Berlingske Business

ECB advarer Grækenland

10BUSGraesk-valg.jpg
De græske vælgere skal 25. januar sammensætte et nyt parlament, og udfaldet af valget vil have stor indflydelse på, om Grækenland kan forblive i euroen. Arkivfoto: Alkis Konstantinidis/Reuters

Hold jeres aftaler med trojkaen, ellers lukker vi for kreditten til jeres banker. Det er reelt advarslen fra ECB til Grækenland og de græske vælgere

Finansmarkederne har nærmest glemt Grækenland, men det har ECB ikke. Den fælleseuropæiske centralbank advarer i rene ord Grækenland om, at hvis ikke landet har en aftale med trojkaen, så får de græske banker ikke lov at låne penge i ECB uden fuld sikkerhed.

Dermed har ECB også med ret klare ord fortalt præcist, hvordan Grækenland vil ryge ud af euroen, hvis Syriza vinder valget, og som lovet nægter at overholde låneaftalerne med trojkaen, altså EU, IMF og ECB: De græske banker vil gå ned.

RB PLUS Græsk valg kan give EU-kritikere magten EU-ELECTION/

Der er stadig ro på de europæiske finansmarkeder, som åbenbart er overbeviste om, at det græske parlamentsvalg 25. januar ikke vil føre til nogen dramatik. Men hvis de græske banker ikke længere kan få likviditet fra ECB, kan den græske stat blive nødt til at indføre sin egen møntfod, så man selv kan forsyne bankerne med likviditet.

Venstrefløjspartiet Syriza fører stadig i meningsmålingerne, og det har bebudet at ville kræve genforhandling af det kriseprogram, landet har aftalt med trojkaen.

Ingen dispensation

En centralbanks opgave er blandt andet at holde forretningsbankerne med likviditet. de skal selvfølgelig stille sikkerhed for de lån, de får i ECB, og det gør de typisk i form af statsobligationer fra deres eget land. De græske statsobligationer er imidlertid junk-ratede og duer derfor ikke som sikkerhed, men ECB har alligevel accepteret at låne ud med sikkerhed i græske statsobligationer.

Og denne dispensation er i fare, hvis Grækenland ikke overholder sine aftaler med trojkaen, advarerer ECB.

»Fortsættelsen af dispensationen bygger på den tekniske forlængelse af EFSF-programmet til slutningen af februar 2015 og eksistensen af et IMF-program,« sagde en talsmand for ECB i en udtalelse.

GVSEU

»Den er også baseret på en antagelse om en tilfredsstillende afslutning på den igangværende inspektion (trojkaens undersøgelse af græsk økonomi, red.) og en aftale om et opfølgende arrangement mellem de græske myndigheder og EU-Kommissionen, i samarbejde med ECB og IMF.«

Behov for penge

Kriseprogrammet for Grækenland skulle egentlig udløbe ved nytår 2015, men det er blevet forlænget i to måneder på grund af uenigheder mellem den græske regering og trojkaen, som forlanger yderligere besparelser på de offentlige udgifter.

Grækenlands statsobligationer har i øjeblikket ratingen Caa1 hos Moody’s og B hos Fitch og Standard & Poor’s, karakterer som ligger et godt stykke under grænsen mellem normale investeringer og spekulative investeringer, også kaldet »investment grade« og »junk«.

Merkel frygter ikke længere græsk euroexit GERMANY-POLITICS-PA

I november hentede de græske banker 44,8 milliarder euro hos ECB, en stigning på 2,3 procent i forhold til oktober. Og behovet for likviditet er formentlig voksende; på grund af den politiske ustabilitet trak grækerne 2,5 milliarder euro ud af bankerne i december.

Situationen kan altså hurtig blive ubehagelig for de græske banker og for den græske stat, og alligevel er der ingen dramatiske markedsreaktioner; faldet i de græske statsobligationer er standset, og den tiårige rente er igen under ti procent.

EU-beskyttet

Økonomerne diskuterer, hvorfor markedet tager det så roligt, at Grækenland om tre uger faktisk kan være på vej ud af euroen.

For det første har EU fået forskellige sikkerhedsforanstaltninger på plads: ESM-fonden er i drift, bankunionen er på vej, og OMT, Outright Monetary Transactions, Draghis store opkøbsprogram, som blev lanceret i 2012, er i princippet klart til brug.

pix_alexis

For det andet kan et græsk krak ikke længere ramme bankerne i resten af Europa så hårdt. 80 proent af den nuværende græske statsgæld har offentlige kreditorer. EFSM og ESM står for 60 procent, IMF for 12 procent, og ECB for resten.

For det tredje har Grækenland i dag primært statsoverskud, altså fraregnet gældsbetalinger. Det betyder, at selv uden yderligere kriselån udefra vil staten kunne finansiere sig selv, i hvert fald en tid.

Straf til Grækenland

»Men her slutter de gode nyheder også,« bemærker den italienske økonom Massimo Bordignon i et debatindlæg for det økonomiske debatsite La Voce.

Mandag 3

»Med betalingsstandsningen ville Grækenland miste adgangen til de internationale kapitalmarkeder i en periode, som med sikkerhed ville være lang, og indviklede juridiske processer ville gå i gang , som formentlig ville kunne føre til beslaglæggelser af græske aktiver i udlandet,« skriver Bordignon, som er professor ved Universitá Cattolica i Milano.

»Derudover ville de andre europæiske lande med sikkerhed finde en måde at straffe landet på økonomisk, selv om det ikke fra et juridisk synspunkt er indlysende hvordan (blokering af strukturfondsmidler? Tab af stemmeret i ECBs styrelsesråd? Tab af adgang til det indre marked?). I hvert fald er det uforståeligt, hvordan de græske banker ville finansiere sig i fremtiden, når de ikke længere havde adgang til finansiering fra ECB.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen