Berlingske Business

Chefstrateg: Rekordtal fra USA har ringe effekt - skuffelser straffes

US-STOCKS-MARKETS-OPEN
Den amerikanske regnskabssæson tegner til at blive historisk stærk, men der er langt imellem de stående ovationer på aktiemarkederne, konstaterer Danske Bank, der dog ikke er overrasket over investorernes dom. Foto:

Den amerikanske regnskabssæson tegner til at blive historisk stærk, men der er langt imellem de stående ovationer på aktiemarkederne, konstaterer Danske Bank, der dog ikke er overrasket over investorernes dom.

I alt har 83 pct. af de amerikanske selskaber, der har leveret regnskab til nu, overrasket til den positive side målt på indtjeningen, og 77 pct. har slået markedets forventninger til omsætningen i andet kvartal, viser Danske Banks tal.

Fastholdes niveauet, vil det være den største andel virksomheder i ti år, der præsterer bedre, end markedet har ventet.

Årsagen er dog positive effekter af den seneste skattereform, som i meget stor udstrækning allerede er indregnet af markedet. Derfor har investorernes dom over regnskaberne i langt højere grad taget udgangspunkt i selskabernes forventninger til fremtiden.

»Uanset hvor stærkt et resultat er, så er man ikke blevet belønnet for det, og i særdeleshed ikke, hvis man samtidig har givet en negativ guidance,« konstaterer chefstrateg i Danske Bank Tine Choi.

»Vi er ikke overrasket over reaktionerne på såvel stærke som skuffende selskaber - man bliver stort set ikke belønnet, mens straffen for en skuffelse er hård,« uddyber hun.

Handelstvisten mellem USA og en række andre lande har sammen med diskussioner om en fladere rentekurve og mulig recession gjort investorerne tilbageholdende.

I Europa er aktierne steget i juli, og den positive stemning hænger ifølge Danske Bank sammen med, at det i sidste uge kom til en våbenstilstand mellem EU og USA på handelskrigsfronten.

Derimod har regnskaberne været en blandt oplevelse. Cirka 40 pct. af de europæiske selskaber har aflagt regnskab, og hidtil er der 7 pct. flere selskaber, der har skuffet end overrasket positivt. Samlet har de europæiske regnskaber vist en negativ indtjeningsvækst på 0,3 pct. fra samme periode sidste år. Fortsætter den tendens, er der tale om den svageste europæiske regnskabssæson siden fjerde kvartal 2014.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen