Berlingske Business

Efter Paris er der gang i sikkerhedsfirmaerne

23BUSFRANCE-ATTACKS-10.jpg
Efter chokket og sorgen efter terrorangrebet i Paris for nylig er angsten og usikkerheden også rykket over Atlanten. Masser af velhavende amerikanere er begyndt at købe sig til personlig sikkerhed. Foto: Tyler Hicks/The New York Times

Amerikanerne er nervøse. Især de rigeste af dem, for Europa er også blevet usikkert.

Amerikanerne er blevet mere end almindeligt bange efter terroren i Paris. Især de, der skiller sig ud – berømthederne, mangemilliardærerne og politikere, der normalt kan færdes i Europa uden det store sikkerhedsopbud. Efter Paris får de amerikanske sikkerhedsfirmaer masser af henvendelser fra netop den type kunder, der enten vil købe sig til sikkerhed på en rejse eller generelt vil anskaffe sig en daglig sikkerhed for at undgå risikoen for at blive udsat for et terrorangreb.

FR

Selv om sikkerhedsfirmaerne understreger, at risikoen for at blive udsat for et terrorangreb er yderst ringe også for denne persontype, så smitter angsten af. For det er ikke mange år siden, at Microsoft-stifteren Bill Gates, milliardæren Warren E. Buffett og industribrødrene Koch stod på terrororganisationernes top 20-liste. For de ville lige så gerne ramme en Gates som en amerikansk politiker. Selvfølgelig er toppen i amerikansk politik som præsident Barack Obama og vicepræsident Joe Biden underlagt sikkerhedskontrol 24 timer i døgnet året rundt. Det siger sig selv. Men det er mellem-klasse-milliardærerne altså ikke og politikerne i mellemklassen heller ikke.

Vant til at købe sig sikkerhed

»De her typer er vante til at købe sig til sikkerhed, hvis de skal til Mexico på forretningsrejse. Men de har aldrig overvejet sikkerheden i Europa før nu,« siger en af sikkerhedsfirmaernes direktør til The New York Times.

Og nu henvender de sig til firmaerne for enten at få en konkret sikkerhedsvurdering af situationen der, hvor de nu skal hen, og prisen varierer fra 0 dollar til 100.000 dollar, afhængigt af hvor god en kunde man er i forvejen, og hvor meget man ønsker af sikkerhed. For hvis man også ønsker, at sikkerhedsfolk rejser med, kommer prisen op på mindst 100.000 dollar.

Sikkerhed i hjemmet

Mange er også efter Paris begyndt at henvende sig for at få sikkerhed hjemme, og der varierer prisen gevaldigt fra 75.000 til 150.000 dollar blot for at få en vurdering af, hvad man har behov for. Den dyre pris er beregnet til dem, der også vil have en sikkerhedsvurdering af deres »sommerhuse« og deres yachter. Og dem er der en del af. Og afhængigt af denne vurdering kan man købe sig ind i en årlig sikkerhedspakke, der kan koste fra 200.000 dollar om året til næsten det uendelige. For alt afhænger af, hvor mange sikkerhedsvagter, man har brug for 24 timer i døgnet, og om de skal være i beredskab alle steder på én gang.

USA 9/11 MEMORIAL FRANCE PARIS ATTACKS

Ingen i branchen vil sige noget om, hvor meget efterspørgslen er steget, men der findes ikke ret mange sikkerhedsfirmaer i dag, der ikke har oplevet en stor fremgang i omsætningen. For ikke at tale om de selskaber, der forsikrer én mod bortførelser og attentater i forbindelse med terror.

En tidligere britisk efterretningsofficer, Roderick Jones, som har et sikkerhedsfirma, siger dog lidt overraskende til The New York Times, at der er alt for mange rige mennesker, der lader sig prakke alt for meget på, for risikoen er virkelig meget, meget lille.

FRANCE-AIRPORT-STRIKE-SECURITY

Større risiko for hackerangreb

Der er en langt større risiko for, at de selvsamme mennesker bliver udsat for hacker-kriminalitet og oplever, at nogle af pengene forsvinder fra deres bankkonto, fordi de samme personer ofte er over 55 år og »ikke aner nogetsomhelst om data-sikkerhed«. De klikker stadig lystigt på ukendte links, der kommer på mails uden tanke for, at de dermed har gjort sig sårbare over for alle mulige kriminelle, der stjæler fra deres bankkonti. Der er eksempler på, at hackere har kunnet liste 100.000 dollar ud af rige personer blot ved nogle måneder forinden at have hacket alle deres personlige oplysninger. Og amerikanske banker dækker ikke altid den slags transaktioner alene af den grund, at alt har set legitimt ud.

Så når man lægger hackere, terrorister og almindeligt tyveri, som de her mennesker også udsættes for i deres hjem, sammen, er det en let sag at købe sig til sikkerhed. For medierne er fyldte med historier om, hvor farlig verden er. Men som det også konstateres, så er den største fare for disse personer trods alt en helt anden. Mange af dem dør af helt andre årsager – som oftest af en blodprop i hjertet eller af en hjerneblødning. Og det kan ingen sikkerhedsfirmaer redde én fra.

15BUSJakob-Scharf-og-Jakob-.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen