Berlingske Business

Dublin, Paris, Luxemburg og Frankfurt vil tage over for London

BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT
Arkivfoto. Foto:

Brexit har fået gang i spekulationerne om Londons fremtid som finansielt centrum. Og nu står Dublin, Paris, Luxemburg og Frankfurt parat til at byde verdens banker indenfor, skriver den norske netavis E24.no.

Allerede før briterne stemte om fortsat medlemskab eller ej af EU, havde flere globale banker varslet, at de ville flytte fra London, hvis Storbritannien ville melde sig ud af EU. Blandt andet lød det fra storbanken HSCB, at de ville flytte op til 1000 ansatte til Paris, hvis afstemningen resulterede i et brexit.

Ifølge Financial Times er udflytningen allerede i gang, og storbanker som JPMorgan Chase, Goldman Sachs, Citigroup og Morgan Stanley har - ifølge avisen - allerede søgt om licenser for at drive bankvirksomhed andre steder i Europa.

Chefanalytiker Pål Ringholm fra Swedbank er ikke overrasket over udviklingen og tror, at flere banker vil følge de kommende måneder.

»Hvor mange, der ender med at flytte, kommer an på resultatet af forhandlingerne (med EU, red.),« siger han til E24.

Pix: brexit

Og det er Paris, Dublin, Frankfurt og Luxemburg, der står øverst på bankernes ønskeseddel for placeringen af et nyt europæiske hovedkontor.

»Paris og Luxemburg har allerede meget af infrastrukturen på plads. Dublin er en stærk kandidat, da de her har sproget og nærheden til London,« siger Pål Ringholm.

Cheføkonom Øystein Dørum, DNB Markets, tror også på, at Dublin kan blive en konkurrent til London om finanstronen. Og her er det igen det engelske sprog, der spiller ind.

BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT

Ifølge den irske avis Independent har flere irske politikere allerede været ude og sige, at landet vil forsøge at positionere sig således, at de får de største banker tiltrukket. Ud over flere arbejdspladser i bankerne, er der også en underskov af andre virksomheder, der vil nyde godt af flere ansatte i banksektoren.

Ifølge E24 er den britiske bank- og finanssektor verdens største. 3,5 pct. af befolkningen er ansat i sektoren, viser tal fra den britiske centralbank.

pix: bolig

/ritzau/FINANS

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen