Berlingske Business
17:42

De åbne døres politik

03BUSUSA-TRUMPDENMARK-18255.jpg
Lars Løkke Rasmussens møde med Donald Trump er et resultat af månedlange forberedelser af embedsmænd og forretningsfolk. Foto: Carlos BarriaReuters

Der er altid store forventninger til et dansk regeringschefbesøg i Washington. Ikke mindst i denne tid, hvor usikkerheden er stor både for amerikanske og for udenlandske virksomheder. Og en ting er sikkert. Selvfølgelig betyder det noget, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødes med præsident Donald Trump.

Men hvis man som almindelig dansker forventer en her-og-nu-reaktion fra USA med stigende eksport til følge, må man nok væbne sig med tålmodighed. For i et amerikansk marked spiller mange faktorer ind. Et er den føderale lovgivning. Men det er mindst lige så vigtigt, hvad de enkelte delstater vælger at satse på – både inden for vedvarende energi og andre produkter – og måske endda mere vigtigt, end hvad Trump-administrationen vælger som sin politik.

Trump har bebudet, at han vil have, at de virksomheder, der sælger varer i USA, også lægger en stor del af produktionen i USA. Der er f.eks. den danske medicinalgigant Novo Nordisk godt med ved at bygge en helt ny produktions­virksomhed i USA. Men den anden del af det – at Trump har bebudet et opgør med de høje medicinpriser i USA, trækker i den anden retning, hvis ellers det lykkes. For det sidste er faktisk det, Trumps basis blandt vælgerne ønsker. De er godt trætte af at skulle betale højere priser for medicin end europæerne og canadierne.

TOPSHOT-US-POLITICS-TRUMP-PRESSER

Og med hensyn til vindmøller og anden vedvarende energi har det bestemt også en betydning, at Trump går ind og ophæver en række restriktioner i produktionen af kul og olie gennem præsidentielle ordrer. Men ifølge flere af de store aktører inden for vedvarende energi, har det i sig selv ikke langvarige følger. Det betyder mere, hvad de enkelte delstater beslutter sig til. Der har Californien med sin aktivistiske miljø­politik allerede sagt, at denne delstat fortsætter med at satse stort på ved­varende energi. Staten Nevada ligeså. Selv Texas har nogle af USAs største vindmølleparker.

Så spørgsmålet er: Betyder det noget for erhvervslivet, at statsminister Lars Løkke Rasmussen sidder sammen med Trump i Det Hvide Hus? Ja, ubetinget, for det er med Lars Løkke Rasmussen som med isbjerge i Nordatlanten. Han udgør kun toppen af det hele. Det, der fungerer under ham – embedsmændene, den danske ambassadør i Washington, Lars Lose, direktører for danske virksom­heder og mange andre – har i måneder arbejdet hårdt på andre niveauer for at få deres argumenter placeret de rigtige steder. Og middage og frokoster med Trump og med Lars Løkke Rasmussen cementerer måske disse lange forberedelser. Det virker altsammen, men der skal også følges op. For 48 timer efter, at Løkke Rasmussen er rejst, er det hele glemt igen, og mange af de selvsamme nøgle­spillere er på vej til at forberede næste besøg.

Dong sætter officielt olie- og gasbutikken til salg

Men i de timer, Lars Løkke var der, var der maksimum eksponering for de danske virksomheder, der havde gjort deres hjemmearbejde. Men man skal ikke regne med medvind hos de amerikanske medier, bare fordi der var topmøde mellem Danmark og USA.

De fleste store medier er ligeglade med et sådant besøg. Det er hverdagskost i Washing­ton D. C. Og i resten af landet vil der heller ikke være nogen former for opmærksomhed. Så vinduet er åbent meget kort for at få opmærksomheden. Og det er niche­medierne, man skal ramme. Som regel går det godt, fordi Danmark er ekstremt populær.

Amerikanerne ved godt, at visse produkter er danske. De fleste kender Lego som dansk. De kender også en række andre danske produkter primært inden for design. De er nok mere usikre på virksomheder som Novo og Maersk. Men i virkeligheden er det også af mindre betydning, bare varerne bliver solgt. Og engang imellem er det en fordel, at amerikanerne tror, at produkterne er amerikanske, hvad de fleste sådan set også er, da mange af dem bliver produceret i USA.

Novo Nordisk tager en ny runde med job til autister - 3

Amerikanerne er som alle andre utroligt prisbevidste. De er selvfølgelig også interesseret i kvalitet. Men de finder sig ikke i at betale mere end andre, og det er de blevet opmærksomme på. Det kan gå ud over vores medicinal­industri. På den anden side må man sige, at hvis produkterne bliver billigere, og at nye sundhedsforsikringer giver større tilskud til billige produkter, så kan det måske gå lige op. Det er det, nogle medicinalvirksomheder satser på.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen