Barclays og de øvrige banker i skandalen presse renten op eller ned ved indsende forkerte rentesatser.

Dagens straffe drejer sig reelt om to forskellige kartel-dannelser. Det såkaldte EIRD-kartel manipulerede Euribor-renten i perioden mellem 2005 og 2008 og tæller Barclays, Deitsche Bank, Societe Generale og RBS. YIRD-kartellet, som manipulerede med Yen Libor-renten i en periode mellem 2007 og 2010 består af UBS, RBS, Deutsche Bank, JP Morgan, Citigroup og RP Martin. 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen