Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Business, politik og bestikkelse i Kina

07BUSCHINA-POLITICAL-MEETIN.jpg
Der er lang vej, inden de ca. 3.000 medlemmer er fundet til Folkekongressen i Beijing – i mange tilfælde via korruption. Arkivfoto: Rolex Dela Pena /Reuters

Valgfusk i Kina? I et kommunistisk land styret af et enkelt parti? Jo, den er god nok. I den grad og i et enormt omfang fra hovedstaden og helt ud i den fjerneste provins.

For selv om normale borgere ikke bliver spurgt, så er de på papiret repræsenteret af politikere i lovgivende forsamlinger kaldet folkekongresser på lokalt plan og hele vejen til Beijing og den nationale folkekongres, der ofte betegnes som landets parlament. Både nationalt og lokalt gælder det, at folkekongresserne ikke er meget mere end Kommunistpartiets forlængede arm. En administrativ institution, der blåstempler den allerede besluttede politik. Men alligevel er der stor prestige – og store forretningsmuligheder – forbundet med en politisk udnævnelse. Hvordan det kan føre til en uskøn sammenblanding af politik og business, vidner en eskalerende skandale om.

Billede

Den største sag om valgfusk siden Folkerepublikkens dannelse i 1949 har udspring i det nordøstlige Kina i Liaoning-provinsen. Den har ført til, at flere hundrede i den lokale folkekongres og 45 af provinsens medlemmer i den nationale kongres i Beijing er blevet ekskluderet. Ud af de 45 parlamentarikere i hovedstaden er 40 erhvervsfolk. De kommer primært fra virksomheder inden for minedrift, fremstilling og kemikalieindustrien.

Alle er blevet smidt på porten for deres indblanding i køb og salg af stemmer. For en kinesisk forretningsdrivende kan der være mange grunde til at gå efter en plads i en af de lovgivende forsamlinger. Først og fremmest giver det adgang til viden og indflydelsesrige personer. Begge dele er vigtige i et samfund, hvor grænsen mellem stat og privat er mudret, og det personlige netværk ofte er vejen til nye kontrakter. At være del af en udvalgt flok med politiske forbindelser sender et tydeligt signal til både partnere, konkurrenter og myndigheder.

I Kina foregår valg til de lovgivende forsamlinger sådan, at folkekongressen et administrativt niveau længere nede vælger repræsentanter til niveauet over. I bunden vælger folkekongresser i Kinas 2.852 kommuner medlemmerne til de 334 kongresser i landets såkaldte præfekturer. Herefter følger 34 provins-kongresser og til sidst den nationale samling i Beijing, der i alt har omkring 3.000 medlemmer.

Hvem der får lov til at stige i graderne i det politiske pyramidespil afhænger af, hvem der har de bedste kontakter – eller flest røde konvolutter. Hongbao, som konvolutterne kaldes på kinesisk, indeholder penge og er en kinesisk gavetradition både blandt familie og venner og i erhvervslivet. De bliver udvekslet ved højtider og særlige begivenheder, men er også den foretrukne indpakning i forbindelse med bestikkelse.

Sagen fra Liaoning-provinsen vidner om, hvor udbredt brugen af bestikkelse er i Kinas politiske system. Avisen South China Morning Post fra Hongkong interviewede tidligere på ugen en embedsmand fra provinshoved­staden. Ifølge hans vurdering er det mere reglen end undtagelsen at købe sig til støtte. Konvolutter med 500 eller 5.000 kr. kan være nok til at skaffe en stemme fra en enkeltperson med mindre indflydelse. I andre tilfælde er der tale om millionbeløb til politiske sværvægtere med pondus til at skaffe mange stemmer.

Typisk fungerer det sådan, at de håbefulde kandidater holder store banketter, hvor gæsterne modtager pengegaver alt efter, hvor mange stemmer de er værd. At 40 ud af de 45 bortviste landspolitikere er forretningsfolk, er ikke noget tilfælde. I dag er der flere milliardærer i parlamentet, end der er repræsentanter for mange af Kinas minoritetsgrupper.

Sidste år var over hundrede parlamentarikere med på konsulentvirksomheden Huruns liste over Kinas rigeste. Det er næppe dem alle, der har bestukket sig til en plads i det fine selskab, og situationen i Liaoning har givetvis været særligt slem.

Men taler rygterne sandt, var det ikke de røde konvolutter i sig selv, der til sidst væltede pyramiden. Angiveligt var de politisk ambitiøse forretningsfolk så gode til at skaffe sig stemmer, at det var blevet svært for højtstående partimedlemmer at blive valgt. Og den gik så ikke.

kina

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen