Berlingske Business

Centralbankernes nye kodeord

Centralbankernes
»ECB har en noget løsere formulering om, at renten skal holdes lav i en rum tid. Det er lidt løsere og lidt bedre end at binde sig op på et bestemt tal for arbejdsløsheden,« siger Niels Thygesen, professor emeritus ved Københavns Universitet. Foto:

Som noget nyt er verdens største centralbanker begyndt at melde ud, at renten vil blive lav meget længe fremover. »Forward guidance« kaldes det lidt teknisk for. Professor Niels Thygesen er bekymret for udviklingen.

Et nyt kodeord er dukket op på de finansielle markeder. Det er koden »forward guidance«, som optræder stadigt flere steder, og som tilmed har fået aktiemarkedet til at skyde i vejret hen over sommeren.

Det er verdens største centralbanker, som i stigende omfang benytter sig af denne »forward guidance«, eller langsigtede og fremadrettede melding om, hvad de vil gøre med deres renter.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve med Ben Bernanke i spidsen, har anvendt denne mere vidtgående form for pengepolitik lige siden december 2008. Men i december 2012 knyttede de renten til udviklingen i arbejdsløsheden og slog fast, at renten vil blive lav, lige så længe arbejdsløsheden er over 6,5 procent, og inflationen ikke kommer over 2,5 procent. I løbet af denne sommer har samme tendens spredt sig til Europa.

Slut med stimulering af økonomien

Den britiske centralbank, der netop har fået canadiske Mark Carney som topchef, har således meldt ud, at de vil holde renten nede på de historisk lave 0,5 procent, ind til arbejdsløsheden er faldet til under syv procent. Men kun hvis inflationsmålet på to procent ikke overskrides væsentligt, og den finansielle stabilitet ikke er i fare.

Hos Den Europæiske Centralbank (ECB) har præsident Mario Draghi den 4. juli sagt, at renten kommer til at »ligge på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode«, og også i Sverige og Norge har centralbankerne gennem nogle år haft en såkaldt rentebane, hvor de forestiller sig renten vil ligge i fremtiden.

Når centralbankerne pludselig er blevet ivrige efter at fortælle om deres syn på fremtiden, så er det fordi, renten er tæt på nul, og muligheden for at stimulere økonomien med yderligere rentefald stort set er brugt op.

Men det er også en måde at påvirke renten på obligationer, så finansmarkedet ikke begynder at tage forskud på kommende rentestigninger, som måske slet ikke er på vej. Men helt almindelige husholdninger og virksomheder får også besked om, at de ikke behøver frygte højere renter lige med det samme.

»Betænkelig,« kalder professor emeritus ved Københavns Universitet, Niels Thygesen, dog udviklingen for.

Han er ekspert i pengepolitik og monetære forhold og frygter, at udviklingen på sigt kan bringe centralbankernes uafhængighed i fare.

»Det er ikke så oplagt, at man kun skal kigge på arbejdsløsheden. Der kan opstå andre situationer med pres på valutakursen for hastigt stigende boligpriser, aktiekurser eller andet, som gør en pengepolitisk stramning nødvendig. Men i den situation har centralbankerne fraskrevet sig en handlefrihed, hvis arbejdsløsheden stadig er høj,« siger Niels Thygesen.

Muligt lønpres

Han peger også på, at en arbejdsløshed på 6,5 procent eller syv procent måske umiddelbart lyder af meget. Men ingen ved endnu, hvor store skader de senere års krise har gjort på arbejdsmarkedet og hvor mange, som er blevet skubbet ud for evigt. Derfor kan der måske opstå lønpres og inflation ved højere niveauer for arbejdsløsheden end før set. Vi ved ganske enkelt ikke, hvor langt arbejdsløsheden kan komme ned.

»Bank of England har i forvejen taget ret let på deres inflationsmål på to procent. Inflationen har i perioder været helt oppe på fem procent, uden de satte renten op. Det var den i efteråret 2011, og det blev begrundet med, at pundet var faldet stort og inflationen kom udefra. Men selv nu er inflationen over bankens mål, så de tager meget let på deres egne mål,« siger Niels Thygesen, som samlet kalder den nye tendens med forward guidance for »mere bekymrende end god«.

Centralbankerne kan også let få et forklaringsproblem. For selv om de har taget en masse forhold, som skal være opfyldt, hvis renten skal forblive lav, så kan det blive svært at hæve renten, hvis arbejdsløsheden er over de fastsatte mål.

»Så vil de nemlig blive udsat for et betydeligt pres fra både politikere og befolkningen,« siger Niels Thygesen, som dog mener, at meldingen fra Mario Draghi og ECB er mindre kontroversiel.

»ECB har en noget løsere formulering om, at renten skal holdes lav i en rum tid. Det er lidt løsere og lidt bedre end at binde sig op på et bestemt tal for arbejdsløsheden,« siger Niels Thygesen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen