Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Danskeren, der var Camerons højre hånd

Sent om aftenen 23. juni lignede verden stadig sig selv, og danske Daniel Korski sad udmattet og udkørt til en valgfest i London.

Rådgiveren for David Cameron havde været i gang siden klokken halv seks samme morgen, hvor han havde taget hul på en dags gang rundt i gaderne i den britiske hovedstad for at levere de vigtigste budskaber for allersidste gang: Husk nu det gode ved EU, husk frihandlen, husk arbejdspladserne.

Og i samme salgstale kom indrømmelserne: Ja, EU fylder for meget, og ja, vi skal reformere det, men det kan vi kun indefra, og ingen aner, hvad der sker, hvis vi ryger ud.

Artiklen fortsætter under billedet
08MAG20161216-170128-3-1008.jpg
Daniel Korsky har i løbet af de senere år markeret sig som en af de mest indflydelsesrige danskere i udlandet. Han var David Camerons særlige EU-rådgiver under hele Brexit-forløbet, og for kort tid siden blev han slået til ridder. Foto: Linda Kastrup

Nu sad Daniel Korski så til valgfesten hos det Konservative Parti i det centrale London – fanget i en samtale mellem to selvtillidsfulde parlamentarikere, som allerede var i fuld gang med at diskutere, hvad det næste skridt skulle være, når briterne havde stemt ja til at blive i EU. På dét tidspunkt tikkede et af de første afstemningsresultater ind på TV-skærmen. Den nordengelske industriby Sunderland stemte til alles overraskelse leave. Og lige dér tabet Daniel Korski håbet.

»Hvis ikke vi kunne forklare vælgerne i Sunderland – hvor Nissan (bilproducent, red.) har lagt tusindvis af stillinger og gjort det soleklart, at de arbejdspladser var bundet op på adgang til det indre marked – hvis ikke vi kunne forklare de vælgere, at det betyder noget at være med i EU, hvem skulle vi så kunne forklare det til?«

8. marts 2016 – mens diskussionen om Brexit endnu var teoretisk – bragte avisen Daily Mail en artikel om premierminister David Camerons »shadowy hitman« (skyggeagtige lejemorder, red).

Rådgiveren havde ifølge tabloidavisen med et telefonopkald afsluttet karrieren for en højtstående forretningsmand i England, som offentligt havde talt for et Brexit. Den »skyggeagtige hitman« beskrives i artiklen som »glødende EU-tilhænger«, og den notorisk EU-kritiske avis dvæler undervejs ved rådgiverens årsløn på omkring en million kroner, hans ti millioner-kroners-hus i det eksklusive Camden i London og ægteskabet med en britisk ambassadør.

Den »gådefulde hitman« var Daniel Korski, og »gådefuld« synes på sin vis passende til at beskrive en af de danskere, der er nået allerhøjest i international politik i de senere år, alt imens han er forblevet ukendt for den danske offentlighed.

FILES-BRITAIN-POLITICS-CAMERON

Daniel Korski er vokset op i Bagsværd som søn af polske indvandrere, som kom til Danmark i slutningen af 1960erne, da Seksdageskrigen i Mellemøsten havde udløst en ny bølge af antisemitiske strømninger i Polen.

Han har gået på Bagsværd Kostskole og Kildegaard Gymnasium og læst på Copenhagen International School, inden han i 1997 lod sig indrullere på London School of Economics for at studere international politik og økonomi.

»Lige om lidt krydser jeg faktisk det punkt, hvor jeg har opholdt mig længere i udlandet end i Danmark,« konstaterer den 39-årige politolog, da Berlingske Business møder ham i København, hvor han er hjemme på julebesøg hos sine forældre.

Artiklen fortsætter under billedet
08MAGDANIEL-115316.jpg
Privatfoto

Brexit er blevet kaldt for den mest skelsættende begivenhed i Europa siden Murens fald, og mens det for briterne markerede et exit fra EU, markerede det for Daniel Korski et farvel til magtens indre.

Som »Deputy Head of the No 10 Policy Unit« havde han i to et halvt år først været en central del af de succesfulde anstrengelser med at holde Skotland i Storbritannien for derefter at indtage en hovedrolle i kampagnen for at holde Storbritannien i EU, hvor han som bekendt endte med at stå på taberholdet.

Det britiske exit betød, at David Cameron trak sig som premierminister, og dermed stod Daniel Korski for første gang i sin karriere uden et job. Og værre endnu: Med en følelse af, at verden ikke helt var, som han troede.

»Det var en rigtig mavepuster. Der var den her fornemmelse af chok. Det var ikke bare resultatet, men også den usikkerhed, der fulgte med. I 48 timer efter resultatet lignede Storbritannien jo en bananrepublik, hvor det var uklart, hvem der havde magten, og hvordan den skulle videreføres. Vi var ude i noget fuldstændigt nyt og meget farligt.«

I slutningen af oktober offentliggjorde det globale medie Politico et længere essay, som Daniel Korski havde forfattet.

»Why we lost the Brexit vote« lød den rammende overskrift på teksten, der på sociale medier blev genstand for yderligere debat og diskussion om det overraskende resultat.

»Det var et historisk skrift, men også terapeutiske eftertanker af en slags. Jeg følte, vi var en del af historiske begivenheder, og at vi i remain-kampagnen havde et ansvar i forhold til at fortælle vores del af historien. Vi lavede store fejl, men jeg mener også, vi var oppe imod noget, der var større og vanskeligere, end vi på forhånd kunne have forudset.«

Nogle af remain-kampagnens fejl var ifølge Daniel Korski ret åbenlyse. Først og fremmest skulle man have sænket stemmealderen til 16 år, som man gjorde ved den skotske afstemning om uafhængighed.

»Det ville ikke bare have tilført halvanden million stemmer, men endnu vigtigere have givet en anden dagsorden i medierne. Det ville have handlet mere om fremtiden. Det fyldte ikke særligt meget.«

GERMANY ELECTION MERKEL

Og på et mere abstrakt niveau skulle man have grebet tonen anderledes an. Det er ingen hemmelighed, at David Cameron havde et anstrengt forhold til EU, og at vælgere havde vanskeligt ved at finde det troværdigt, at han først i en årrække havde kritiseret Bruxelles og EU-apparatet for så pludselig at skulle tale for, at Storbritannien trods alt havde brug for at være en del af samme fest.

»Der er et fint engelsk udtryk, der hedder »You can’t fatten the pig on market day«,« siger Daniel Korski.

»Vi havde ikke en positiv dagsorden overhovedet, og det blev meget teknokratisk. Leave-kampagnen byggede deres projekt op om de mange indvandrere, vi byggede et projekt op om de økonomiske trusler. »Projekt frygt« vandt – bare ikke vores,« tilføjer han.

2016 er allerede blevet døbt oprørernes år. Med det britiske exit fra EU i juni og amerikanernes valg af Donald J. Trump som præsident har befolkningen i to af verdens ældste demokratier revet de fundamentale søjler ned, som international politik har hvilet på i mere end 50 år: Samarbejde i overstatslige institutioner, international frihandel og fri bevægelighed mellem nationalstaterne.

Artiklen fortsætter under billedet
08MAGDANIEL-115319.jpg
I Det Hvide Hus. Privatfoto.

Daniel Korski er da også tilbøjelig til at se briternes Brexit som et udtryk for en større bevægelse.

»Det er jo et paneuropæisk fænomen, der er større end EU-lede. Det er globaliseringslede. Vi har set en ufattelig rig periode over mange år med åbne markeder og fri kapital, der har ledt til millionvis af job og åbningen af Kina. Men det har også haft konsekvenser for industrier, der har haft svært ved at omstille sig, samtidig med at man i en masse lokalsamfund har haft en følelse af, at det er gået lidt for hurtigt,« siger Daniel Korski.

I kølvandet på Brexit ændrede den danske rådgiver også sit syn på det amerikanske valg, hvor han pludselig så Trump som den mest sandsynlige vinder, selv om meningsmålingerne talte imod det på det tidspunkt. Han så en præsidentkandidat med simple budskaber som »Make America Great Again«, om at bygge en mur mod Mexico og afvise muslimer ved grænserne.

»Budskaberne sad inde bag hjernebarken på alle vælgere. Præcis dér alle vi kampagnefolk drømmer om, at de skal ende,« siger Daniel Korski.

Folkemødet2016

Under Brexit-valgkampen var han og resten af remain-kampagnen oppe mod en tilsvarende hård og uortodoks modstander i form af UKIPs Nigel Farage. Meget sigende blev han en af de første udenlandske politikere, der gæstede Donald Trump efter dennes sejr i starten af november.

»De har ikke bare portrætteret sig selv sig som oprørere mod status quo og etablissementet, men de har været enormt gode til at bruge nye oprørsteknikker. Der er nogle måder, de arbejder på og nogle kanter, de er villige til at gå ud over, som andre politikere ikke tør,« mener danskeren.

Daniel Korski er på mange måder et produkt af EU og et kontinent med åbne grænser. Fra hans forældres immigration fra Polen til Danmark til hans eget ryk fra Danmark til England og en karriere, der har bragt ham rundt i afkrogene af Europa med stop undervejs i Bruxelles. På trods af det ser han et behov for et opgør med EU i dets nuværende forfatning.

»Jeg har i mange år syntes, at EU-projektet var et fornuftigt økonomisk og politisk projekt, men der er sket en uheldig sammenblanding af EU og Europa. Det er blevet et føderalt, storpolitisk projekt i stedet for det liberale handelsprojekt, der var opbakning til,« siger Daniel Korski.

»EU er blevet så kompleks en størrelse, at det er svært at være partout begejstret. Det er ikke kun et spørgsmål, om du synes, handel er godt eller ej. Der er så meget, der kommer med det samarbejde, at der er mange ting at være utilfreds med, uanset hvor pro-EU man er,« siger Daniel Korski.

Artiklen fortsætter under billedet
08MAGDANIEL-115322.jpg
Today David Cameron met with Japan's Foreign Minister Fumio Kishida in the PM's Commons Office.

Derfor var remain-kampagnens udgangspunkt også, at man ved en sejr ville presse på for omfattende reformer af EU.

»Vi sagde, der var en masse ting, vi ikke brød os om og en masse ting, vi gerne ville ændre. Spørgsmålet var, om konsekvenserne ved at forlade EU ville være værre, end hvis vi blev. Og det er stadig min holdning, at det klogeste ville være at blive,« siger Daniel Korski.

I dag driver den 39-årige dansker sin egen virksomhed, der hjælper nye teknologivirksomheder med at komme ind på det offentlige marked i England og resten af verden i form af kapital og rådgivning. Et brat sceneskifte efter at have siddet helt inde i magtens centrum, men Daniel Korski bærer ikke nag.

»Hvis man har en stilling, som jeg havde, hvor du hver morgen får lov at gå ned ad Downing Street, ind ad døren i nummer 10, og hvor du altid kan gå en etage ned og få et minut med premierministeren, hvis du har fået en ide eller indfald, så skal man være taknemlig og altid huske, at man er der på lånt tid,« siger han.

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen