Berlingske Business

Danskerne kan grine hele vejen til tanken

Statoil
Danskerne kan se frem til lavere benzinpriser, som vil række helt ind i sommerferien. Foto:

Oliepriserne rasler ned i kølvandet af sammenbruddet på søndagens store olietopmøde. Danskerne kan se frem til en sommerferie med billig benzin i hanerne, vurderer olieanalytiker hos Statoil.

Hvis det danske sommervejr flopper, kan en mulig flugt ud af regnbygerne være at fylde bilen op til sidste dråbe og styre direkte mod Sydeuropa. Efter weekendens kuldsejlede forhandlinger mellem 16 af verdens førende olieproducenter er der nemlig udsigt til en sommer, hvor benzinpriserne vil være køleskabskolde.

RUSSIA-OIL/TAXES

Søndagens olietopmøde i Doha handlede om, at de tunge olielande prøvede at blive enige om den største fastfrysning af produktionen i 15 år. Efter mere end 10 timers uafbrudte forhandlinger stod det dog klart, at Irans afvisning af en mulig aftale fik det hele til at falde på gulvet.

Forhandlingskollapset fik omgående olieprisen til at synke til bunds. Mandag formiddag var prisen på en tønde nordsøolie faldet med omkring 4,5 pct.

Ifølge Peter Rasmussen, der er olieanalytiker hos Statoil, er prisen på olie langt fra færdig med at dykke.

»Prisen i dag var sat på baggrund af forventningerne til søndagens møde, hvor det tydede på et lille gennembrud, da Rusland luftede, at det var en mulighed at lande en aftale. Der begyndte prisen jo at stige. Det, vi kommer til at se nu, er, at det plus, der blev lagt i priserne i den forventning, bliver taget ud igen. Vi har set de første to-tre dollar forsvinde allerede. Der vil helt sikkert forsvinde mere,« siger Peter Rasmussen.

Kan det det her ligefrem gå hen at give billige benzinpriser helt ind i sommerferien for de danske forbrugere?

»Vi plejer jo at sige, at et prisfald på en dollar pr. tønde giver os et prisfald på tre-fire øre på benzinpriserne ude ved pumpen. Meget store dele af prisen styres af afgifter, men de første 10 ører er jo kommet. Jeg vil tro, at vi i hvert fald får 10 øre mere, så det ser da ud til, at det går den vej.«

OIL-MEETING/

Ansvaret for det resultatløse olie-topmøde i Doha bliver placeret på skuldrene af Saudi-Arabien og Iran, som ifølge iagttagere kæmper et geopolitisk magtspil, som kan komme til at presse oliepriserne endnu længere ned. Mødet i Doha viste samtidig endnu engang, at den tidligere så magtfulde OPEC-sammenslutning står noget forpjusket tilbage.

olie

»Det er Saudi-Arabien, der svinger taktstokken i OPEC. Det er helt åbenlyst, at OPEC ikke har denne samme magt som før til at styre begivenhederne,« siger Peter Rasmussen.

Saudi-Arabien forsøgte til det sidste at presse Iran, som i øvrigt ikke var repræsenteret ved topmødet, til at skrive under på, at iranerne ville være med til en fastfrysning af deres produktion. Det ville iranerne under ingen omstændigheder være med til. Og det sendte endnu engang olieprisen på rutsjetur.

»Der er ikke mange, der tror på, at efterspørgslen på olie på den korte bane vil kunne løfte prisen, så det handler om at begrænse udbuddet. Skal der ske noget der, er Saudi-Arabien nøglen, men saudierne har jo en erfaring fra midt-firserne, hvor de skruede ganske kraftigt på produktionen, uden de andre OPEC-lande fulgte med. Det er også derfor, at de Saudi-Arabien har så skarp en retorik og kræver, at alle skal med i en aftale,« siger Peter Rasmussen.

oliepris

De globale fald i oliepriserne har været ren gift for Norges økonomi, da de massive prisfald har gjort det langt mindre attraktivt at investere i industrien. En opgørelse fra DNB Markets fra august 2015 viste, at de norske olieselskaber havde sløjfet mere end 22.000 job på blot 10 måneder.

Olierelaterede virksomheder beskæftigede omkring 330.000 personer i Norge i 2014.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen