Berlingske Business

En rar hilsen til det danske skattevæsen

23BUSIRS.jpg
Illustration: Scanpix

Få forklaringen på, hvorfor man savner det danske skattevæsen, når man er udstationeret.

Jeg ved godt, at det ikke er populært. Men det danske skattevæsen fortjener meget ros for at være ubureaukratisk, gennemskueligt og gennemsyret af en vis form for retfærdighed, som gør, at alle danskere betaler deres skat – om ikke altid med glæde, men dog med en vis respekt for det fælles fundament, vi alle betaler til.

Når jeg nu sidder og hælder vand ud af ørerne fra mit ophold i USA, så er det fordi, at det herovre er selvangivelsestid. Og det er ikke til at spøge med, for alle amerikanere frygter ordene »IRS«, som er skatte­væsenets navn herovre, og som får det allerværste frem i alle amerikanere.

09BUSUSA-NEW-YORK-CONSUMER-.jpg

For IRS opkræver en skat, som amerikanerne ikke føler, at de får noget for. Skatte­væsenet er for amerikanerne ulogisk og uigennemskueligt, og de kan ikke se, hvad de får for deres penge. Jo, de har gratis skolegang indtil universitetet. Men alt andet skal betales gennem særlige forsikringer som f.eks. sundhed, hospitaler og endda betalingsveje, som mange efterhånden vælger, når de kan, fordi de almindelige veje og broer ikke vedlige­holdes.

Så det er selvangivelsestid, og jeg sidder som sædvanlig hvert eneste år på denne tid hos min amerikanske revisor med mine mange dokumenter. For en amerikansk selvangivelse fylder for en normal lønmodtager cirka 80 sider, og på hver eneste side lurer en fælde, som – hvis man falder i den – er tabt for evigt til IRSs nævenyttige kontrollanter. Derfor har jeg en revisor.

16BUSUS-NEW-YORK-CITY-GETS-.jpg

Og i denne tid kører den ene TV-kampagne efter den anden fra store advokat­firmaer, der lover en, at hvis man først kommer i skattevæsenets søgelys, så er der kun en ting at gøre. At hyre verdens bedste advokater til at føre modsager mod systemet. Om det hjælper, ved jeg ikke, og det er sådan set også ligegyldigt, for jeg har en revisor, som ser ud til at være effektiv. Ihvertfald er der ikke sket mig noget endnu.

Min revisor hedder Braxton og har været de udenlandske korrespondenters revisor i al den tid, nogen kan huske. En meget excentrisk herre, der holder af en god rom og selv dyrker sin marihuana, som nu er tilladt i Washington D. C. (han gjorde det også før, det blev tilladt).

02BUSUSA.jpg

Han har smugrøget med dronning Margrethe under en reception på den danske ambassade på et sted, hvor man normalt ikke måtte ryge, og nogen siger, at han afholder vilde fester ved solhverv, hvor alle skal være nøgne. Om det er rigtigt eller bare endnu et rygte om en farverig skikkelse, ved jeg ikke.

Men jeg holder af ham, fordi han holder mig ude af skattevæsenets søgelys.

Men det amerikanske skattesystem er en umulig størrelse. Det første spørgsmål, revisoren stiller hvert eneste år, er om min villighed til at betale skat. Er jeg en højrisiko-person, en mellemrisiko-person eller en, der ikke tager nogen chancer? Jeg er det sidste.

23BUSUS-WAL-MART-ANNOUNCES-.jpg

Og det skuffer ham hver eneste gang, for så kan han ikke bruge sin fantasi helt så meget. Så er det lige ud ad landevejen med indtægter, udgifter og eventuelt renteudgifter, som jeg i sagens natur ikke har noget af, da jeg ikke ejer nogen form for ejendom i USA eller på nogen måde har gæld. Og skatteprocenten er han ligeglad med. Den er hypotetisk i et land, hvor man – hvis man bare er en smule kreaktiv – selv kan bestemme størrelsen på sin skat.

I år har han fundet på noget nyt, fordi jeg har rundet de 60 år og ikke har hjemme­boende børn. Så får jeg en rabat, fordi jeg ikke slider på skolesystemet og heller ikke bruger vejene så meget mere. Hvad han mener med det sidste, aner jeg ikke. Min nabo er 94 og har to biler, og hun kører hver eneste dag ræs gennem byen med sin Ray Ban-solbriller. Men når man har rundet de 60 år i USA, så opgiver man ifølge skattevæsenet sim mobilitet, og jeg skal være den sidste til at sige dem imod.

pix-APPLE-LOGO

Til gengæld burde amerikanerne tage deres skat lidt mere alvorligt. Underskuddet på de offentlige finanser er enorme, og skatte­lovgivningen er hullet som en si. Og politikerne har i mange år talt om at få reformeret ikke alene skattesystemet, men hele det offentlige system, således at det bliver mere gennemskueligt. For i dag kan man som sagt stort set selv bestemme, hvad man vil betale i skat, hvis man i øvrigt har noget at jonglere med.

Men foreløbig er de planer strandet i en kongres, hvor republikanerne og demokraterne ikke kan blive enige om noget som helst. Så både for virksomheder og for private husholdninger forbliver det amerikanske skattesystem en gåde.

Det har tidligere været populært at eksportere vores viden om en god skat, man betaler med glæde, til udlandet. Måske skulle vi tilbyde vores assistance til amerikanerne. De trænger til det. En slags hjælp til en nation i alvorlig nød. Hermed er idéen givet videre.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen