Berlingske Business

Britiske lønninger kan ikke følge med inflationen

612625199.jpg
Foto: Iris.

De britiske lønmodtagere må se deres lønkroner blive mindre værd i takt med, at priserne på varer løber fra udviklingen i lønningerne.

Inflationstallene viste tirsdag, at forbrugerpriserne i maj var 2,9 pct. højere end for et år siden på grund af et svækket britisk pund i kølvandet på brexit-afstemningen i juni 2016. Det har fået priserne på importerede varer til at stige, hvilket nu er begyndt at slå igennem med forsinkelse på forbrugerpriserne, påpeger Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank.

- Samtidig viste tal i dag, at lønnen eksklusive bonus i april blot var 1,7 pct. højere end i april sidste år. Med en inflation signifikant højere end den nominelle lønvækst betyder det faldende reallønninger, og dermed er briternes købekraft blevet reduceret, lyder det fra analytikeren.

En børshandlers skærm viser faldet i det britiske pund efter den første exit poll. Arkivfoto.

I Danske Bank vurderes det, at negativ reallønsvækst er den primære årsag til, at væksten i Storbritannien vil forblive svag i hvert fald de kommende et-to år, da privatforbruget ikke kan drive lige så stor en del af væksten som tidligere.

- Samtidig ser det ikke ud til, at erhvervsinvesteringerne kan tage over, da virksomhederne er tilbageholdende med at foretage større investeringer, da der stadig er betydelig usikkerhed omkring, hvad "brexit means brexit" egentlig betyder, påpeger Mikael Olai Milhøj i en kommentar til udviklingen.

- I vores optik er kombinationen mellem en vækstafmatning i Storbritannien og høj politisk usikkerhed i form af en svag mindretalsregering og de forestående brexit-forhandlinger dårligt nyt. Begge er da også en årsag til, at vi tror, at pundet skal forblive svagt det kommende stykke tid, påpeger Danske Banks analytiker.

Theresa May BRITAIN-ELECTION/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen