Berlingske Business

EU hæver væksten for eurolande

ECB-REFI-POLL/
Opjustering af europæisk økonomi. Det lyder som lidt af en drøm. Men for første gang i mange år er der en prognose, der opjusterer skønnene væksten i Europa. Foto:

Opjustering af europæisk økonomi. Det lyder som lidt af en drøm. Men for første gang i mange år er der en prognose, der opjusterer skønnene væksten i Europa.

For første gang i flere år bliver skønnene for den økonomiske vækst i de 19 eurolande nu opjusteret. Det er de lavere priser på olie, den svagere euro og de store pengepolitiske stimulanser fra Den Europæiske Centralbank (ECB), der begynder at fyre op under europæisk økonomi.

Det er Europa-Kommissionen, som forudser en lidt større fremgang end tidligere vurderet i sin nye vinterprognose. Der ventes nu en økonomisk fremgang på 1,3 procent i år og 1,9 procent til næste år, hvilket er et par hakker op i forhold til de gamle skøn fra sidste efterår, der lød på 1,1 procent i år og 1,7 procent til næste år.

24BUSMaj-Invest-Jeppe-Chris.jpg

Det er altså kun ganske lidt, at skønnet er hævet, men det normale de senere år har været, at væksten har skuffet gang på gang, og prognoserne derfor løbende er blevet justeret nedad.

Europa-Kommissionen venter også, at priserne i eurolandene vil falde med 0,1 procent i år, hvilket er det første prisfald, siden euroen blev indført i 1999.

»Udsigterne for Europa er blevet lidt lysere, og de faldende priser på olie og den svagere euro vil give et kærkomment løft til Europas økonomi,« siger Pierre Moscovici, der er EU kommissær for økonomiske og finansielle anliggender.

Han tilføjer, at ECBs »vigtige beslutninger«, vil bidrage til at skabe et mere gunstigt miljø også for reformer og andre tiltag, der kan skabe mere vækst.

ECB-POLICY/QE

ECB har sænket sine renter til tæt ved nul procent og indleder snart et enestående stort program for opkøb af obligationer. Det er på 60 milliarder euro om måneden – eller 1.140 milliarder euro – til og med efteråret 2016. Programmet kan også fortsætte efter den tid, hvis det ikke får den ønskede effekt.

De store opkøb af obligationer skal presse renten ned, svække euroen og puste mere liv i den samlede økonomi. Tiltagene kommer, efter at især USA har haft en vis succes med en tilsvarende ekspansiv pengepolitik.

Der er så også et hårdt arbejde at udføre, eftersom arbejdsløsheden ifølge Europa-Kommissionen kun vil falde til 11,2 procent af arbejdsstyrken i år og til 10,6 procent til næste år.

Både Grækenland og Spanien vil også til næste år have en ledighed over 20 procent, mens den tyske arbejdsløshed ventes at falde til 4,8 procent.

De offentlige underskud i eurolandene ventes også at falde lidt til tæt ved 2,0 procent af bruttonationalproduktet, men den offentlige gæld er stadig ganske høj og oppe på hele 94,4 procent af BNP i år og 93,2 procent af BNP til næste år, ifølge den nye prognose.

21BUSGERMANY-ECB-EU-EUROZON.jpg

Også dansk økonomi er på vej op i omdrejninger, vurderer Europa-Kommissionen. Her vil væksten vokse fra 0,8 procent sidste år til 1,7 procent i år og 2,1 procent til næste år, hvilket vil være den største fremgang siden 2006– altså i ti år.

»For første gang siden 2007 ventes der økonomisk vækst i alle EUs medlemslande. Den økonomiske aktivitet ventes kun at vokse lidt i EU og euroområdet, men til næste år vil væksten accelerere yderligere,« hedder det i prognosen.

Herhjemme er det især fremgang i det indenlandske forbrug og investeringer, der vil skabe mere aktivitet, mens det går langsommere med eksporten, som er negativt påvirket af den svage vækst i resten af Europa.

EUs skøn for Danmark er uændrede i forhold til deres efterårsprognose og er nogenlunde på niveau med, hvad også regeringen, vismændene og flere andre også venter af dansk økonomi.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen