Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

ECB lukker for penge til de græske banker

06BUSGREECE-FINANCE-ECONOMY.jpgPIX
ECB lukkede onsdag aften for belåning af græske statsobligationer, hvilket betyder, at de græske banker ikke længere kan hente likviditet i ECB. De vil fortsat kunne få likviditet fra den græske nationalbank under det såkaldte Emergency Liquidity Assistance (ELA)-program, men her hviler risikoen alene på Grækenland. Foto: Louisa Gouliamaki/AFP

Om morgenen var den nye græske finansminister på charmebesøg i Frankfurt. Om aftenen lukkede ECB for kreditten. Slutspillet om Grækenland er i gang.

Den græske regerings charmeoffensiv er brudt sammen, efter at ECB onsdag aften lukkede for belåning af græske statsobligationer.

Beslutningen betyder reelt, at de græske forretningsbanker ikke længere kan hente likviditet i ECB. De vil fortsat kunne få likviditet fra den græske nationalbank under det såkaldte Emergency Liquidity Assistance (ELA)-program, men her hviler risikoen alene på Grækenland.

ECBs skridt kom uventet hurtigt. Den nye græske regering har trods alt ikke fungeret i mere end godt en uge. Men det er nøjagtigt det skridt, som iagttagerne hele tiden har ventet vil kunne udløse græsk exit fra euroen. Hvis bankerne ikke længere kan hente likviditet i euro, er Grækenland tvunget til at indføre sin egen valuta for at forsyne bankerne med likvidietet.

Det er »præcis den ammunition, der kan få det græske timeglas til at løbe hurtigere ud«, skriver Nykredit Markets’ cheføkonom, Ulrik H. Bie, i en kommentar.

» Græske husholdninger er allerede i stor stil begyndt at trække indlån ud af bankerne, hvilket forstærker behovet for centralbanklikviditet. Vi forventer, at overgangen til ELA yderligere vil forstærke udtrækningen af indlån.«

PIX

Taget på ordet

ECBs regler foreskriver, at banker kun kan hente likviditet i ECB mod fuldgod sikkerhed. Men det er græske statsobligationer ikke længere, fordi Grækenland er vurderet som »junk«. Hos kreditvurderingsbureauet Moody’s ligger Grækenland for eksempel kun to trin over Ukraine. Men ECB har valgt at dispensere for kravet, så længe Grækenland holder sine aftaler med Trojkaen.

Men de aftaler har Tsipras-regeringen sagt, at den ikke længere vil overholde, påpeger ECB.

»Styrelsesrådets beslutning bygger på den kendsgerning, at det nu ikke er muligt at forvente en succesfuld afslutning på (Trojka-)programmet,« skriver ECB i en pressemeddelelse.

Både Tsipras og hans finansminister har været på charmeoffensiv i Europa de seneste dage, og netop osndag morgen var finansminister Varoufakis på besøg i ECB.

»Vi har haft et frugtbart møde,« sagde Varoufakis bagefter, men ECB var åbenbart ikke enig. For centralbanken har simpelthen taget den græske regering på ordet i stedet for at vente at se, i hvilket omfang grækerne vil gøre alvor af deres trusler om ikke at betale.

28BUSRUSSIA-CRISISBANKING.jpg

ingen penge uden aftale

»At ECB blev aktiv straks efter finansminister Giannis Varoufakis’ besøg, har en stærk signalvirkning. Dét som Grækenlands regering har sat sig for, det går ikke med ECB,« skriver tyske Commerzbank i en kommentar.

»ECB øger presset mod Grækenland for hurtigt at nå til enighed med de andre euro-regeringer om en yderligere hjælpepakke.«

Grækenlands nuværende hjælpepakke fra Trojkaen udløber med udgangen af februar, og der mangler at blive udbetalt sidste tranche på 1,8 milliarder euro. Hvis ikke programmet formelt forlænges, eller der indgås aftale en yderligere hjælpepakke, får Grækenland ikke udbetalt disse penge, ligesom landet heller ikke vil kunne få en yderligere lempelse af de vilkår, som kriselånene skal tilbagebetales på.

Voldsomme udsving

Også Ulrik Bie mener, at man nu er på vej ind i slutspillet.

»Resultatet er, at det endelige opgør med de græske ønsker om at løbe fra regningen er blevet fremskyndet,« skriver han.

Kursudsvingene på græske banker har været uhørt voldsomme de seneste døgn. Et eksempel er storbanken National Bank, der trods navnet er en almindelig forretningsbank. Efter valget søndag 25. januar blev bankens kurs næsten halveret, men derefter steg den voldsomt igen, da det i nogle døgn så ud som om, der var håb om en dialog mellem EU og Tsipras’ nye regering. Det håb har ECB nu knust, og bankaktierne faldt torsdag op mod 15 procent.

Samtidig hoppede renterne på græske statsobligationer yderligere i vejret. Renten på tiårige papirer gik fra 9,5 procent onsdag til godt ti procent.

De græske centralbanker kan naturligvis stadig låne i ECB på andre aktiver end græske statsobligationer, men banker ejer normalt først og fremmest statspapirer fra deres hjemlande. til gengæld kan de hente penge i den græske nationalbank under ELA-programmet.

Rangvid

Men det kan ECB også lukke for, hvis der ikke sker fremskridt, men det kræver dog to tredjedeles flertal i Styrelsesrådet.

» Det er selvsagt en meget alvor trussel, der kun vil blive ført ud i livet, hvis ECB i samråd med stats- og regeringscheferne vurderer, at der ikke er udsigt til nogen aftale,« skriver Jyske Banks makroanalytiker Tina Winther Frandsen.

»Der skal være møde i Eurogruppen 11. februar forud for EU-topmødet 12. februar. Her skulle vi gerne blive klogere på Grækenlands udspil og dermed på, om der er udsigt til at nå til enighed,« lyder det fra Tina Winther Frandsen.

Morten Østergaard

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen