Berlingske Business

Derfor er gældskrisen ved at genopstå fra de døde

GREECE ECONOMY CRISIS
Foto:

Kombinationen af generel frygt for en ny global økonomisk krise, problemer i banksektoren og en ny regering i Portugal, som får investorerne til at vende de sydeuropæiske lande ryggen.

De fleste troede, at gældskrisen i Sydeuropa var død og begravet - i hvert fald uden for Grækenland. Men nu er genfærdet ved at rejse sig fra graven.

Det konstaterer cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank i en skriftlig kommentar torsdag.

- Investorerne flygter nu igen fra de sydeuropæiske lande, så obligationsrenterne især i Portugal og Grækenland er steget markant, oplyser han.

FLERE FAKTORER SKRÆMMER

Han forklarer det med kombinationen af generel frygt for en ny global økonomisk krise, problemer i banksektoren og en ny regering i Portugal, som får investorerne til at vende de sydeuropæiske lande ryggen.

- Den nye portugisiske regering tøver med at leve op til de krav, som EU stiller i forhold til fortsatte offentlige besparelser og reformer, vurderer han.

Desuden gør det investorerne nervøse for, at Portugal styrer mod et politisk opgør med EU om den økonomiske politik, som man oplevede i Grækenland i første halvår sidste år, lyder det fra Jacob Graven.

Den ultimative frygt blandt investorer er ifølge Sydbanks cheføkonom, at Portugal uden støtte fra EU vil køre ud over kanten med en statsbankerot og exit fra euroen.

FRYGT I HØJSÆDET

Selv om Jacob Graven ikke er sikker på, at det går så galt, er frygten alligevel i højsædet i øjeblikket. Han konstaterer dog i samme ombæring, at renteniveauet i Portugal endnu ikke er alarmerende højt, men at det er steget kraftigt på kort tid.

- En tiårig statsobligationsrente på godt 4 pct. og en toårig på 0,8 procent er ingen katastrofe, vurderer Jacob Graven og nævner, at fortsætter investorerne med at flygte fra Portugal, kan frygten for en ny gældskrise blive selvopfyldende.

- Jo flere investorer, der flygter, jo mere stiger obligationsrenterne, og jo større bliver problemerne for Portugal, lyder det.

DET GIK GALT I 2011

Portugal måtte i 2011 kaste håndklædet i ringen i forhold til nervøse investorer, da de portugisiske statsobligationsrenter steg til uholdbart høje niveauer på over 7 pct. Portugal måtte have en hjælpepakke fra de andre eurolande, da det blev for dyrt at låne på de finansielle markeder.

Tre år efter var tilliden genskabt tilstrækkeligt til, at Portugal kunne forlade hjælpeprogrammet og igen låne penge på de finansielle markeder.

- Kraftige rentestigninger er derfor kritiske for Portugal, der er helt afhængig af at kunne låne penge på de finansielle markeder, fremhæver cheføkonomen.

Dermed adskiller situationen i Portugal sig fra den i Grækenland. Grækenland låner fortsat penge gennem en hjælpepakke fra de andre eurolande og har dermed ikke her og nu vanskeligt ved at låne penge, selv om også de græske obligationsrenter er steget markant og er væsentligt højere end de portugisiske, forklarer Jacob Graven.

STORMEN RIDES AF

Her og nu vurderer Jacob Graven, at Portugal og de andre sydeuropæiske lande - ud over Grækenland - rider stormen af.

Men han advarer om, at investorernes frygt kan blive selvforstærkende og i yderste konsekvens gøre en ny hjælpepakke nødvendig.

- Risikoen bliver større, jo længere den portugisiske regering tøver med at rette ind efter EU's krav til den økonomiske politik, konkluderer han.

/ritzau/FINANS

 

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen