Berlingske Business

EU-ambassadør hjemkaldes fra Moskva efter giftangreb

TOPSHOT-BRITAIN-RUSSIA-ESPIONAGE
Angrebet var rettet mod den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter, Julia. De er begge stadig indlagt i alvorlig tilstand. Foto:

EU hjemkalder sin ambassadør i Moskva til konsultationer i en måned på grund af giftangrebet i den sydengelske by Salisbury.

Det har stats- og regeringscheferne natten til fredag besluttet på deres topmøde i Bruxelles.

EU-ambassadøren er den 60-årige tyske diplomat, Markus Ederer.

Hjemkaldelsen kommer, efter at EU-lederne på topmødet har erklæret sig enige med briterne i, at Rusland højst sandsynligt er ansvarlig for giftangrebet 4. marts.

Angrebet var rettet mod den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter, Julia. De er begge stadig indlagt i alvorlig tilstand.

»Det Europæiske Råd er enig med den britiske regering i, at det højst sandsynligt er Rusland, der er ansvarlig for Salisbury-angrebet, og at der ikke er nogen anden sandsynlig forklaring«, skriver EU-præsident Donald Tusk på Twitter.

I en udtalelse fordømmer EU-toppen i de stærkest mulige vendinger angrebet i den sydengelske by.

»Vi er ubetinget solidariske med Storbritannien i lyset af denne alvorlige udfordring for vores fælles sikkerhed,« hedder det.

RUSSIA ELECTIONS

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, siger, at "der er fuld enighed om, at vi skal gøre noget".

»Nu beslutter vi, at vi hjemkalder EU's ambassadør en måned til konsultation«, siger Löfven.

»Desuden kommer udenrigsministrene også til at tale videre, om der er andet, vi kan gøre,« siger han.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, har på topmødet orienteret de øvrige EU-ledere om giftangrebet.

Hun er tilfreds med, at de bakker op om, at der ikke findes nogen anden fornuftig forklaring, end at Rusland står bag.

»Den trussel, som Rusland udgør, respekterer ingen grænser«, siger Theresa May.

»Det er en trussel mod vores værdier«, siger hun.

Adskillige EU-lande diskuterer samtidig en koordineret udvisning af russiske diplomater som svar på giftangrebet i den sydengelske by.

Mindst fem lande - Frankrig, Polen, Estland, Letland og Litauen - overvejer ifølge den britiske avis Financial Times at udvise russere i solidaritet med Storbritannien.

pix-Facebook

Storbritannien og Rusland har i kølvandet på forgiftningen udvist 23 af hinandens diplomater.

EU-lederne vil på baggrund af giftangrebet styrke deres fælles forsvar mod kemiske, biologiske, radiologiske og atombaserede trusler.

Topmødet beder EU-Kommissionen og EU's udenrigschef, Federica Mogherini, om at lægge en plan for, hvordan det kan ske.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen