Berlingske Business

Carlsberg-boss: Uforudsigelighed er Ruslands største problem

Carlsberg Regnskab Carlsbergs afgående koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen
Carlsbergs afgående koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen Foto:

Rusland er et uforudsigeligt sted at drive forretning, og der er politiske problemer, og før de er løst, vender investorerne ikke tilbage. Det siger Carlsbergs afgående koncernchef, Jørgen Buhl Rasmussen, i et længere interview tirsdag med den russiske erhvervsavis Vedomosti.

»Ruslands største problem er, hvis man skal sige det rent ud, mangelen på forudsigelighed. For erhvervslivet er det nødvendigt at have en eller anden form for sikkerhed og forudsigelighed. Selvfølgelig er der ingen, der kan forudsige sådan noget som Lehman Brothers' krak eller den verdensomspændende finanskrise. Men når industrien hvert år bliver ramt af uventede begivenheder og bliver tvunget til i hastigt tempo at tilpasse sig og at kompensere for tab...,« siger Carlsberg-chefen blandt andet i interviewet.

Jørgen Buhl Rasmussen fortæller i interviewet indgående om Carlsbergs egen forretning. Men den russiske avis vil også gerne vide, hvordan andre europæiske forretningsfolk egentlig ser på Rusland i dag som et sted at drive forretning.

Jørgen Buhl

»I dag er holdningen til det russiske marked overvejende skeptisk. Virksomhederne standser store investeringer i Rusland - de ser ingen vækst, faktisk har de set det modsatte, og de er ikke sikre på fremtiden,« svarer Buhl.

»Enhver virksomhed vil bestræbe sig på at skaffe sig en vis stabilitet og forudsigelighed. I dette tilfælde vil man kunne føle sig komfortabel , når ønsket om at investere vender tilbage. I øjeblikket er dette utvivlsomt vanskeligt på grund af de politiske problemer.

Jeg har altid søgt at være optimist og siger: Ja, der kan være vanskeligheder, men efter nogen tid vil alt vende tilbage til vækstsporet. Naturligvis ligner den nuværende situation, ikke kun på ølmarkedet, men i hele økonomien, ikke den som vi så i 1997-1998, da den russiske økonomi efter et par års krise kunne rejse sig igen og igen begynde at vokse. Ikke desto mindre er det vigtigt at etablere kommunikationskanaler og sikre et investeringsvenligt klima. Før da vil investorerne ikke være parate til at lægge penge i Rusland.«

Carlsberg overrasker positivt i Vesteuropa

I interviewet forsvarer Jørgen Buhl Rasmussen beslutningen om i sin tid at købe den russiske bryggerikoncern Baltika; det var ikke en fejl, siger han. For dengang ventede alle vækst på det russiske ølmarked.

»Det troede alle på, ikke kun Carlsberg. Enhver ekspert, som kiggede på den russiske økonomi, og på mulighederne for øl-produkter, mente, at dette marked ville vokse over mange år. Meget blev pludselig ændret, blandt andet som følge af den strammere statslige regulering, og som følge af forværringen af den makroøkonomiske situation i Rusland. Dette kunne ingen forudsige,« siger han.

pix-RUSSIA-BUSINESS/

Jørgen Buhl Rasmussen kritiserer ret hårdt den statslige regulering af ølmarkedet, hvor man ikke bare ved lov at begrænset mulighederne for at sælge øl, men også ove nogle år har seksdoblet ølskatten. Det har fået markedet til at falde med 30 procent på fem år, og, minder Buhl om, der er gået 100.000 job tabt i bryggeriindustrien og dens følgeindustrier.

»Imidlertid har vi ikke tænkt os at opgive fores forretning i Rusland, vi ønsker at bevare en stærk forretning i Rusland, men lige nu har den ikke behov for investeringer. Men manglen på investeringer er alligevel en dårlig indikator for os og bryggeriindustrien som helhed,« siger han.

Carlsberg

»Jeg håber oprigtigt, at reguleringsprocessen vil blive mere rimelig mere rigtig. Regulering af ølmarkedet løser ikke problemet med alkoholisme, som regeringen vil bekæmpe, ligesom vi, i øvrigt. Øl er ikke en bestemmende faktor for alkoholisme eller alkoholrelaterede ulykkestilfælde og dødsfald i Rusland. Alle disse problemer stammer fra en anden form for alkohol - hård spiritus. Det siger eksperterne, og det bekræfter forskningen.«

Trods vanskelighederne vil Carlsberg blive i Rusland.

sheps

»Rusland er stadig et vigtigt marked for Carlsberg. Vi ønsker at bevare en stærk position her. Men hvis nedgangen fortsætter, må vi naturligvis tilpasse os,« siger Jørgen Buhl Rasmussen.

Han fratræder sin stilling 15. juni og afløses af hollænderen Cees 't Hart, der leder mejerikoncernen Royal FrieslandCampina.

Interviewet med Carlsberg-chefen kan læses her (på russisk)

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen