Berlingske Business

Champions League sparker Manchester Uniteds omsætning op

BRITAIN SOCCER ENGLISH PREMIER LEAGUE
Manchester United's Bastian Schweinsteiger. Foto:

Manchester United kom ud af første kvartal af klubbens skæve regnskabsår med vækst i omsætningen og et fald i overskuddet. Omsætningen steg gevaldigt som følge af, at klubben vendte tilbage til Champions League.

De samlede indtægter steg hele 39,3 pct. til 123,6 mio. pund, godt 1,3 mia. kr., fra 88,7 mio. pund i samme kvartal året før. Både indtægterne fra TV-rettigheder og billetter steg kraftigt, godt hjulpet på vej af klubbens tilbagevenden til europæisk fodbolds mest eksklusive selskab, Champions League, efter et års fravær.

Det justerede driftsresultat på EBITDA-niveau landede på 41,6 mio. pund i første kvartal af 2015/2016, mere end dobbelt så højt som i samme periode året før, hvor resultatet landede på 20,3 mio. pund.

FRANCE SOCCER UEFA CHAMPIONS LEAGUE

På bundlinjen endte overskuddet på 5,0 mio. pund mod et nettoresultat på 8,9 mio. pund i samme kvartal i 2014.

Manchester United har i kvartalet betalt omkring 86,5 mio. pund, mere end 900 mio. kr., for køb af spillere og fået omtrent 36,6 mio. pund i kassen fra salg af spillere. Manchester United købte blandt andet Anthony Martial, Memphis Depay og Bastian Schweinsteiger i sommerens transfervindue.

SOCCER-SPAIN/

Klubbens gæld, der tidligere har været et diskussionstema, voksede i perioden 5,3 pct. til 286,2 mio. pund, ca. 3 mia. kr., som følge af en styrkelse af den amerikanske dollar over for pund.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen