Berlingske Business

Britisk økonomi i hopla før valg

BRITAIN-POLITICS-VOTE-CONSERVATIVE
Overskrift
British Prime Minister and leader of the Conservative party David Cameron addresses workers during a UK general election campaign event at ASDA supermarket's headquarters in Leeds, northern England on May 1, 2015. Britain could face days or even weeks of negotiations to form a new government after elections on May 7, with opinion polls suggesting that no one party will win outright. AFP PHOTO / POOL / TOBY MELVILLE Foto:
 

Den økonomiske fordeling mellem top og bund i samfundet har været et centralt tema i den britiske valgkamp, der slutter i morgen. Der er umiddelbart udsigt til et noget mudret resultatet.

Storbritannien, der går til valg i morgen, og som er Danmarks tredjestørste eksportmarked, har vind i sejlene. Arbejdsløsheden rasler ned, væksten buldrer af sted med stor fart, og udsigterne er tilmed også gode. Alligevel ser det ud til, at den konservative premierminister David Cameron får ganske svært ved at beholde sin nu fem år gamle bopæl i Downing Street nummer 10.

For trods en økonomisk vækst på hele 2,8 procent sidste år, og en næsten lige så stor ventet fremgang i år, klager mange sygeplejersker, skolelærere, butiksansatte, ufaglærte og andre helt almindelige lønmodtagere sig over, at tiderne er blevet dårligere og ikke bedre.

Barcelona

Reallønnen er faldet, siden finanskrisen slog ud i lys lue i 2008 og det med så meget som fem til ti procent for personer med indkomster omkring gennemsnittet.

Der er ellers sket noget nær mirakler på det britiske arbejdsmarked. I februar i år var 73 procent af alle mellem 16 og 66 år i arbejde. Det er en større andel, end før krisen satte ind og tæt på at være det højeste niveau nogensinde. Samtidig er arbejdsløsheden nede på 5,6 procent af arbejdsstyrken, hvilket er mindre end de 6,1 procent, der ses herhjemme, hvis det gøres op efter sammenlignelige måder, som Eurostat benytter.

20 procent efter Tyskland

Men produktiviteten, og hvor meget der bliver produceret per time eller måned, er direkte faldet de senere år. Den samlede produktion per ansat og per time er tæt ved 1,7 procent lavere end i begyndelsen af 2008 og nu 20 procent lavere end i Tyskland. En så lang periode med faldende produktivitet er ikke set i flere årtier og er et alvorligt faresignal, fordi de største stigninger i velstanden traditionelt kommer fra større produktivitet.

»Det samme er set i USA. Der har været pæn vækst og er skabt mange nye job, men produktiviteten og lønudviklingen har været meget svag,« siger Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank.

Han tilføjer, det trods dette overordnet set går godt med økonomien i Storbritannien, men at landet har en del udfordringer også med store underskud både på de offentlige finanser og på betalingsbalancen. Samtidig er uligheden vokset hastigt de senere år, fordi velstillede har fået betydeligt mere, end andre har fået mindre.

Centralbankernes guld

Det er blandt andet de enorme opkøb af obligationer, som den britiske centralbank har gennemført på næsten samme måde som USA, der har forgyldt familier med store aktie- og boligformuer og øget uligheden. Det er da også noget, som Labours leder, Ed Miliband, har slået stort på og udnyttet i valgkampen.

»Denne stigende ulighed ses i mange lande i disse år, men det er ikke noget, som David Cameron har forsøgt at gøre noget ved,« siger Jacob Graven.

Udenlandske rigmænd fra både Sydeuropa, Mellemøsten og mange andre steder har også købt stort op af boliger i og omkring London, hvilket har været med til at presse priserne betydeligt i vejret. Det er ofte sket på lukrative ordninger, så de slet ikke skal betale skat af deres udenlandske indkomst.

De opkøb af obligationer, som er gennemført af Bank of England, og som kritiseres for at øge uligheden, har så også været med til at presse renterne ned og svække det britiske pund, hvilket har skabt tusindvis af nye job. Det er ikke noget, der alene har øget uligheden.

Det seneste års tid er det britiske pund dog blevet styrket igen. Det skyldes den markante forskel, der nu er på den pengepolitik, som føres af Den Europæiske Centralbank og den, der føres af Bank of England. De fleste venter således, at Storbritannien på samme måde som USA begynder at sætte sine renter op inden årets udgang, mens det samme næppe bliver tilfældet hos ECB inden for de næste par år og i hvert fald slet ikke på denne side af 2017. De aktuelle opkøb af obligationer, som ECB er i fuld gang med at gennemføre, er således planlagt til at fortsætte mindst frem til og med september 2016.

Især på grund af den svage produktivitet har Storbritannien oplevet et svagere opsving end efter tidligere kriser, og briternes levestandard opgjort justeret for købekraft er ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) nede på kun 72 procent af niveauet i USA. Det er betydeligt mindre end både det danske og det tyske niveau, som er lidt over 80 procent.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen