
Den canadiske centralbank, Bank of Canada, eksperimenterer i øjeblikket med en digital version af sin egen valuta. Også andre centralbanker kigger i øjeblikket på muligheder for, hvordan moderne teknologi kan skabe et nyt betalingsmiddel.
Ved et pressemøde onsdag præsenterede centralbanken sit forsøg på sammen med landets største banker at udvikle en regeringsunderstøttet valuta i det såkaldte blockchain, der er den underliggende byggesten bag Bitcoin.
Ifølge Financial Times' oplysninger vil initiativet involvere udstedelse, overførsel og placering af centralbank-aktiver via en token kaldet CAD-coin. Bank of Canada udtaler, at initiativet kun er på forsøgsbasis og ikke har som mål at indføre en e-valuta til den brede befolkning.
Igennem længere tid har finansielle institutioner være interesseret i at udforske mulighederne på området. Støtter af systemet har således argumentet for, at blockchain, der kombinerer samarbejdsprogrammering fra Silicon Valley med pengestyring fra Wall Street i New York, kan frigøre milliarder af dollar i omkostningerne fra forsinkelser og forsikringer i det finansielle system.
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen