Berlingske Business

Derfor tror bookmakerne ikke på brexit

LADBROKES/
REUTERS/Luke MacGregor (BRITAIN) Foto:

Det er svært at blive klog på meningsmålingerne forud for den britiske afstemning om fortsat EU-medlemskab. Men bookmakerne er ikke i tvivl: Briterne bliver i EU.

Hvis du tror, at brexit bliver en realitet efter torsdagens britiske folkeafstemning, så er der gode penge at tjene.

Hos Danske Spil får man nemlig pengene fire gange igen, hvis man spiller på, at briterne stemmer nej. Et ja giver til gengæld pengene 1,22 gange igen.

Og selv hvis man ikke er en spillefugl, er der grund til at kigge mod bookmakerne, hvis man vil forudsige torsdagens valgresultat. Spiludbyderne har nemlig vist sig forbløffende træfsikre i deres forudsigelser af valg og afstemninger. Faktisk i højere grad end meningsmålinger og exit polls.

Eksempelvis forudså meningsmålingerne forud for det seneste parlamentsvalg i Storbritannien et uhyggeligt tæt løb. »Det kan ikke blive tættere,« skrev den velansete britiske avis The Guardian. Virkeligheden viste sig dog at være en helt anden, da det konservative parti fik absolut flertal for første gang i 23 år.

Læs også: Her er de to scenarier for det britiske valg.

Også ved den britiske EU-afstemning, viser meningsmålingerne tæt løb mellem jasigerne og nejsigerne, men bookmakerne er mere klare i spyttet.

»Oddsene har jo en tendens til at få ret i sidste ende. Hvad den helt konkrete årsag til det er, det er svært at sige. Jeg tror mange gange, at det spiller ind, at vælgerne bliver mere tryghedssøgende, når valget nærmer sig, og vælger så vælger flere også at stemme det sikre, som alt andet lige er at blive i EU,« siger Jesper Kristoffersen, der er oddssætter i Danske Spil.

Han forklarer, at Danske Spil har valgt at lægge sine odds tæt op af de britiske bookmakere, men han vil gerne give et bud på, hvorfor tilbagebetalingsprocenten på »remain« er markant lavere end på »leave«.

»Der er jo stadig en masse unge vælgere i England, som de gerne vil have i stemmeboksen, og får de dem i stemmeboksen, så tilsiger rygterne også, at det bliver et ja til at forblive i EU, fordi de er mere pro EU end de ældre er,« siger Jesper Kristoffersen. Han peger på, at mordet på den britiske politiker Jo Cox ligeledes har været med til at vende stemningen forud for valget.

»Men grundlæggende har vi ikke mere information end dem, der sidder og ser TV2 News og Deadline hele dagen,« understreger Jesper Kristoffersen.

Kigger man på Danske Spils omsætning, så er der ikke nogen tvivl om, at de danske spillere tror på et brexit.

»De tænker, at der ligger værdi i at spille på, at briterne vælger at forlade EU fordi, oddset er højt, mens meningsmålingerne viser fifty fifty,« siger Jesper Kristoffersen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen