Berlingske Business

Er der flere devalueringer på vej?

14BUSyuan.jpg
Kina har devalueret yuanen hele tre gange siden tirsdag, og det har rystet de finansielle markeder. Foto: Tyrone Siu/Reuters

Verdens næststørste økonomi med 1,4 milliarder indbyggere er i gang med at nedjustere sin valutakurs. Det sender rystelser ud over hele kloden og kan få enorme konsekvenser, hvis udviklingen fortsætter.

En nedtur på 1,9 procent tirsdag, 1,6 procent onsdag og 1,1 procent torsdag. Tre devalueringer på stribe.

Kina har rystet de finansielle markeder og fået den kinesiske yuan til at lyse op over hele kloden. Det er aldrig set før, at Kina overrasker på denne måde, og det store spørgsmål er nu, om der er mere af samme slags på vej i de kommende dage.

De foreløbige devalueringer får næppe stor betydning, eftersom den kinesiske yuan i længere tid er steget voldsomt i pris. Opturen er på over 20 procent over for euroen og den danske krone. For et år siden kostede en yuan således 0,86 kroner. Nu koster den – selv efter de tre seneste nedskrivninger – 1,04 kroner.

CHINA CURRENCY YUAN DEVALUED

Der har altså været en stigning i prisen på den kinesiske møntfod på hele 20,9 procent på bare ét år, hvilket giver danske og europæiske virksomheder, der sælger varer i Kina, en betydelig konkurrencefordel. Det er kun ganske små bidder af denne gevinst, der nu er spist.

Men hvis udviklingen fortsætter, og der kommer flere overraskelser fra den kinesiske centralbank, vil det få alvorlige konsekvenser. Ikke bare for den økonomiske vækst i hele Asien, men også for USAs pengepolitik, for prisen på mange råvarer og for indtjeningen i store virksomheder som eksempelvis Apple, BMW, Nestlé og danske Novo Nordisk.

Afviser rygter

Den kinesiske centralbank, The People’s Bank of China, udtalte dog onsdag nat dansk tid, at de seneste dages devalueringer ikke skal forsætte, og at rygterne om, at de vil nedskrive deres valuta med så meget som ti procent over for den amerikanske dollar, er usande.

Kinas devaluering kan blive en velsignelse CHINA-MARKETS/YUAN

Vicedirektør Yi Gang fra den kinesiske centralbank sagde, at de »ønsker en stærk og stabil yuan på længere sigt«. Den kinesiske centralbank var tilmed ude at sælge dollar og købe yuan på valutamarkedet for at understrege budskabet om, at kursen på yuan ikke skal falde for meget.

Kina har verdens i særklasse største valutareserver på mere end 3.700 milliarder dollar, eller tæt ved 33 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Så der krudt og kugler på lager i gigantisk omfang til at beskytte valutakursen mod eventuelle angreb.

Men de ihærdige forsikringer fra den kinesisk centralbank, skal tages med forbehold. Centralbanker siger ofte ét for derefter at gøre det stik modsatte. Det blev eksempelvis set 15. januar i år, hvor centralbanken i Schweiz opgav at holde schweizerfrancen bundet til euroen. Det skete efter ihærdige forsikringer om, at intet ville blive ændret, og at alle former for spekulation ville blive slået ned med hård hånd.

Da schweizerfrancen alligevel blev sluppet fri, udløste det stor dramatik på de finansielle markeder. Kina er en langt større økonomi end Schweiz, og derfor vil det også få langt støre konsekvenser, hvis de seneste dages devalueringer udvikler sig til en rend.

Devaluering luner

Kina har hårdt brug for en svagere valutakurs. Det kinesiske aktiemarked, målt på »The Shanghai Composite-indeks« er faldet med hele 23 procent siden en top i juni. Det skyldes frygten for, at Kina er på vej mod en større økonomisk afmatning. Mange strømpile peger da også på, at de seneres års buldrende fremgang, lakker mod enden.

JAPAN-STOCKS

Producentpriserne dykkede i juli til det laveste niveau siden 2009 og eksporten af varer ud af Kina er også faldet mere end ventet. på det seneste.

Også industriens produktion og det private forbrug skuffer, så målet om at få en vækst på syv procent i 2015 ser stadig urealistisk ud. Det kinesiske boligmarked er længe blevet beskyldt for at være gloende hedt og præget af en oppustede bobler, der let kan briste, hvis økonomien taber fart.

JAPAN STOCK MARKET

En devaluering skal dog helst ske langsomt og ganske forsigtigt, så tæppet ikke trækkes væk under de mange kinesiske virksomheder, der har gæld i dollar. Men for at undgå at provokere USA, der længe har brokket sig over, at den kinesiske valuta ligger for lavt, og at Kina af samme grund stjæler amerikanske job.

Kina skal også passe på i forhold til sine nabolande i Asien. De vil nemlig følge efter og nedskrive værdien af deres valutaer, hvis Kina slår til igen, og kommer med en ny devaluering, der annonceres efter et helt fast mønster præcis kvart over tre om natten – dansk tid.

TV: Forstå valutakrigen på fem minutter

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen