Berlingske Business

Dansk firma med i milliardærernes rumkapløb

SPACE-BEZOS
Overskrift
Amazon-stifter og Blue Origin-stifter Jeff Bezos Foto:
 

Danske Tim Frank Andersens virksomhed In2media har udviklet og designet den digitale løsning til rumfartsvirksomheden Blue Origin, der går efter at vinde milliardærernes kapløb om, hvem der først kan flyve turister ud i rummet.

Drømmen kender de fleste.

Drømmen om at komme derud, hvor få har været før, hvor tyngdekraften ikke tynger, og hvor vores planet kun er en lille plet blandt mange i det uendeligt store tomrum uden for vinduet.

Den drøm kan danskeren Tim Frank Andersen få en stor aktie i at realisere for en masse mennesker. I begyndelsen af 2015 fik In2media, hvor han er partner og bestyrelsesformand, nemlig til opgave at udvikle og designe den digitale løsning, der fungerer som ansigtet udadtil for Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos' ambitiøse og kommercielle rumprogram, Blue Origin.

 

Med den dansk-designede digitale løsning kæmper Blue Origin for at blive det første selskab, der regelmæssigt kan sende turister ud i rummet, så rumfart ikke længere udelukkende er forbeholdt astronauter. Almindelige, men meget rige, mennesker skal også kunne være med, lyder målsætningen.

Og ifølge Tim Frank Andersen, der ved at skabe virksomhedens digitale løsning har arbejdet tæt sammen med Jeff Bezos og holdet bag Blue Origin, er det ikke længere ren science-fiction at forestille sig, at rumrejser for almindelige mennesker bliver en del af fremtiden.

»Vi er gået ind i en fase, hvor den kommercielle rumfart for alvor vil bryde igennem. Blue Origin har allerede haft sin første succesfulde prøveflyvning i Texas, så vi er nu kommet et skridt nærmere på rumturisme. Det er et af de mest interessante projekter i In2medias 20-årige historie. Tænk at være med til at lancere en helt ny industri,« siger han.

Den »succesfulde prøveflyvning« må dog kategoriseres som en delvis succes. Raketten består af en affyringsraket og en kapsel, der hænger sammen, indtil de når en vis højde. Her skilles kapslen, der kan indeholde seks personer, fra raketten. Og mens kapslen ved prøveflyvningen landede sikkert på jorden, var det samme ikke tilfældet for raketten, som ikke overlevede faldet. Derfor er det endnu uvist, hvornår Amazon-grundlæggerens rumraketter bliver fyldt op med velhavende turister.

»Vi kan ikke sige, hvad tidshorisonten er, før Blue Origin kan begynde at sende turister i rummet. Det er der kun en lille håndfuld mennesker, der egentlig ved noget om. Så det er stadig et kapløb om, hvem der først kan levere en kommerciel tur til rummet for dem, der har råd og lyst til det,« siger Tim Frank Andersen.

Milliardærernes kapløb

Og det er virkelig et kapløb. Foruden Jeff Bezos har flere mangemilliardærer særdeles alvorlige og ambitiøse planer om at sende turister i kredsløb om jorden.

Hvor Tim Frank Andersen peger på Blue Origin som det bedste bud på, hvem der først får kommercielle ture til rummet, er vurderingen anderledes fra Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space. Han mener nemlig, at den britiske entreprenør og milliardær Richard Branson har de stærkeste kort på hånden med selskabet Virgin Galactic.

Ligesom Blue Origin havde problemer med at få deres raket til at lande sikkert på jorden, var Virgin Galactic i oktober sidste år dog også ude for en alvorlig ulykke i forbindelse med en testflyvning. Her døde andenpiloten, og piloten kom alvorligt til skade. Men ifølge Michael Linden-Vørnle skyldtes ulykken ikke, at teknikken fejlede.

»Ulykken blev tilskrevet en fejl hos piloten. Hvis det havde været en teknisk fejl, havde det selvfølgelig været mere alvorligt, og det er et godt spørgsmål, hvor længe der kommer til at gå, inden de flyver igen. Men der er ingen tvivl om, at Virgin Galactic på trods af uheldet er dem, der er længst fremme i det her kapløb,« siger han.

Og modsat Blue Origin er Virgin Galactic allerede nu gået i gang med at sælge billetter til interesserede turister. Prisen for en enkelt tur ligger på omkring 250.000 dollar, hvilket svarer til godt 1.6 millioner danske kroner.

Men flere mangemilliardærer er også med i kapløbet. Microsoft-grundlæggeren Paul Allen er med Vulcan Aerospace også i gang med et projekt, hvor ambitionen er på et tidspunkt at kunne transportere almindelige mennesker ud i rummet. Men Vulcan Aerospace halter dog betydeligt efter både Blue Origin og Virgin Galactic.

»Vulcan har et interessant koncept, men de er ikke lige så langt. Som det ser ud nu, er det mere et koncept end noget, der er klar til at blive rullet ud,« siger Michael Linden-Vørnle.

Som kapløbets wildcard ligger »virkelighedens Iron Man«, Elon Musk. Tesla-topchefen har via sit rumfartsprogram SpaceX flirtet med ideen om at flyve turister ud, hvor få har været før, men kerneforretningen hos SpaceX ligger andre steder. De lever af at fragte varer fra jorden til de internationale rumstationer, ligesom Musk har ambitiøse planer om at flyve mennesker til Mars og via satellitter sørge for, at hele jordkloden får internetforbindelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen