Berlingske Business
12:00C25 er skiftet til rødt

En verden i krig

30BUSUSA.jpg
Foto: Brendan Smialowski/AFP

Er verden blevet farligere. Nej, siger forskerne. Ja, siger amerikanerne.

Der er altid et mærkeligt skisma mellem virkeligheden og folks fornemmelser. For amerikanerne mener, at verden generelt er blevet langt mere konfliktfyldt end under Den Kolde Krig. Og man kan ikke bebrejde dem, for amerikanernes nyhedsudsendelser på TV og forsiderne på aviserne – både print- og netudgaverne – flyder over med nyheder og analyser om de konflikter, der fylder i amerikanernes bevidsthed.

Frygten for terror ligger altid i baghovedet på amerikanerne. Og med det, der sker i Mellemøsten lige nu, er frygten ikke blevet mindre. Og samtidig med at forholdet mellem USAs præsident, Barack Obama, og en række vigtige ledere er blevet mere end betændt, så tændes frygten for, at amerikanerne står over for nye krige. Ruslands præsident, Vladimir Putins forhold til Obama har været forsidestof længe. Og Obamas elendige relationer med Israels genvalgte premierminister, Benjamin Netanyahu er velkendt ned til mindst detalje. Samtidig er Obama for de fleste amerikanere svær at greje, fordi han reagerer anderledes på konflikter end tidligere præsidenter. Det kan godt være, at de heller ikke altid gjorde noget ved verdenssituationen, men amerikanerne kunne bedre finde ud af, hvad der foregik. Så er verden blevet mere usikkker i dag?

Ikke hvis man går rundt i Washingtons tænketanke og taler med forskerne. Ja, der er mange uløste konflikter med mange nye aktører, som det hedder i forskersproget. Men de fleste mener ikke, at verden er blevet mindre usikker end under Den Kolde Krig, hvor der trods alt var en atomtrussel, der hang over hovedet på de vestlige lande.

Men hvad hjælper en sådan analyse amerikanerne, der den ene dag får at vide, at nye konflikter er opstået i Mellemøsten, at Kina bygger nye hangarskibe og i øvrigt længe har været i stand til at hacke sig ind på USAs vitale computerprogrammer, at Putin kører sit helt eget løb og styrer ikke blot store dele af Ukraine, men gennem intimidering og atomtrusler er i stand til også de facto at styre frygten i Vesteuropa trods de sanktioner, som EU og USA har ladet regne ned over russerne. Når så dertil lægges den politiske krig, der føres mellem Det hvide Hus og Kongressen, som betyder, at USA reelt er handlingslammet, så er der ikke noget at sige til, at Twitter og de øvrige sociale medier flyder over med bekymring for situationen.

Der er to verdener lige nu, som heldigvis ikke er smeltet sammen. Den generelle bekymring, som befolkningen deler, og så økonomien. Virksomhederne har det bedre efter finanskrisen, økonomien har det generelt noget bedre, og arbejdsløsheden er på papiret faldende. Så endnu har verdens tilstand ikke haft en negativ effekt på den del. Men det kan være en stakket frist. For det kan godt være, at de politiske tænketanke ikke er så bekymrede over den generelle sikkerhed. Men deres kolleger i de økonomiske institutter holder til gengæld godt øje med situationen.

Hvis man ser situationen efter denne weekend, så er Islamisk Stat stadig topemnet både i Syrien, i Irak og i Yemen. Men det, der absolut er i fokus af diskussionerne i USA lige nu, er, om situationen i Mellemøsten generelt er ude af kontrol med Saudi-Arabiens indtog i Yemen mod i realiteten arvefjenden Iran. En farlig kombination, der kan føre til storkrig i Mellemøsten mellem sunni- og shiamuslimerne. Det kan brede sig til andre vitale lande i Mellemøsten, og i mellemtiden spiller Kina og Rusland deres eget spil.

For amerikanerne er hovedproblemet selvfølgelig, om Obamas udenrigspolitiske kurs med ikke-indblanding er holdbar. Og det er der, hvor der er grund til tvivl. På overfladen ser det ud til, at amerikanerne langsomt, men sikkert bliver draget ind i endnu en krig i Mellemøsten, som er endnu mere problematisk end tidligere. For meget få kan med god grund finde ud af, hvad USAs politik er i øjeblikket. USA forhandler med Iran om atomprogrammerne. I Irak støtter man de iranske styrkers hjælp til de irakiske styrkers kamp mod Islamisk Stat. Og i Yemen støtter man Saudi-Arabiens forsøg på at knuse den iranske indflydelse. Et speget spil, som amerikanerne af gode grunde ikke forstår. Dertil kommer som sagt ydmygelserne med Putin.

Men i alt hængedyndet er der grund til at se nogle lyspunkter. De arabiske lande er begyndt at handle selv for at få løst problemet med ekstremismen. Europæerne er begyndt at indse, at Obama bor langt væk i USA, og at man derfor er nødt til at gøre noget for egen sikkerhed. Kineserne er begyndt på nye tilnærmelser til USA. De har problemer internt med deres økonomi. Og måske ser vi, at Putin er ved at nå toppen af sine aggressioner og begynder at vise mere mådehold. Det er det, politologerne mener. Og det er en proces over tid. Spørgsmålet er, om de amerikanske forbrugere og virksomheder i fællesskab også tror på fremtiden og har tålmodigheden til det.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen