Berlingske Business

EU aner ikke hvordan man bliver undtaget fra USA-told

TOPSHOT-US-POLITICS-TRUMP-DEPARTS
ARKIVFOTO Foto:

Verden er forvirret over, hvad der sker i USA. Handelspolitik skabes ikke på Twitter, siger EU-Parlamentet.

Godt en uge før USA's nye afgifter på import af told og aluminium træder i kraft, aner EU stadig ikke, hvordan proceduren for at blive undtaget er.

Det siger EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, onsdag i en debat i Europa-Parlamentet om den kommende amerikanske metaltold.

Hun havde i lørdags et møde med USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, i Bruxelles, uden at hun blev meget klogere.

»Desværre forlod jeg ikke mødet med tilstrækkelig klarhed over undtagelserne«, siger Malmström.

»Vi har fået at vide, at det amerikanske handelsministerium meget snart på deres website vil offentliggøre en mere detaljeret gennemgang af proceduren for undtagelserne«, siger hun.

EU-Kommissionen har bedt USA undtage alle sine EU-lande fra den nye told på 25 procent på stål og 10 procent på aluminium. Tolden træder i kraft natten mellem 22. og 23. marts.

QUALCOMM-M&A/BROADCOM-TRUMP

Hvis det ikke sker, er EU klar til at slå igen. Det vil ske på tre måder, siger handelskommissæren.

EU vil sammen med andre lande klage gennem det langsomme system i verdenshandelsorganisationen WTO.

Samtidig gør EU klar til at beskytte sig mod, at stål og aluminium vælter ind i EU, når USA rejser sin nye toldmur.

Og desuden arbejder EU på en lang liste over amerikanske produkter, der skal rammes med en straftold som gengæld, hvis USA's told rammer EU.

Den tilgang får bred støtte i Europa-Parlamentet. Blandt andre fra lederen af den store konservative gruppe, tyskeren Manfred Weber.

»Vi skal ikke overreagere, men vi må handle beslutsomt«, siger Weber.

Han mener samtidig, at den amerikanske kurs i international handel giver nye muligheder for EU.

»Verden er forvirret over, hvad der foregår i Washington. Det giver os en mulighed for at række hånden ud for partnerskab med resten af verden,« siger Weber.

MuskTrump

Den liberale hollænder Marietje Schaake er forbløffet over USA's præsident, Donald Trump.

»Handelsspørgsmål er normalt ikke noget, der skabes i nogle vrede tweets en eller anden morgen,« siger hun.

Den socialdemokratiske gruppeformand, Jeppe Kofod, siger, at stål normalt bliver brugt til at bygge op. Men Trump bruger det nu til at rive ned.

»Han kører en bulldozer direkte mod Europas lande, i håb om at vi bliver bange. Det kommer ikke til at ske«, siger Kofod.

EU-Kommissionens næstformand, Jyrki Katainen, der har ansvar for job og vækst, siger, at EU arbejder på at finde en hurtig løsning "på dette rod".

»Jeg tror, at der er gode grunde til, at begge sider til syvende og sidst indser, at vi ikke har brug for en handelskrig«, siger Katainen.

09BUSPix-Maersk-164243-206.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen