Berlingske Business

Donald Trump til Theresa May: Iran må aldrig få atomvåben

(FILE) USA BRITAIN TRUMP MAY TWEETS
Foto:

USA's præsident, Donald Trump, har lørdag diskuteret Irans atomaftale med den britiske premierminister, Theresa May.

De to talte i telefon, cirka en uge før USA den 12. maj tager stilling til, om landet trækker sig fra aftalen eller ej.

Det oplyser Det Hvide Hus.

Under opkaldet »understregede Trump sit engagement for at sikre, at Iran aldrig får atomvåben,« lyder det fra Washington.

Atomaftalen med Iran blev indgået i 2015. Ud over USA er aftalen underskrevet af Kina, Rusland, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og EU

Aftalen indebærer, at Iran skal afvikle en del af landets atomprogram, mens internationale atomeksperter fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) skal have adgang til de iranske atomanlæg.

Til gengæld ophæves en lang stribe af sanktioner mod Iran.

I slutningen af april meddelte Theresa May, at Storbritannien, Frankrig og Tyskland stadig er enige om, at aftalen er den bedste løsning i forhold til at sikre, at Iran ikke udvikler atomvåben.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrede også Trump til at blive i aftalen, da han besøgte den amerikanske præsident i sidste måned.

Iran understregede for et par dage siden, at man ikke vil genforhandle atomaftalen med stormagterne.

»Iran vil ikke genforhandle, hvad vi blev enige om for år tilbage, og som er ført ud i livet. Vi vil også afvise en ratificering,« siger Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, i en erklæring på YouTube.

Under lørdagens telefonopkald diskuterede Trump og May også udfordringerne i forhold til Nordkoreas atomprogram.

Trump mødes efter planen med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, inden for den næste måneds tid. I slutningen af maj, har det lydt indtil videre.

»Mens planerne fortsat bliver fastlagt for det kommende møde med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, understreger præsident Trump sit mål om en afrustning af Nordkoreas atomprogram,« oplyser Det Hvide Hus.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen