Berlingske Business
10:08Ny Star Wars-film slår alle rekorder - undtagen sin forgængeres

Er USA i økonomisk krise?

06BUSUS-US-UNEMPLOYMENT-140.jpg
Jobtallene for maj skuffede, men er det så slemt med væksten i USA, som nogle mener? Foto: Joe Raedle/AFP

Alle holder vejret efter offentliggørelsen af jobtallene for maj, der var mere end dårlige.

I sidste uge blev jobtallene offentliggjort, og de var nærmest katastrofale. Så dårlige at samtlige TV-stationers business-redaktioner øjeblikkeligt sendte det store analysehold i æteren. Var der tale om en enlig svale, eller er den amerikanske økonomi ved at blive ramt af en ny krise, der måske kan resultere i en recession om ni til 18 måneder?

Det er nemlig normalt det tidsrum, der går, når jobtallene over en periode viser store svaghedstegn midt i et formodet opsving. Så kommer recessionen med en vis forsinkelse, siger de amerikanske økonomer.

Nu skal man ikke blive overrasket over, at der er forbavsende mange meninger om alvoren i det her. Den optimistiske fløj mener, at det er helt naturligt, at der under et lille opsving efter en så stor krise kommer så stort et udsving. Der blev kun skabt 38.000 job i maj mod forventet 160.000. Andre mener, at det er et tegn på en dybereliggende krise, fordi det ikke alene var jobtallene, der var ringe. Andre tal holdt heller ikke helt mål med det ønskede.

USA-DAILYLIFE/

Det paradoksale er imidlertid, at arbejdsløshedstallene i modsætning til jobtallene ser fine ud i USA. Arbejdsløsheden er de seneste måneder faldet fra fem procent til 4,7 procent. Men flere end nogensinde står uden for arbejdsmarkedet. Hvordan hænger det sammen?

Jo, som Berlingske ofte har skrevet om, så registreres de, der opgiver at finde et arbejde, ikke. Det er der flere, der har gjort i maj. Det betyder, at det officielle arbejdsløshedstal sagtens kan falde, mens antallet af reelle arbejdsløse faktisk stiger, uden at det registreres i statistikkerne. Og når jobskabelsen kun ligger på 38.000 mod forventet 160.000, skal man ikke være den store regnemester for at finde ud af, at der er noget rivende galt. Eller i hvert fald kan der være noget galt. For andelen af folk, der reelt er på arbejdsmarkedet, har aldrig været lavere. Og det vil sige, at folk opgiver at komme i arbejde og derfor hutler sig igennem på anden vis.

Nu er der ingen, der siger, at maj-tallet ikke er en tilfældighed, og at det bliver bedre i næste måned. Det er der en del økonomer, der satser på. Men det ser ikke godt ud, og effekten forstærkes psykologisk lige nu ved, at valgkampen er i fuld gang, og at man på den republikanske side selvfølgelig gerne vil fremstille den demokratiske præsident, Barack Obamas økonomiske politik som totalt fejlslagen.

Jobtalusa

Især den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, har stor succes med at hævde, at økonomien går dårligt, og at det er Obamas skyld. Og han kan citere fra de nye jobtal, hvilket selvfølgelig også sætter den demokratiske spidskandidat, Hillary Clinton, under stort pres. Så amerikanerne vil få at vide, at det går dårligt i USA, og Trump kan med stort held påstå, at det gør det også ved at henvise til en række andre statistikker, der siger det samme.

Lønnen er ikke steget på trods af, at der i de forgående måneder er kommet rigtig mange mennesker ud på jobmarkedet. Lønnen har ikke flyttet sig, hvilket den almindelig lønmodtager tydeligt mærker. Især de mange, der er afhængige af lavtlønsjob. Faktisk ser det ud til, at lønnen på årsbasis kun stiger med 2,5 procent, hvilket er lavt i forhold til det forventede på over tre procent. Olieindustrien, og alle andre virksomheder relateret til den, har store problemer, fordi olieprisen er så lav, som den er. Så heller ikke her er der hjælp at hente. Og det store europæiske marked har det heller ikke for godt, og i forvejen er de amerikanske priser presset af en høj dollarkurs. Så også på det område ser det lidt tungt ud.

Billede

Men der er også gode nyheder midt i alt bekymringen. Forbrugerne bruger stadig penge. Der er ikke sket fyringer i stort tal nogen steder, og der bliver trods alt skabt job, selv om det er få. Så de optimistiske økonomer fastholder, at det er alt for tidligt at spå om noget som helst.

Men i en valgkamp, hvor kandidaterne kæmper om selv marginalerne i en befolkning, som føler, at det er gået den forkerte vej med USA, siden finanskrisen begyndte i 2008, så vil selv små udsving få angsten til at sætte sig igen. Millioner af amerikanere måtte gå fra hus og hjem, og mange af dem har aldrig vundet fodfæste på arbejdsmarkedet igen eller for den sags skyld på boligmarkedet. Derfor spejder alle efter de gode tegn på, at der virkelig er et holdbart opsving på vej.

Det ser ud til at trække ud, og det vil få indflydelse på valgkampen. De fleste vælgere siger, at økonomien er det største problem. Så kandidaterne må hellere ruste sig til den virkelighed.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen