Berlingske Business

EU plages af ledighed

Unges ledighed har nået niveau fra 80'erne
ARKIVFOTO Foto:

11 millioner mennesker er langtidsledige i EU, og der kommer stadig flere til.

Langtidsledighed, der kan låse folk fast uden for arbejdsmarkedet, er fordoblet på ganske få år i det kriseramte Europa.

Der er nu 11 millioner personer fra hele EU, der har manglet et arbejde i mere end ét år, og dermed kan defineres som langtidsledige. Men i de 17 eurolande er langtidsledigheden oppe over otte millioner personer, hvilket er det højeste niveau i årtier. Dermed er mere end fire ud af ti arbejdsløse nu langtidsledige.

Det viser en optælling, som AE-rådet har udarbejdet på baggrund af tal fra Eurostat, og heraf fremgår det også, at Irland og Slovakiet er de lande, der er mest plaget af langtidsledighed. Derefter følger Grækenland, Italien og en række østeuropæiske lande, hvor andelen af langtidsledige udgør over 50 procent af den samlede ledighed.

I Danmark er tæt ved 27 procent af alle arbejdsløse langtidsledige, hvilket er lavt set i et europæisk lys. Men andelen af langtidsledige herhjemme er dog ikke set højere de seneste 14 år.

Senioranalytiker Erik Bjørsted fra AE-rådet siger, at selv om der kommer gang i de økonomiske hjul i Europa, vil arbejdsløsheden formentlig holde sig høj mange år fremover. »De historiske erfaringer viser nemlig, at når arbejdsløsheden først er kommet op på et højt niveau, så er den meget svær at få ned igen,« siger han.

Den stigende langtidsledighed er netop et symptom på, at arbejdsløsheden vil holde sig høj i de kommende år. Langtidsledige er nemlig en mindre eftertragtet arbejdskraft, hvorfor arbejdsstyrken i realiteten bliver mindre. Det gør det vanskeligt at reducere arbejdsløsheden igen, og resultatet kan blive, at Europa får en højere underliggende arbejdsløshed. Det reducerer mulighederne for at skabe vækst, arbejdspladser og velstand i Europa, lige som det også bliver vanskeligere at få mere sunde offentlige budgetter.

Efterlyser kursskifte

Dertil kommer, at de fleste, som er uden arbejde i længere tid, mister modet og får en mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultatet er derfor ofte marginalisering og flere fattige i Europa.

»Derfor er det vigtigt, at Europa kommer bedre ud af krisen. Det kræver et kursskifte, hvor alle lande ikke på samme tid sparer stort for at nedbringe de store underskud på de offentlige budgetter. Det har store negative afledte effekter, når alle lande strammer finanspolitik på samme tid,« siger Erik Bjørsted.

Han peger også på, at det er nødvendigt med flere tiltag, og at Den Europæiske Centralbank (ECB) om nødvendigt bør købe statsobligationer op i de mest gældsplagede lande, så renten presses ned.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen