Berlingske Business
17:42

Det går faktisk godt i USA

18BUSUS-DOW-JONES-INDUSTRIA.jpg
Aktiepriserne buldrer i vejret på New York Stock Exchange. Og i den forgangne uge satte Dow Jones-indekset rekord. Foto: Drew Angerer/Getty Images/AFP

Økonomien i USA går o.k., og hvor er pessimisterne trods britisk nej til EU?

Det går faktisk godt økonomisk i USA. Aktiepriserne buldrer i vejret. Jobtallene klarer sig forbløffende. Glade mennesker overalt – næsten. Og selv min bankrådgiver er i forunderligt godt humør trods det, at briterne har valgt at forlade EU. For det er om noget det, der har holdt humøret nede i de seneste par uger.

Men USA er en økonomisk ø på mange områder. Selv om tyrkerne kæmper mod kupforsøg, franskmændene og andre mod terror, og briterne har kurs mod den europæiske »afgrund« på grund af nejet, så er amerikanerne glade og lykkelige.

USA-DAILYLIFE/

Selv udsigten til en smule inflation – endelig efter års fravær – får det glade smil frem hos økonomerne. »Det går så godt, at renten måske sættes op,« lyder hilsenen fra finanssiderne i de amerikanske medier. Og ja, der er skyer, der kan skygge for solen, men de er så få, at det nok går altsammen. USA har pakket sig selv ind i en næsten optimistisk forvisning om, at huspriserne stadig stiger, at aktiekurserne har retning mod den næsten ubegrænsede blå himmel, og at den amerikanske centralbank holder øje og gør, hvad den skal gøre, hvis inflationen går helt amok.

Det er der dog heller ikke noget, der tyder på. Økonomien er – som The Wall Street Journal skrev det lørdag – på vej til en »o.k. økonomi. Ikke en prangende en af slagsen. Men en o.k. økonomi«.

Der er ellers nok at holde øje med i verden og sådan set også i USA, hvor der stadig er bekymring over økonomien især hos republikanerne, som i dag begynder deres politiske konvent for at få finde fælles fodslag under partiets præsidentkandidat, Donald Trump.

04BUSUS-US-ECONOMY-ADDED-21.jpg

Og hvis man spørger republikanerne, så er der ingen grund til glæde. Det har været en stor økonomisk ørkenvandring under præsident Barack Obama og endnu værre, hvis hans demokratiske kollega Hillary Clinton også får fire år i Det Hvide Hus. Derfor vil de sætte ind i efteråret med en kampagne, der viser, hvor dårligt det står til i USA, sådan punkt for punkt anført af partiets økonomer.

Især den skjulte arbejdsløshed og tabet af arbejdspladser vil fortsat være i centrum for præsidentvalgkampen, selv om de fleste økonomer faktisk gør opmærksom på, at hvis ikke der sker helt uforudsete ting, så er amerikanernes økonomi på vej op igen.

Forbrugerne er ifølge finanshusene og bankerne Wells Fargo og Citigroup optimistiske og er igen begyndt at låne penge. Stigningen i lån minus på kreditkortene er på 14 procent. Det er en stigning, der ifølge de to banker viser, at amerikanerne er begyndt at tro på fremtiden igen.

USA-FED/WILLIAMS

Hvis man dog er ansat i butikker eller selv ejer en sådan, så er det ikke her, at der har været en stigning i forbruget. Det har været på onlineindkøbene, der visse steder er steget med over ti procent, mens butikkerne generelt oplever et fald på mere end tre procent.

Men hvor kan man finde pessimismen. Det giver de amerikanske medier også et bud på. Nemlig hos højindkomstgrupperne, der har været mere skeptiske over for Brexit end den lavere middelklasse. Højindkomst­grupperne holder lidt mere igen, fordi de simpelthen er bange for de langvarige konsekvenser for europæerne i forhold til den britiske afstemning.

Men det er den almindelige og lavere middelklasse, der har optimismen, og det er selvfølgelig et tegn på, at der sker fremskridt også uden for de traditionelle vækstcentre på øst- og på vestkysten.

Men der er rigeligt med dommedags­profeter derude, og alle ser på, hvad storinvestorer som Warren Buffett, George Soros og John Paulson gør. Ikke fordi de nødvendigvis har ret, eller de har adgang til oplysninger, andre ikke har. Men blot fordi de flere gange har tjent millioner og atter millioner af dollar under store kriser. Og de smider i øjeblikket visse amerikanske aktier – især de, der er forbrugsrelaterede. Hvorfor? Jo, fordi de åbenbert ikke regner med, at der er et lys for enden af tunnelen, som andre gør.

USA-ELECTION/CHRISTIE

For der er selvfølgelig også en række tegn på, at man godt kan vente lidt med jubel­optimismen. Bag de gode arbejdsløshedstal ligger der også en række andre tal, der ser knap så gode ud. Mange har meldt sig ud af statistikkerne og tæller derfor ikke med. Og lønningerne følger stadig ikke med. Ligesom der stadig er for stor gæld i nogle husholdninger.

Alt det tæller på negativsiden og er med til at give et broget billede. Men der er lidt optimisme i luften ikke bare hos min bankrådgiver. Men også andre steder.

Lige om lidt starter den rigtige præsidentvalgkamp. Og så vil der for alvor blive sat fokus på økonomien. Og spørgsmålet er, hvilket billede amerikanerne så får af det USA, der venter på den anden side af Obama.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen