Berlingske Business

De grønne virksomheder jubler over redningsplan

Dong
DONG glæder sig sammen med de andre grønne danske industrier over, at klimakvoterne blev stemt igennem EU-Parlamentet. Foto:

Store grønne virksomheder som Vestas, DONG Energy, Danfoss og Grundfos er enige om, at Connie Hedegaards redningsplan er et vigtigt signal, der kan få betydning for grønne investeringer.

Den nye redningsplan, der skal hæve priserne på CO2-kvoter, skaber et vigtigt fundament for grøn omstilling. Men fundamentet er fortsat skrøbeligt og skal følges op af et nyt kvotesystem og ambitiøse klimamål, hvis der for alvor skal komme fart på den grønne vækst.

Det er den enslydende melding fra en række grønne selskaber, der alle er meget lettede over EU-Parlamentets vedtagelse af redningsplanen onsdag.

»Forslaget er et afgørende politisk signal. Nu kan man arbejde videre på mere langsigtede løsninger, og på den måde kan det også få betydning for vores vækstmuligheder,« siger kommunikationsdirektør i Grundfos, Kim Nøhr Skibsted.

Han henviser til, at ambitiøse langsigtede aftaler om at begrænse CO2-forbruget har stor betydning for Grundfos’ salg af energieffektive pumpeløsninger.

I DONG Energy fastslår koncerndirektør med ansvar for kraftværker og biomasse, Thomas Dalsgaard, at det er afgørende for investeringerne i offshore-vindmøller og biomasse, at planen bliver fulgt op af en mere langsigtet aftale.

»Den grønne omstilling skal drives af, at det koster penge at forurene. Nu vil man arbejde videre med at gøre CO2-kvotesystemet mere robust. Hvis det derimod var blevet et nej i dagens afstemning, ville det ramme tilliden til, at politikerne ønsker den grønne omstilling,« siger han.

De grønne selskaber har været vigtige støtter for klimakommissær Connie Hedegaard og andre fortalere for planen i den ophedede debat om CO2-kvotemarkedet. Stribevis af store europæiske erhvervsorganisationer har advaret om jobtab som følge af stigende energipriser, men de grønne virksomheder fastholder, at flere investeringer i energibesparelser og vedvarende energi også skaber nye vækstmuligheder.

»Vi er glade for, at Europa-Parlamentet nu har stemt ja til forslaget. Det er første skridt på vejen til en sammenhængende og langsigtet klima- og energipolitik,« siger pressechef i Danfoss, Lasse Bastkjær Jensen.

I Vestas fremhæver chef for global public affairs, Morten Dyrholm, at man nu kan gå videre med en mere permanent løsning. Når EU senere vedtager langtidssikrede reformer, vil det få en målbar effekt på de grønne virksomheders forretning og vækstbetingelser, lyder meldingen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen