Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Da Draghi reddede euroen

GERMANY-ECB-EU-EUROZONE-BANK
Mario Draghi (født 3. september 1947) er en italiensk økonom og bankmand, der siden den 1. november 2011 har været præsident for Den Europæiske Centralbank. Foto:

For præcis fire år siden fik euroen akut førstehjælp, da valutasamarbejdet mellem landene i EU stod med næsten begge ben ud over afgrunden.

I dag er der mere kontrol over situationen, men forude lurer der fortsat flere risikoelementer for den efterhånden hårdtprøvede valuta.

Fremtiden for euroen ser dog forholdsvis lys ud, og det mest sandsynlige scenarie er, at samarbejdet fortsætter inden for den nærmeste årrække, vurderer Jacob Graven, cheføkonom hos Sydbank.

»Der nogle risici, så man kan ikke sige, at det er "naturlovsikkert", at den lever og ser ud på samme måde om fem, ti eller 15 år. Måske vil nogle lande falde fra, men euroen vil mest sandsynligt stadig eksistere - også om fem til ti år,« siger han til Ritzau Finans.

Billede

GÆLDSPROBLEM IKKE LØST
Tilliden til de gældsplagede sydeuropæiske økonomier var for fire år siden forsvundet som dug for solen, inden chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, lovede at gøre, hvad end der skulle til for at redde euroen.

Han lovede blandt andet at købe statsobligationer fra de gældstyngede lande i ubegrænset mængder, som investorerne ellers ikke ville røre med en ildtang.

Dermed blev den negative spiral med stigende renter og stigende gæld brudt, og det hindrede, at eurosamarbejdet blev skubbet ud over kanten sammen med den spanske og italienske økonomi. Gældsudfordringen er dog ikke løst den dag i dag.

»Men problemet er mindre på den måde, at investorerne ikke længere ser en stor offentlig gældsætning som et kæmpe problem,« forklarer Jacob Graven og påpeger, at det stadig bliver diskuteret, hvorvidt det på længere sigt er holdbart at holde så forskellige lande inden for samme valuta.

11BUSPix2-Mario-h-j-155605.jpg

»Der er stadig ganske store spændinger. Eksempelvis mener tyskerne generelt, at ECB ikke passer på den tyske økonomi, men at pengepolitikken bliver tilrettelagt efter de sydeuropæiske landes behovs,« fortsætter han.

USIKKERHED KAN RISIKERE AT BLUSSE OP
Det tyder ikke umiddelbart på, et usikkerheden om euroens konstruktion vil blusse op i den nærmeste fremtid. Længere ude i horisonten er der dog en række ting, der kan sparke gang i eurodebatten igen. Først og fremmest er der fremmarch for en række politiske bevægelser, der er er skeptiske over for euroen og EU generelt.

»Det kritiske er, hvis hele den politiske og folkelige opbakning til projektet forsvinder i mange - og særligt de tunge - medlemslande med Tyskland og Frankrig i spidsen. Så er det håbløst at opretholde det. Det kan euroen ikke bære, for man kan ikke forestille sig en euro uden Frankrig eller Tyskland,« siger Jacob Graven.

»Vi ser ikke risikoen med de nuværende regeringer, men kommer der nye regeringer fra mere yderliggående partier til magten de kommende år, så er det et helt andet billede,« fortsætter han.

Draghi

En anden ting, som euroen gerne vil være foruden, er, at Europa på den ene eller anden måde løber ind i en ny økonomisk krise med stigende offentlige underskud og markant stigende arbejdsløshed.

»Så er det meget tvivlsomt, om man kan holde sammen på euroen, eller om det hele eksploderer igen i mistillid og høje renter i nogle lande igen. Det er et af skrækscenarierne,« siger cheføkonomen.

GRÆKENLAND ER FORTSAT ET PROBLEM
Et tredje risikoelement er, at problematikken med Grækenland endnu ikke er løst. Lige nu er landet den økonomi, der står absolut svagest blandt eurolandene, vurderer Jacob Graven.

»Grækenland er så lille en økonomi, så det bør man kunne håndtere. Man kommer nok til et eftergive grækerne noget af det, man har lånt dem. Hvis grækerne ikke vil rette ind, så kan man godt forestille sig, at landet isoleret set vil ryge ud af euroen - men det er dog næppe sådan, at den vil true euroen på sin eksistens,« siger han.

I dag er de økonomiske konsekvenser, hvis Grækenland skulle forlade samarbejdet, en del mindre end for blot fire år siden.

»Der er sat nogle økonomiske brandmure op blandt andet i form af en garanti fra centralbanken om, at hvis landene fører den økonomiske politik, som dikteres, så skriver centralbanken under på checken.«

»Det er selvfølgelig stadig et tab, men mest et prestigetab for EU-systemet, mens det nok godt kan håndteres økonomisk - så længe det kun er Grækenland,« siger Jacob Graven.

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen