Berlingske Business

EU-forslag kan ramme detailhandlen

Dankortet er nede i hele landet
EU-Kommissionens forslag om, at butikkerne skal betale gebyrerne for betaling med kort, vil især få negative konsekvenser for netbutikkerne. Foto: Stine Larsen Foto:

EU-Kommissionen vil tvinge butikkerne til at betale gebyret, når kunderne bruger kreditkort – og samtidig nedsætte gebyret. Dansk Erhverv er bekymret.

Både banker og butikker er glade, og butikskunderne har umiddelbart også noget at glæde sig til: Sådan kan man sammenfatte modtagelsen af det forslag til nye regler for priserne på kreditkort og andre betalingskort, som EU-Kommissionen fremsatte i går. Men netbutikker kan komme i klemme i et forbud mod kortgebyrer, og det samme kan fysiske butikker med mange udenlandske kunder.

Forslaget vil nemlig gøre det helt forbudt for butikkerne at lægge et gebyr på, når kunden betaler med kort. I Danmark er det i dag tilladt at lægge gebyr på både danske og udenlandske kreditkort, mens kort uden kredit – såkaldte debetkort – ikke må pålægges gebyr; det altdominerende debetkort i Danmark er naturligvis Dankortet.

EU vil samtidig lægge loft over en del af gebyret for brugen af kortene, nemlig det gebyr, som indløservirksomhederne skal betale til de virksomheder, som har udstedt kortene. Endelig åbner direktivforslaget for, at andre end banker og kortselskaber kan udbyde betalingsløsninger, så der kan komme mere konkurrence.

Skarpere konkurrence

Umiddelbart ser det ud til, at både butikker og banker kommer til at tabe på forslaget, men alligevel er de overvejende positive.

»Forslaget vil betyde, at konkurrencen på området bliver skarpere, og det er til glæde for både butikkerne og forbrugerne,« siger Sofie Findling Andersen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv.

Og fra bankernes organisation, Finans-rådet, siger kontorchef René Thomsen:

»Det er ikke vores vurdering, at forslaget vil få voldsomme konsekvenser i Danmark, hverken for banker, forbrugere eller forretninger; Danmark har i forvejen nogle af de laveste kortgebyrer i Europa,« siger han.

Han er ikke bekymret ved udsigten til lavere gebyrer til kortudstederne, som typisk er banker. For de lavere gebyrer samt det generelle forbud mod at lægge gebyr på ude i butikkerne kan betyde flere korttransaktioner.

»Det er lidt tidligt at vurdere, om bankerne kommer til at tabe på ændringen,« siger han.

Samtidig byder Finansrådet nye konkurrenter velkommen, uanset om de måtte hedde Google, PayPal eller noget helt tredje.

»Der er mange spændende løsninger på vej, men der kan jo også komme nye produkter fra bankerne,« siger han.

Mærker ikke gebyrer

Man kommer dog ikke uden om, at mange butikker på kort sigt kan komme i klemme på grund af forslaget; i hvert fald de butikker, som i dag har mange kreditkortbetalinger, og som har valgt at lade kunderne betale gebyret. Det skal nemlig fremover være forbudt, og det vækker forundring i Dansk Erhverv.

»Vi har haft gode erfaringer med den danske model, der gør det muligt at vælte gebyrer over på forbrugeren, når der betales med de dyrere kreditkort. For når forbrugerne selv mærker de høje gebyrer, vælger de i stedet de billigere betalingskort som for eksempel Dankortet,« siger Sofie Findling Andersen.

Når en udenlandsk kunde bruger sit kreditkort i en dansk butik, betaler butikken en afgift til indløservirksomheden. Afgiften er for eksempel 2,95 procent af købsbeløbet hos Teller, som ejes af det dansk-norske Nets A/S (tidligere PBS, red.); andre indløservirksomheder kan have andre takster. Af de 2,95 procent går 0,75 procent videre til kortudsteder.

Dette er den såkaldte interchange fee (afgift mellem banker, red.), og det er dén, som EU vil lægge loft over. Loftet skal være 0,3 procent for kreditkort og 0,2 procent for debetkort, og hvis faldet i denne del af afgiften ender med at slå fuldt igennem i den afgift, som butikkerne skal betale, vil butikkens afgift altså falde til 2,5 procent – som butikken ikke længere kan lægge oven i regningen, men i stedet må betale selv eller lægge oven i priserne for alle kunder.

»Hvis butikkerne ikke får lov til at lægge gebyrerne over på forbrugerne, mister vi gennemsigtigheden i systemet. Og det er jo stik imod EU-Kommissionens formål med de nye regler,« siger Dansk Erhvervs Sofie Findling Andersen.

Nethandel rammes

Problemerne for de fysiske butikker vil blive større, hvis bortfaldet af gebyrer på kreditkort får danske forbrugere til i større tal at sætte et kreditkort i betalingsautomaterne frem for et Dankort. Det kan blive virkningen, for de historiske erfaringer viser, at forbrugerne faktisk reagerer på størrelsen af de gebyrer, de skal betale.

Da man i 2011 tillod gebyrer på danske kreditkort, stagnerede brugen af kortene omgående. Fra 2009 til 2011 steg brugen af danske kreditkort i Danmark med over 50 procent, men i 2012 faldt brugen. Værst vil det blive for netbutikkerne, for de kan nemlig i dag også lægge gebyrer på danske kort.

»I dag kan netbutikker sende alle gebyrer ved betalinger videre til kunderne: Derfor udgør totalforbuddet mod surcharge (tillæg til prisen, red.) en helt særskilt problemstilling for nethandlen. Forslaget om totalforbud mod surcharge kan have meget negative konsekvenser for e-handlen og betyde øgede omkostninger ved betalinger for e-butikker generelt. Den udvikling ville vi være meget kede af,« siger Sofie Findling Andersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen