Berlingske Business

Et kontinent af forsigtigpetere

06BUSBASF-koncerndirektoer-.jpg
BASFs koncerndirektør, Harald Schwager, er indstillet på, at der skal sorteres ud i de BASF-produkter, som ikke leverer et positivt bidrag til bæredygtighed. Foto: Erik Refner

Europas største kemiproducent er i gang med at gå samtlige sine produkter igennem for at se, om de består en test i bæredygtighed. BASFs europadirektør fortæller om behovet for innovation, og hvad der bremser den - europæisk forsigtighed.

Europa er blevet gammelt og forsigtigt. Vi ser risici, hvor vi kunne se muligheder. Vi spiller sikkert og stiller os tilfreds med lidt.

Diagnosen kommer fra en 150-årig europæer, eller rettere fra topledelsen i en af Europas ældste storkoncerner, BASF. Kemigiganten har netop fejret sin 150-årsfødselsdag, og Berlingske møder koncerndirektør Harald Schwager morgenen efter en fødselsdagsfest for koncernens danske ansatte.

Er De en glad mand? Euroen er svag, oliepriserne falder, og den tyske regering har sat sin vækstprognose op?

»To hjerter slår i mit bryst, som man siger. Det ene ser på vores olie- og gasaktiviteter, og de er naturligvis negativt påvirket af de faldende oliepriser. Det andet hjerte er det store kemihjerte, og det slår naturligvis helt euforisk,« siger Harald Schwager, europa-direktør for koncernen, der både fremstiller kemikalier og er Tysklands største producent af råolie og naturgas.

»Når olie bliver billigere, bliver råstofferne til kemisk produktion også billigere, og for virksomheden som sådan har vi i mange årtier haft denne såkaldt naturlige hedging: De energiækvivalenter, som vi bruger i vores kemisegment, bliver produceret i olie- og gassegmentet.«

Forbrug, indkøb, butik, penge, Opsving.

BASF er en kæmpe; 112.000 ansatte og en omsætning på næsten en tredjedel af det danske bruttonationalprodukt. I en del år kaldte virksomheden sig »The chemical company« – kemivirksomheden; en dækkende betegnelse, som i dag er afløst af sloganet »We create chemistry«. Nævn et problem, og BASF har en kemisk løsning på det. Som underleverandør til stort set alle andre industrigrene i verden er folkene i BASF også nogle af de første, som mærker det, når økonomien sætter sig i bevægelse.

Gammel og forsigtig

En svag euro burde være godt for Europas industri, men akkurat eurofaldet er ikke noget, Harald Schwager glæder sig over. En svag euro er et svaghedstegn.

»En svag euro er for det meste udtryk for, at der er noget i vejen,« siger han.

»Hvis man har en stærk valuta, har økonomien det godt, den offentlige regulering er god, og folk ser optimistisk på fremtiden, de kan tage på ferie med deres stærke valuta og har høj købekraft. En stærk valuta er normalt udtryk for økonomisk styrke. Samtidig betyder den svage euro jo, at Europa ikke får den fulde fordel af den lavere oliepris, fordi olieprisen, om man kan lide det eller ej, er sat i dollar – så USA får den fulde fordel, og vi kun en del af den.

Vækstprognosen for Tyskland er så blevet hævet, og det er naturligvis glimrende, hvis vi for et øjeblik antager, at prognosen også bliver til virkelighed. Alligevel er det desværre sådan, at vi her i Europa bliver rigtig glade, når den samlede vækst stiger fra én til 1,5 eller måske endda to procent. Er det nok? Nok til at give vores økonomier og samfund en god fremtid?

I årtier har produktivitetsgevinsterne for den globale industri været på tre procent om året. Med andre ord, hvis vi har en vækstrate på under tre procent, har vi brug for andre midler end blot vækst i produktionsmængden. Det har hovedsageligt betydet, at europæiske virksomheder har reduceret deres arbejdskraftomkostninger og ressource­input for at kunne holde deres produktivitets­niveauer.«

Den 54-årige tidligere kemiforsker overtog i 2006 ansvaret for BASFs gigantiske fabrikskompleks i Ludwigshafen i Rheinland-Pfalz, og i 2008 rykkede han ind i koncerndirektionen med ansvar for flere produktionsgrene samt for regionen Europa.

Hvorfor har Europa så svært ved at få vækst?

»Vi har igennem mange år levet bekvemt i Europa efter forsigtighedsprincippet. Enkelt sagt: Hvilket problem kommer der, hvis vi sender et bestemt produkt eller en bestemt tjenesteydelse på markedet? Hvis vi nu vendte det om, ville vi arbejde efter et innovationsprincip og først spørge: Hvilke muligheder er der, hvis jeg sender et nyt produkt på markedet, og hvordan imødegår jeg en mulig risiko? Så får man en helt anden tanke­dynamik, hvor muligheder kommer før risici. I hele Europa burde vi virkelig prøve at være mere åbne over for muligheder. I Europa går vi altid ud fra, at risikoen indtræder.«

AFS

Har vi at gøre med et kulturelt fænomen?

»Som jeg ser det, er dette mere et kulturelt fænomen, ja; Det hænger sammen med befolkningens alder. Hvis jeg husker tallene rigtigt, er gennemsnitsalderen for befolkningen i Europa syv eller otte år højere end i USA. Dette er en enorm forskel. Med en højere gennemsnitlig alder ændrer holdningen sig også med hensyn til at se potentielle risici i stedet for muligheder. Et 46-årigt menneske træffer andre beslutninger end et 38-årigt – fordi han allerede har et hus, fordi han allerede har en bil, fordi han på en eller anden måde har stiftet familie. Han er i en helt anden livssituation. Med alderen ændrer holdningen sig også til muligheder versus risici.«

Ikke kun en jubilæumsbog

BASF er netop fyldt 150 år. Hvordan arbejder De selv med dette spørgsmål?

»På baggrund af vores fødselsdag har vi stillet os selv spørgsmålet, hvad der skal blive tilbage af denne fødselsdag i fremtiden? Det ville være for lidt for os bare at holde en god fest og trykke en fin bog, hvori der stod, hvad vi havde lavet de seneste 150 år. Derfor har vi sagt: Nej, denne gang gør vi ikke kun det. Vi kigger ind i fremtiden og vælger de temaer ud, som er de vigtigste for os, med det vi laver: For det første, hvordan forsyner vi i 2050 de ni milliarder mennesker, som til den tid lever på kloden, med energi? For det andet: Hvordan sørger vi for, at de kan få sund ernæring? Og for det tredje: Hvordan kan vi bidrage til, at de kan leve godt og få en passende bolig.

På det første symposium diskuterede vi for eksempel: Hvordan bliver energiforsyningen om 10-20-30 år, hvordan bliver batterisystemerne, og hvordan håndterer vi klimaforandringer? Hvordan får vi ændret energisystemet på en socialt acceptabelt, økonomisk holdbar og miljømæssigt god måde?

Resultaterne af konferencerne vil indgå i vores egen forskning, og vi håber naturligvis også, at der det ene eller andet sted vokser et projekt frem, som kan blive et nøgleprojekt for os.«

Har De allerede lært noget?

»Ja, jeg kan som eksempel nævne, at vi på et af symposierne beskæftigede os meget intensivt med spørgsmålet om energi­lagring, og kunne derfra drage konklusioner om, hvordan det går med vores egne forskningscentre, og hvad vi skal koncentrere os om – er det bestemte metalstrukturer i batterier, eller – ja, nu bliver det meget teknisk, men vi kunne på dette grundlag vælge retning for nogle af vores egne forskningsprojekter.«

Som Europas største kemiproducent er man nødt til at følge grundigt med i den offentlige debat om bæredygtighed og vedvarende energi. For BASF har den debat ført til, at man har besluttet sig til at tage den på forhånd, med sig selv.

»Vi har i BASF for et par år siden sat os for at analysere vores samlede produktpalette og sortere den efter bæredygtighedskriterier. Er det et produkt, som bidrager positivt til en bæredygtig udvikling? Er det et produkt, som hjælper vores kunder til at yde et positivt bidrag? Eller er det et produkt, vi må se kritisk på og overveje, om der findes et alternativ?,« fortæller Harald Schwager.

»Vi er næsten færdige. Vi har sat os det mål, at de produkter, som yder et positivt bidrag til bæredygtighed, med tiden skal udgøre en større andel af vores samlede produktporteføjle. Og det kræver innovation. Vi har ikke taget produkter af markedet endnu af denne grund, men vi har besluttet, at vi i første omgang vil udarbejde en plan for alle vores produkter med hensyn til, hvordan vi kan optimere produkterne. Vi er for tiden ved at udstikke vejen frem for de næste to til ti år for alle de produkter, vi ser kritisk på. Vi får således se, om produktet lever op til vores standarder, eller om vi bliver nødt til at konkludere, at det ikke er et produkt for os.«

Størst frustration giver den europæiske energi­politik, eller rettere: de mange forskellige energipolitikker rundt om i Europa, og de mange skiftende politikker.

»Det er meget undervurderet, hvor lang tid det tager at ændre et energisystem. De politiske tidslinjer er helt uden sammenhæng med det, som kan lade sig gøre,« siger Schwager.

Skrækken for fracking

»Der er investeret trillioner af euro og dollar i det nuværende energisystem, som er opbygget gennem mange årtier. Vi har ikke teknologien til at ændre det på ganske få år, og vi skal passe helvedes på, at vi ikke så at sige smider barnet ud med badevandet. Ændringer i rammebetingelserne for energi vil ødelægge investerede værdier for samfundet og økonomien. Vi lytter ikke meget til de eksperter, som siger, at ja, ændringen finder sted, men i 2050 vil vi være oppe på så og så mange procent vedvarende energi. Vi ser bort fra det i diskussionerne og lader som om, at alt er på plads om ti år. Det fører naturligvis til regulatoriske beslutninger, som gør det meget sværere at drive forretning . Tysklands Energiewende – omstillingen fra atomkraft og fossilt brændstof – er ét eksempel. Vi ser en lignende udvikling for hele Europa.

I dag undrer man sig over, at investorer ikke er parate til at investere i energisektoren på grund af lovgivningsmæssig usikkerhed. Men erhvervslivet er netop i denne sektor afhængig af en troværdig politisk ramme, fordi investeringerne skal fungere over mange år, og hvis rammerne ændres hvert andet år, afhængigt af valgresultater eller politiske overbevisninger, eller hvad man nu har råd til, så bliver sektoren et højrisiko-område. Netop det oplever vi på de mest forskellige måder rundt om i Europa.«

Brasilien

Et eksempel?

»Jeg kan give et ekstremt eksempel: Vi har i mange år i Europa produceret olie og gas. Og der er gennemgående en god regulering. Men for syv-otte år siden blev der skabt en innovation i USA ved at kombinere to gamle teknologier: horisontal boring og hydraulisk frakturering, såkaldt fracking. Det fører til, at de producerede mængder går kraftigt i vejret. I Europa har vi i årtier brugt konventionelle vertikale boringer sammen med fracking.

Men den fornyede fokus på denne etablerede teknologi har særligt de seneste tre-fire år gjort befolkningerne ganske opskræmt, så politikerne mente at måtte gøre noget. Det har så medført, at de forskellige lande har positioneret sig helt forskelligt. Frankrig har straks besluttet, at det ikke er noget for os, så man har indført et forbud. I Storbritannien sagde man, hm, det kan der være muligheder i, lad os prøve det. I Tyskland gjorde man i første omgang ikke noget, men nu er man nået frem til en lov, som er meget restriktiv.«

Hvorfor er det så vigtigt med en fælleseuropæisk energipolitik?

»I sidste ende står Europas økonomiske område som konkurrent over for Amerikas eller Asiens økonomiske område, og alligevel i stedet for at betragte Europa som en helhed, ser vi landene som enkelte enheder. Som et eksempel sammenligner vi typisk Danmarks konkurrenceevne med et andet land. Men vi har her i Europa en så tæt sammenvævet økonomi med så intensivt forbundne værdikæder.

Børsen

Vi må se, hvor konkurrencedygtigt dette sammenvævede Europa er over for resten af verden. Og netop det gør vi ikke. Vi offentliggør stadig – og jeg er sikker på at det også sker i Danmark – hvor meget der eksporteres fra Danmark til Sverige og hvor meget fra Danmark til Tyskland og hvor meget fra Frankrig til Danmark. Det, som egentlig er vigtigt, er, hvor meget der bliver eksporteret fra Europa til resten af verden. For det er et udtryk for, hvor konkurrencedygtige Europas produkter er.

Og så er vi tilbage ved det, vi begyndte med at tale om. Vi glæder os over vækst på 1,5 til to procent uden at se på, hvor meget af det der er intern europæisk vækst, og hvor meget der skyldes, at vi kan tilbyde resten af verden innovative produkter.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen