Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Dobbelt så mange afsløres i piratkopiering

pix-Piratkopiering
Det er langtfra kun luksusmærkevarer som bl.a. ure, der piratkopieres. I dag bliver også dagligvarer i vidt omfang ulovligt kopieret og solgt. Arkivfoto: Sukree Sukplang, Reuters/Scanpix Foto:

Trods et lille fald de seneste år bliver der årligt konfiskeret kopivarer, som ville være over fem milliarder kroner værd, hvis de var originale. Alt kopieres - fra lim og vaskepulver til reservedele til fly -, og stadig mere produceres i Europa.

Trods massive kampagner fortsætter piratkopiering af produkter, som har kostet op mod 2,5 millioner jobs i de største industrilande.

Myndighederne i EU-landene afslørede i 2013 dobbelt så mange sager om piratkopiering som i 2009, viser EU-Kommissionens toldstatistik for tilbageholdte kopivarer i Europa. I 2013 blev varer for op mod 36 millioner kroner konfiskeret i 87.000 sager. Det er ti gange så mange som i 2000, og Kommissionen vurderer handelsværdien af de tilsvarende ægte varer til over 5,5 milliarder kroner.

Det skriver Dansk Industris analysenyhedsbrev Indsigt.

Fra elpærer og lim til reservedele til fly

Det er ikke kun luksusvarer som ure, tasker, tøj og solbriller, der piratkopieres. Også medicin, mad- og drikkevarer, elektronik, vaskepulver, batterier, elpærer, lim, legetøj, reservedele til biler, busser og fly samt byggematerialer er blandt de falske kopiprodukter.

12 procent af de ulovlige kopivarer, som blev beslaglagt i 2013, er beklædning, 11 procent er andre varer, 10 procent medicin, 9 procent emballage m.v., 9 procent cigaretter, 8 procent legetøj, og så er der den store gruppe på 41 procent med fællesbetegnelsen »Øvrige kategorier«, viser toldstatistikken.

I Danmark blev der i 2013 tilbageholdt 42.393 varer, en markant nedgang siden 2011, hvor 518.006 varer blev beslaglagt af myndighederne. Antallet af sager er også faldet fra 1.445 i 2011 til 1.106 i 2013. Det er de 12 politikredse i Danmark, som hver især har ansvaret for at efterforske og retforfølge sager om piratkopiering. Ifølge E-mærket findes der omkring 1.200 internetbutikker, som sælger piratkopier til danske forbrugere. Samlet set findes der 13.000-15.000 danske netbutikker.

Mere og mere produceres i Europa

Piratkopierede varer produceres og sælges, uden at producenten har fået tilladelse fra dem, der ejer rettighederne til varerne. Priserne på de ofte meget vellignende men altså ulovlige kopier er ofte under, hvad det koster at købe originalprodukterne. Ifølge det europæiske politisamarbejde, Europol, tjener omkring 3.600 kriminelle grupper i Europa store formuer på piratkopiering, fordi risikoen for at blive opdaget og straffet stadig er lav.

Ifølge Det Internationale Handelskammer (ICC) koster piratkopiering globalt samfundsøkonomien over 11 billioner kroner svarende til 2,5 millioner jobs i G20-landene. Antallet af årlige sager er dog faldet siden 2011, hvor det lå omkring 90.000.

»Størstedelen af den globale produktion af piratkopier sker ifølge Kommissionen fortsat i Kina. De organiserede kriminelle har imidlertid gennem de senere år flyttet en større del af deres produktion til Europa. Det sker bl.a. ved at smugle materialer og råvarer ind i Europa, hvor kopierne bliver samlet og mærket. Ifølge Europol viser det, hvordan de kriminelle grupperinger er i stand til at tilpasse sig og operere som reaktion på myndighedernes foranstaltninger. Det betyder samtidig en mindre risiko for, at de piratkopierede varer bliver tilbageholdt ved grænserne, og det giver lettere adgang til at få varerne afsat på det europæiske marked,« skriver Indsigt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen