Berlingske Business

Den røde og den døde

William Browder
Hermitage Capital Management Foto:

Mandag forsøgte myndighederne i Moskva at retsforfølge en død mand. Hvorfor? Fordi hans dødsfald og hans sag har udviklet sig til en bombe under regimet. Det er en sag med to lig, en sanktionskrig og en amerikansk kommunistsøn, som nægter at give op.

Bill Browder er ikke blevet, hvad han er blevet, ved en tilfældighed. Han blev kapitalist i trods mod sin familie, og han blev idealist i harmoni med familien. Eller fortalt i begivenheder:

I 1950 blev hans bedstefar, den forhærdede kommunist Earl Browder, slæbt for Kongressen i Washington og sigtet for foragt. Præcist 60 år senere besøgte barnebarnet den samme kongres og endte med at få vedtaget en lov, som har sat den internationale finansverden på den anden ende.

Begge begivenheder kredser om den samme geografiske skæbne: Moskva.

Earl Browder kæmpede først for Stalin og Moskva, derefter blev han ekskluderet af Moskva, og Bill Browder fortsætter nu kampen mod Moskva. Han er forretningsmanden, som står bag den såkaldte Sergej Magnitsky-lov, der har udløst en sanktionskrig mellem Rusland og USA, og som har afsløret et truende råd i den russiske magtelite.

Og som også har gjort den russiske forretningsverden rigtig bekymret. Som en anonym oligark i sidste uge sagde til Reuters – sagen vil ende med at gøre Rusland til en paria, og det er ikke godt for investeringsklimaet: »Den russiske forretningsverden er enig. Situationen er mere end dyster, og det hele vil brede sig,« sagde den russiske milliardær.

Hvilket er en bittersød hævn for Bill Browder.

På den ene side viser det, at hans kampagne virker, og på den anden sider underminerer det, hvad han egentlig kom for: At gøre forretninger i Rusland.

Milliardfond

I en kronik i The Independent har han selv forklaret om sin baggrund: »Det er min families skyld, at jeg endte med at arbejde i Moskva. Min bedstemor var russisk, og min bedstefar var chef for Amerikas Kommunistiske Parti mellem 1932 og 1945 Så da jeg voksede op og gennemgik mit teenageoprør, var det bedste oprør at blive kapitalist.«

Efter Murens fald så han investerings­mulighederne i Østeuropa og Rusland, og i 1996 stiftede han Hermitage Capital Management, som i det følgende årti blev en af de mest succesrige og indflydelsesrige regionale investeringsfonde. I de første 18 måneder steg investeringskapitalen fra 25 mio. dollar til én mia. dollar, og Browder så bl.a. potentialet i Gazprom før alle andre.

Mellem 1996 og 2007 oplevede Hermitage et afkast på 2.697 procent.

Ironisk nok støttede Browder i begyndelsen Vladimir Putin. Han troede, at han var manden, som kunne rydde op i korruption og røverkapitalisme – og han troede forkert. Som han senere forklarede, så ville Putin bare af med den eksisterende røverkapitalisme og have sin egen, og den russiske præsident hævdes i dag at have en formue på over 40 mia. dollar.

Indrejseforbud

Putin var ikke interesseret i at dele mulighederne med en investeringsfond som Hermitage, og i 2005 fik Bill Browder uden yderligere begrundelse indrejseforbud i Rusland.

Det skulle Putin ikke have gjort, for Hermitage var aldrig bare en investeringsfond, Hermitage troede på aktivisme som god forretning. Ved at investere penge i f.eks. Gazprom og derefter kæmpe for at få ryddet op kunne fonden maksimere sit afkast. Men da regeringen nægtede Browder indrejse, konkluderede han, at problemet ikke var nogle få tyveknægte i toppen af Gazprom eller en viceminister hist og her; problemet var systematisk.

Indrejseforbuddet var imidlertid kun begyndelsen.

Berlingske har gennemgået den dokumentation, som bl.a. den russiske borgerretsorganisation Stop the Untouchables har fremlagt – og her er, hvad der skete:

I januar 2007 opsøgte Browder i Davos den daværende vicepremierminister, Dmitri Medvedev, og han bad om en begrundelse for sit indrejseforbud. Det fik han ikke. I stedet ankom oberstløjtnant Artem Kutznesov og 50 betjente fra indenrigsministeriet få måneder senere til Hermitages kontorer i Moskva og ransagede dem. De kørte væk med to varevogne fyldt med skattedokumenter.

Browder gik til det amerikansk-russiske advokatfirma Firestone Duncan og bad dem finde ud af, hvad der var los, og selskabet satte en af sine bedste folk, advokaten Sergej Magnitsky, på sagen. I de følgende måneder fandt han ud af, hvad der foregik.

Ejerskabet af Hermitage var efter ransagningen blevet omregistreret, så en stråmand – en dømt morder – nu ejede virksomhedens filial i Rusland.

De nye ejere af Hermitage havde forfalsket regnskaberne og hævdede, at de i 2006 havde haft et underskud på en mia. dollar og krævede en skatterefusion. De sendte kravet til skatteministeriets 28. kontor.

Chefen for 28. kontor, Olga Stepanova, godkendte i juledagene 2007 en refusion på 230 mio. dollar, den største i russisk historie.

Pengene blev overført til en ukendt bank, USB, der sendte dem gennem et netværk af selskaber, postbokse og banker i udlandet, bl.a. i Østrig, Cypern, De Britiske Jomfruøer, Moldova, Estland, New Zealand, Hong Kong, Schweiz og Panama og Seychellerne, og gennem banker i New York blev de vekslet til dollar.

Tyvstjålet

Hermitage i Rusland var med andre ord blevet tyvstjålet og brugt til storstilet skattesvindel.

I oktober 2008 sendte Sergej Magnitsky en anmeldelse om det passerede til myndighederne, og han udtalte sig også til internationale medier. Få uger senere dukkede oberstløjtnant Kutznesov op på hans bopæl og anholdt ham, og advokaten blev sendt til det berygtede Butyrka fængsel, fremgår det af dokumentationen hos Stop the Untouchables og af magasinet World Affairs.

Han blev torteret, indsat i celler uden varme og vinduer og med et overflydende toilet, tvunget til at stå op den halve nat, hans advokater fik ikke adgang til ham, og efter 13 måneder brød hans helbred sammen. Han fik betændelse i bugspytkirtlen, men blev nægtet behandling, og 17. november 2009 døde han. Familien blev nægtet en uafhængig obduktion, men den noterede, at liget viste tegn på mishandling.

Endnu et lig

Sergej Magnitsky skulle ikke blive det eneste lig i sagen. Det næste dukkede op i London.

En russisk statsborger ved navn Alexander Perepilicnyy henvendte sig i 2010 til Bill Browder og Hermitage. Han var tidligere forretningspartner med kontorchef Olga Stepanovas mand, og han kunne fremlægge dokumentation, som viste, hvordan ægteparret Stepanova i 2008 pludselig var blevet mangemillionærer og havde oprettet bankskjul i Schweiz og købt lejligheder i Dubai og ved havet i Montenegro, skriver Bloomberg. Deres familie havde også bygget et palads til 28 mio. dollar uden for Moskva.

I marts 2011 faldt den 44-årige Perepilichnyy om foran sit hjem i London. Politiet efterforsker fortsat dødsfaldet.

Ifølge Stop the Untouchables har ægteparret Stepanova officielt en samlet indtægt på 38.381 dollar, men de ejer ejendomme og andre værdier for mindst 38 mio. dollar, og de er tilsyneladende urørlige. World Affairs har dokumenteret, hvordan ægteparret har tilknytning til nuværende premierminister Medvedev.

Oberstløjtnant Kutznesov er et andet eksempel på en mangel på sammenhæng mellem den officielle løn og værdier. Officielt modtager han en løn på godt 10.000 dollar om året, men siden 2008 har han og hans familie købt ejendomme for mindst tre mio. dollar. Bl.a. har hans mor, en pensionist, købt en penthouselejlighed til 1,6 mio. dollar, og hans far har købt en anden lejlighed til en lille mio. dollar, og familien har købt biler som eksempelvis en Range Rover og en Mercedes 200 SLK, viser dokumentationen hos Stop the Untouchables.

Organisationen peger også på hvem, der står bag det hele, nemlig chefen for USB-banken, Dmitry Kluyev.

Han er boss for Kluyev-mafiaen, som siden 2002 gennem sin metode med skatterefusioner har stjålet 800 mio. fra den russiske statskasse, siger borgerretsorganisationen. De penge er blevet brugt til et liv i luksus, og til at købe loyaliteten hos bl.a. en russisk minister og topefterforskere, siger Browder til Bloomberg.

Russiske myndigheder har bekræftet tyveriet af skattepengene, og de har bekræftet, at Sergej Magnitsky døde under mærkværdige omstændigheder, men det er i det store og hele, hvad det er blevet til. Indenrigsministeriet har sagt, at det ikke kan efterforske sagen, fordi alle papirer er »forsvundet efter en eksplosion i en lastbil«.

Pendulfart

Men det har ikke stoppet Browder, som har rejst i pendulfart mellem Washington, Bruxelles, Strassbourg, London og de lande, som efterforsker hvidvaskningen af pengene.

Han har siden 2011 lobbyet Kongressen i Washington til at vedtage et indrejseforbud for 60 russiske øvrighedspersoner, som på den ene eller anden måde er involveret i sagen – og Kongressen vedtog sidste år forbuddet, og Rusland svarede med et forbud mod bortadoption af russiske børn til amerikanske forældre.

Fire lande bekræfter over for Bloomberg, at de har iværksat en efterforskning, og EU ventes også at vedtage Lex Magnitsky sanktioner senere i år.

Det officielle Rusland er tilsyneladende uanfægtet. Myndighederne har tiltalt Bill Browder og den afdøde Sergej Magnitsky for skattesvindel, og i denne uge var det første retsmøde i sagen mod Magnitsky. Magnitskys mor sagde til nyhedsbureauet AP, at retssagen var en skueproces, og hun foreslog at henlægge næste retsmøde til kirkegården.

»De slog ham ihjel, og der kan de finde ham,« sagde hun.

Men tydeligvis har sagen sat nerverne på højkant. Netop fordi den er så veldokumenteret, og fordi den er så højprofileret i udlandet, hvor journalister i mange af de involverede lande arbejder sammen om at finde tråde, og fordi Bill Browder bare bliver ved og ved – så har den udviklet sig til elefanten i salonerne; den er umulig at ignorere.

Hvilket også viste sig sidste weekend. Premierminister Dmitri Medveded kom tilbage fra Davos, og af alle de emner, han kunne tale om – så talte han om Sergej Magnitsky. Han følte sig foranlediget til at dementere historien om, at det russiske forretningsmiljø var bekymret over sagen.

»Der er ingen i russisk erhvervsliv, som kerer sig om den sag,« hævdede han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen