Berlingske Business

EU og Japan underskriver omfattende frihandelsaftale

JAPAN-EU/TRADE
EU-præsident Donald Tusk, Japansk premierminister Shinzo Abe og EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Foto:

EU og Japan har tirsdag underskrevet en omfattende frihandelsaftale, som EU-præsident Donald Tusk kalder "et klart budskab" mod protektionisme.

Aftalen blev underskrevet af EU-Kommissionens øverste repræsentanter og af Japans premierminister, Shinzo Abe.

Den skaber en frihandelszone, som dækker næsten en tredjedel af verdens bruttonationalprodukt.

»Vi sender et klart budskab om, at vi står sammen mod protektionisme,« siger Tusk efter underskrivelsen af aftalen, som er den største, der er forhandlet på plads af det indre marked.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, siger, at aftalen er et udtryk for tilliden til "fri og retfærdig handel. Vi viser, at vi bliver stærkere og bedre, når vi arbejder sammen."

Udtalelserne er en kritik af præsident Donald Trump, som har skabt bekymring blandt USA's allierede og vrede hos Kina ved at indføre nye store toldsatser.

Abe siger, at aftalen mellem EU og Japan viser verden Japans og EU's politiske vilje til at vise vejen frem som forkæmpere for frihandel på et tidspunkt, hvor protektionisme vinder frem.

»Stort set alle toldsatser bliver elimineret, og en lang række tekniske handelshindringer bliver fjernet, så det bliver på alle måder nemmere at sælge danske varer og serviceydelser på det japanske marked,« siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.

»Det er noget, vi ser meget frem til, for Japan er verdens tredjestørste økonomi,« siger Peter Thagesen.

Danske virksomheder eksporterede i 2017 varer og tjenester til en værdi af godt 22 milliarder kroner til Japan.

Aftalen ventes at træde i kraft i begyndelsen af 2019.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen