Berlingske Business

Den kinesiske yuan suser op

sdfsdf
Den kinesiske centralbank, The People's Bank of China, har hovedsæde i Beijing. Foto:

Kina har på det sidste åbnet lidt op for, at landets valuta stiger i kurs. Det er noget, USA og Europa har ønsket længe.

Den kinesiske yuan er gennem de seneste par dage steget til det højeste niveau over for den amerikanske dollar i hele 19 år. Det er sket i forventning om, at Kina langsomt er ved at åbne sine pengemarkeder mere op og tillade flere udenlandske investeringer på de kinesiske finansmarkeder.

Det er den kinesiske centralbank, The People’s Bank of China, som styrer kursen på yuanen med hård hånd, og de har de sidste dage tilladt, at kursen steg så meget, at der nu kun skal betales 6,1726 yuan for én amerikansk dollar. Dermed er den kinesiske møntfod styrket med 1,8 procent siden nytår og med mere end 25 procent siden 2003.

Både USA og EU har gennem mange år beskyldt Kina for at holde kursen på yuan kunstigt lav for at styrke landets eksport, og samtidig gøre det vanskeligt for udenlandske virksomheder at sælge varer og serviceydelser i Kina. Den Internationale valutafond (IMF) har da også for nylig skønnet, at den kinesiske valuta er mindst ti procent undervurderet.

Forventer pæne vækstrater igen

Men den kinesiske yuan er nu den valuta i Asien, som er steget mest i år. Den japanske yen og indiske rupee er omvendt dem, som er faldet mest. De er begge raslet mere end ti procent ned over for dollaren i år.

Kina har et mål om at få en økonomisk vækst på 7,5 procent årligt, men på det seneste har især eksporten skuffet, hvilket kan svække væksten. Derfor er det næppe sandsynligt, at Kina på kort sigt vil tillade, at yuan- en styrkes ret meget mere, men på længere sigt vil det givetvis ske.

De seneste skøn taler om, at eksporten ud af Kina kun er steget med et par procent på det sidste, efter de sidste år steg med 8,3 procent hen over hele året. De fleste anser dog afmatningen i Kina for at være forbigående og venter snart at se pæne vækstrater igen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen