Berlingske Business

EU-formand: Vi har det første gennembrud i brexit-forhandlinger

TOPSHOT-BELGIUM-BRITAIN-EU-BREXIT-POLITICS
Foto: AFP / Emmanuel Dunand Foto:

EU-Kommissionen anbefaler, at et topmøde i næste uge konkluderer, at der er sket tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne om den britiske exit fra EU til at begynde at tale om fremtiden.

Det siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, fredag morgen i Bruxelles efter at have indgået en aftale med den britiske premierminister, Theresa May.

Juncker siger, at "dagens resultat er selvfølgelig et kompromis".

»Det er en svær forhandling. Men vi har nu fået det første gennembrud,« siger Juncker.

»Beslutningen om tilstrækkeligt fremskridt er nu i hænderne på EU-landenes 27 ledere,« siger han.

FILES-BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT

EU-Kommissionen mener, at der er sket tilstrækkelige fremskridt på alle tre vigtige områder i den indledende fase af forhandlingerne.

Første fase har handlet om betingelserne for den britiske exit.

Det vil sige den økonomiske slutopgørelse. Rettighederne for EU-borgere i Storbritannien efter exit. Og fremtidens grænseforhold på den irske ø.

Og der er sket "tilstrækkelige fremskridt på alle tre områder, mener EU-Kommissionen.

Målet har ikke mindst været at undgå en "hård grænse" med kontroller på grænsen mellem Irland og det britiske Nordirland efter exit.

En hård grænse kan sætte den nordirske fredsaftale på spil, frygter mange.

Theresa May siger, at hun ser frem til topmødet i næste uge.

BRITAIN-EU/MAY-BRUSSELS

»Jeg håber og forventer, at vi vil være i stand til at få godkendelsen fra de 27 (andre EU-lande, red.) til det, der er en hårdt tilkæmpet aftale i alles interesse«, siger Theresa May.

Det kan i givet fald bane vej for forhandlinger om en overgangsordning efter britisk exit fra EU og forhandlinger om fremtidens partnerskab.

Hun var i Bruxelles i mandags, hvor det i sidste øjeblik kiksede med at indgå en aftale på grund af intern britisk uenighed.

Men efter hårde forhandlinger ugen igennem kunne May fredag morgen tage et fly til Bruxelles og nå til enighed med EU's forhandlere.

Theresa May afviser på pressemødet, at aftaleteksten betyder, at hele Storbritannien vil forblive i EU's indre marked.

Hun afviser dog ikke, at der kan skabes særlige omstændigheder for Nordirland.

I aftalen fremgår det, at det skal sikres, at der ikke skabes "nye barrierer mellem Nordirland og Irland".

Her fremgår det også, at aftalen om den irske grænse betyder, at Nordirland fortsat vil justere sig i forhold til EU's indre marked og toldregler.

Storbritannien forlader efter planen EU fredag 29. marts 2019 ved midnat.

BELGIUM-BRITAIN-EU-BREXIT

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen