Berlingske Business

Eksportfremstød med et twist: Fransk vin fra Kina

pix-kinavin
Kina har i dag verdens femtestørste forbrug af vin. Og interessen for dyre dråber er stigende. Her ses en deltager til en international vinmesse i Shanghai i juni. Foto:

Kineserne har fået smag for kvalitetsvin, men nationens indbyggere har ikke meget til overs for den lokale produktion - det vil et par driftige franske vinhuse ændre på.

I takt med at middelindkomsten i Kina stiger, får flere og flere af landets indbyggere tørst på god vin. Der er bare et problem: Kineserne fravælger nationens egen produktion, når det kommer til kvalitetsdråber.

Det har en stribe franske vinhuse for sat sig for at ændre. Vinhusene bag kendte flasker som Chateau Lafite-Rothschild og Dom Perignon satser lige nu stort på at få produktionen af kvalitetsvin op i omdrejninger i den folkerige nation - og kunderne skal være kineserne selv. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er overklassen i Kina, der er målgruppen. Det betyder, at det er flasker til mere end et par hundrede dollar, der om et par år skal trille ind i de fine kinesiske restauranter. På den måde håber producenterne, at de kan få kinesere til at værdsætte nationens egen vin mere end i dag.

Problemet er i dag, at kineserne simpelthen synes, at deres egen produktion er for dårlig kun egner sig til lavprisprodukter - det på trods af, at eksperter siger, at der faktisk bliver produceret hæderlig vin.

Chefen for det franske vinhus Domaines Barons de Rothschild, der blandt andet producerer Lafite-vinen, siger ifølge nyhedsbureauet, at han sammen med en partner vil investere 100 millioner yuan (ca. 92 mio. kr.) i kinesisk vinproduktion. 25 hektar i den østlige Shandon-provins bliver stedet, hvor druerne skal vokse.

»Kina fortjener at komme i gang med at producere fantastisk vin, siger vinhusets topchef Christophe Salin ifølge Reuters og tilføjer:

»Uden at ville kopiere Lafite-vinen, ønsker vi at producere rigtig god vin i Kina.«

Umiddelbart vil de franske vinhuse, der er rykket til Kina, forsøge at skabe nye vin-navne og ikke bare genbruge de franske. Men det stiller kritikere sig dog tvivlende overfor, om det kan lade sig gøre. Dyr vin handler ikke nødvendigvis bare om smagsløgene - ofte må man jo også gerne kunne se, at det er et eftertragtet produkt, man har stående på bordet.

Når det kommer til forbrug af vin, så er Kina er verdens femtestørste marked.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen